En styg Gadeuorden

En af de store uordener som gadedrengene eller de der fortjener at klassificeres som sådanne, afstedkommer er vist nok kasten med snebolde. Enhver som kommer lidt omkring i byen, vil erfare at gadedrengene ikke lader sig nøje med at kaste snebolde på hinanden indbyrdes, men at de også tillader sig at kaste efter og ramme de roligt forbigående folk. Som folk ikke er tjent med at blive bombarderet med snebolde, således er borgere og indbyggere heller ikke tjent med at deres vinduer som ikke sjældent sker, bliver knust. Derfor og da for dem som gør sig skyldige i denne uorden vistnok er fastsat straf, var det ønskeligt at hver mand som greb en gadedreng i gerningen, ville komme vores årvågne politi til hjælp ved at pågribe og overlevere den skyldige til politiet.

(Politivennen nr. 50, Løverdagen den  14. december 1816, s. 781)

Mere om Lystighederne paa Bagerkroen og et par Forslag i den Anledning

(Indsendt)

Det er unægteligt at de hyppige lystigheder som finder sted på ovennævnte kro må være meget ubehagelig for naboer og genboer. Men endnu mere ubehageligt er det for en bagermester når hans svende kommer ganske berusede hjem og er aldeles uduelige til at arbejde. At mesteren får sit brød ødelagt, at publikum må tage til takke med og betale for det ødelagte og dårligt bagte brød, som om det var godt, er ikke de eneste slemme følger af en sådan levemåde. Den sygdom som de fleste svende der for nærværende ligger på hospitalet lider af, kan opvise endnu sørgeligere. Da mange vist ville ønske disse lystigheder indskrænket, så vover indsenderen heraf, der ofte har prøvet disses ubehagelige følger, at gøre følgende forslag:

1. Ingen dans burde finde sted på Bagerkroen undtagen helligdage og ikke som nu hver søndag og onsdag.
2. Kroværten må ikke tillade nogen svend som er i kondition eller i arbejde hos en mester her i staden, at opholde sig længere på kroen indtil kl. 8. (I forrige tider måtte en svend være hjemme ved sit arbejde kl. 7. Tænker man sig det brændsel der i et bageri i en time kan forbrændes til unytte, eller at der i mesterens og svendenes fravær opstår brand, hvilket jo let kan hænde, vil man ikke finde denne fordring urimelig.
3. Kroværten burde ikke tillade tjenestepiger, langt mindre offentlige fruentimmer at indfinde sig på kroen (At dette forbud når det følges vil have til følge at mange husmødre fik sin pige hjem før, i stedet for at hun nu bliver ude hele nætter, og at fattigvæsenet fik årlig en snes mindre børn til forplejning kan vist ikke nægtes).
4. Burde det vil heller ikke tillades at flere svende ligger på kroen i lang tid uden at ville gå i arbejde, da det er til stor byrde for deres medsvende og mestrene til omkostning.

Endelig tillader indsenderen sig følgende spørgsmål, kunne bagersvendene ikke efter andre lavssvendes eksempel indsætte deres sølvtøj i Rigsbanken? De renter de kunne hæve for dem, ville hjælpe den betydeligt til at understøtte deres syge medbrødre som ligger på hospitalerne.

Man taler meget om tarvelighed, men hvortil da det meget sølvtøj, som ikke alene er til brug for bagersvendene, men for enhver ..., der indfinder sig på kroen. Dette sølvtøj er dog kun givet af mestrene og mestersønner alene til brug ved visse højtider og ikke efter nuværende svendes luner, så ofte disse finder det for godt. Skulle oven anmeldte bestemmelse med dette sølv ikke finde bifald, var det måske dog godt om det blev givet oldermanden i forvaring, der da kunne udlevere det til brug ved visse lejligheder efter dets bestemmelse.

(Politivennen nr. 50, Løverdagen den 14. december 1816, s. 777-780)

Redacteurens Anmærkning.

Adresseavisen 18. marts 1801 angiver beliggenheden af Bagerkroen til hjørnet af store Købmagergade og Kannikestræde nr. 49. I 1814 angiver Adresseavisen imidlertid en Bagerkroen Borgergade 195 og i 1833 Læderstræde nr. 29 i stuen. En anden artikel i Politivennen angiver Borgergade, så det er sandsynligvis den adresse der er den rigtige. Borgergade 195 blev 1859 til Borgergade 94, i 1964 Borgergade 26 D og 1966 indbefattet i 669. Det er Borgergade 26, opført 1971.

