Et Par Ord i Anledning af det i Nr. 68 Indførte: "Om Damhuset"

(Indsendt)

Turpe est diffisilis habere nugas
et stultus labor est ineptiarum.

Indsenderen har ret i at Damhuset er meget smukt at se på udenpå. Og han ville vist ikke kritisere dets indre, dersom han kendte denne agtværdige familie som nu i alt en række af 20 år med så megen bifald har forestået dette værtshusholderi. Man formoder derfor at indsenderen som ubekendt med husets indre orden og madmoderens overalt kendte renfældighed og artighed mod alle kræfter uden undtagelse, måske tilfældigvis ved frokost eller midaftenstid er kommen i værelset hvor brødstykker har ligget på bordet og deraf gjort sig en forkert ide om det hele og sluttet at brødstumperne var henlagt som brændevinsbrød, hvilken dog bestemt ikke var tilfældet, eller nogensinde har været. 

Dette er den eneste måde hvorpå indsenderens mere end uhøflige fremgangsmåde offentligt at fornærme disse honette og overalt agtede folk vil være at undskylde. Men da det er muligt at blande de mangfoldige kræfter der besøger Damhuset jo gerne kan findes en eller anden spradebasse eller vel også ondskabsfuldt menneske (selvom det kan være meget vel påklædt) som finder fornøjelse ved at lade munden løbe over, for dog at ville sige noget i hvor flovt det end måtte være, så forsikres det ærede publikum at man i så tilfælde overser sådant vås med tavs foragt, da det som indsenderen har skrevet er den største usandhed.

(Politivennen nr. 70, Løverdagen den 3die Maj April 1817, s. 1097-1098)

Redacteurens Anmærkning

Nummeringen mangler siderne 1100-1199. Sidetallet springer således fra 1099 til 1200.

Om de mange Gadebetlere i Kjøbenhavn

(Indsendt)

Uagtet al den fornødne strenghed og rosværdige orden som hersker i vores almindelige fattigvæsen, ses dog ofte betlere på gaden under adskillige skikkelser.

Nogle har for skik at gå langsomt hen ad gaden, derpå at standse og se op til vinduerne. Ofte kaster en eller anden medlidende et eller andet stykke ned til den ulykkelige, som rigtig nok er mod fattigvæsnets ordre og vilje. For på den måde forledes virkelig mange som nyder understøttelse at falde det offentlige til byrde. Stik imod stiftelsens indretning og øjemed.

Andre har en anden skik. De går folk dristigt i møde og spørger enten hvad klokken er eller de har et brev og spørger om hvor denne eller hin bor, hvis adresse de foregiver ikke at kunne læse. Imens den adspurgte nu enten ser på uret eller læser adressen, griber de lejligheden til at gøre en skildring over deres ulykkelige forfatning som ofte indbringer dem en styver da man derved lettest befris fra deres utålelige overhæng.

Andre falbyder adskillige bagateller såsom flintesten, svamp, tændstikker, viser osv. Men når man for at hjælpe dem af med deres varer har givet dem hvad de forlanger, bliver de alligevel ved med deres utålelige overhæng at forsikre at de lider den største mangel, at de ingen understøttelse nyder af det offentlige og andre flere forventelige usandfærdige undskyldninger.

"Imens den adspurgte nu enten ser på uret eller læser adressen, griber de lejligheden til at gøre en skildring over deres ulykkelige forfatning som ofte indbringer dem en styver da man derved lettest befris fra deres utålelige overhæng". Udsnit af stik fra Nytorv, Stutterigade, o. 1800. Det ser ud som om at en mand har forbarmet sig over tiggeren, men bliver han ikke taget i armen af en anden mand? (Før og Nu 1917)

Andre går endnu videre i deres uforskammethed. De indfinder sig på kirkegårdene, ligesom i gamle dage, fremstiller fornemmelig for kirkegængerne deres svagheder som de mestrer at udtrykke med sådan en ynkelig stemme ledsaget med et så naturligt minespil så man næsten skulle tro at de i deres lade timer øvede sig i at give deres stemme, ansigt og hele legemsholdning det udtryk og vending som udfordres til at spille en tiggerrolle til fuldkommenhed. Således vil man finde undertiden tre, men altid i almindelighed på Runde Kirkegård, da denne besøges af tre menigheder, nemlig Slots-, Frue- og Trinitatismenigheder.