Slemme Optøier paa Østergade.

På nogle aftner når klokken er slået 8, har man på Kongens Nytorv og i tilstødende gader hørt en utålelig støj og hylen af de fra Tegneakademiet kommende læredrenge. Især har de vist sig frygtelig på Østergade imod de fruentimmer de har mødt, og ved at kaste alle slags skidne ting ind i butikkerne hvad enten dørene til disse står åbne eller ikke. I den del af Østergade der ligger mellem Kongens Nytorv og Integade, synes de at have haft råderum, da vægteren derimod i den øvrige del af gaden til Købmagergade har gjort den tapre modstand og sat sig i respekt hos dem. Men da dette uvæsen kan drives for vidt, så var det at ønske at de vedkommende lærlinges forældre eller mestre ville formå eleverne til en anstændig og rolig opførsel på gaderne og gøre det klart for dem at de i modsat fald udsætter sig for ubehagelige følger.

(Politivennen nr. 49, Løverdagen den  7. december 1816, s. 772-773)

Et Exempel paa Kudskes og Kjøresvendes Uforsigtighed.

Det er et ubehageligt syn at se med hvilken skødesløshed og uforsigtighed de til og fra Det Kongelige Teater kørende kuske farer af sted. Men at denne ilen har og fremdeles vil have sørgelige følger er upåtvivlelig dersom vedkommende køresvende ikke indprentes større forsigtighed ved deres kørsel. Blandt flere eksempler vil anmelderen blot anføre et. For få dage siden da jomfru Astrup havde benefice, kom en gammel mand gående fra Lille Kongensgade for at gå over til Det Kongelige Teater. Det var meget mørkt den aften hvorfor han ikke kunne se en vogn som kom ham i møde, og da han tillige er lidt tunghør, kunne han ikke høre vognens raslen. Kusken kunne derimod vel se manden der havde en lygte med et klart blændende lys i hånden. Men desuagtet kørte han dog ind på ham, hvorved han fik vognstangen lige for brystet så at han faldt baglæns ned i skarnet. Ved hans skrig ilede nogle skikkelige folk til og hjalp ham op på benen og ledsagede ham over gaden, og således slap manden uagtet han lå under hestene, med nogle stød, en portion skræk og en sønderslået lygte. Den ligegyldige kusk kørte sin vej uden at blive anholdt.

(Politivennen nr. 49, Løverdagen den  7. december 1816, s. 767-768)

Uhumskhed i Badstuestrædet

(Indsendt)

Intet kan være mere vederstyggeligt og ækelt for naboer og genboer end at se hvorledes 2-3 mandspersoner i kælderen under gården nr. 119 hver dag tømmer bøtter og potter med alskens stinkende uhumskheder i rendestenen, og derpå med en kokkepiges behændighed vasker og skyller dem i det varme svalevand fra brændevinsbrænderen. Man ønsker at denne bekendtgørelse i fremtiden måtte afholde disse gode folk fra en så smudsig og styg forretning, i det mindste ved højlys dag.

(Politivennen nr. 49, Løverdagen den  7. december 1816, s. 766-767)

Bekjendtgørelser

1) Den i nr. 49 påankede udskylning af alle slags uhumskheder i Badstuestræde er nu ophørt.

(Politivennen nr. 50, Løverdagen den  14. december 1816, s. 790)

"2-3 mandspersoner i kælderen under gården nr. 119 tømmer hver dag bøtter og potter med alskens stinkende uhumskheder i rendestenen." (Badstuestræde. Nr. 8. Foto Erik Nicolaisen Høy)

Redacteurens Anmærkning

Badstuestræde 119 er nutidens nr. 8. Det er opført 1797-98 for brændevinsbrænder Haagen Westergaard.. Og eksisterer stadig. H. C. Andersen kom i Badstuestræde nr. 18 hos den svenske balletfamilie Carl og elisabeth Dahlén, som dog fik fortalt ham at han ikke ville blive nogen stor danser.