(Politivennen nr. 70, Løverdagen den 3die Maj 1817, s. 1094-1096)

Forslag til Bedste for Øjnene

Det er unægtelig en særdeles behagelig spadseretur for fodgængere at gå fra Øster- og Nørreport langs med broen og op ad Blegdamsvej, især da denne vej er mere landlig og enlig end de spadsereture som findes uden for Vesterport. Men når man vil gøre denne spadseretur især når vinden er lidt stærk som i denne tid, kan man ikke nyde denne fornøjelse uden at frygte at få øjnene fulde af kalkstøv som ryger fra de vogne som daglig tager denne tur fra Kalkbrænderiet. Det var derfor at ønske at de som lader kalk afhente fra kalkbrænderierne ville lade deres vogne forsyne med en pressening eller overdæksel. For derved ville såvel de som kører i åbne vogne som fodgængerne blive forskånet for at få urenlighed i øjnene og deres klæder ødelagt af den skadelige støv som altid, selv når vinden ikke er stærk, dog alligevel falder fra disse vogne

(Politivennen nr. 70, Løverdagen den 3die Maj 1817, s. 1093-1094)

Uden for Østerport. Omtrent en kilometer længere mod nord (der hvor den spadserende mand er på vej hen) lå kalkbrænderiet. Formentlig området hvor nu Dag Hammarskjölds Alle er nu, og længere ude Østerbrogade som det så ud 1840. Vejen er brolagt. Jeg ved ikke om den var det i 1817. (Før og Nu 1921).

Redacteurens Anmærkning

Kalkbrænderier var i 1731 blevet flyttet uden for voldene omtrent til det nuværende Nordhavn Station. Dette blev i 1770'erne suppleret af et nyt kalkbrænderi lidt længere mod nord.

Gjentagen Uartighed.

For nogen tid siden klagedes over gadeposten i Store Regnegade at dens pumpestang vendte ind mod fortovet og at denne undertiden når der pumpedes i nærheden, hævede sig i vejret og meddelte de forbigående et dygtigt rap. Denne fejl blev som også er meldt afhjulpet. Men nu er det igen galt fat med nævnte stang. Anmelderen som forleden aften passerede der forbi, fik af den et vældigt stød på venstre arm, og da han dagen efter betragtede posten, så han at stabelen eller gaflen hvori pumpestangen er hæftet, var drejet m til siden. At denne fejl atter vil blive ændret, er der vel ingen tvivl om, men hvor længe forbedringen vil vare, er uvist da de som henter vand fra denne post, har den uskik at stå på fortovet når de pumper og derved rokker det jern der holder pumpestangen, over til siden.

(Politivennen nr. 70, Løverdagen den 3die Maj April 1817, s. 1092-1093)

Et exempel paa en Embedsmands Indkomster

 (Indsendt)

I et af de foregående numre  har været talt om embedsmænds stilling på nuværende tidspunkt. Den fast gagerede embedsmands år har især siden der blev tillagt ham gratiale så ofte været lovprist og misundt at det vel ikke vil være af vejen ved følgende overslag at vise: At en embedsmand her i staden føler disse kostbare tiders besværligheder og nedtrykkes af næringssorger:

Hans årlige gage i S. B. er  1000 Rbd
Der er i R. B.                      1875 RBD
Iberegnet gratiale                 500 -
                                           2375 Rbd
 
Hans nødvendige udgifter vil efter meget lav beregning blive:
Til husleje ja endog meget mådelig i R. B.                         400 Rbd
Til hans families underholdning der består af 
manden, konen, 3 børn og pigen, ialt 6 personer 
vil daglig medgå til den simpleste føde 
6 rigsbankdaler, dvs årlig                                                  2190 rbd
Til brænde og tørv                                                               350 Rbd
Doktor og medicin                                                               100 Rbd
Information og bøger til børnene                                          150 Rbd
Klæder, skotøj og linned til 5 personer                                300 Rbd
Pigens løn                                                                             50 Rbd
                                                                                          3450 Rbd

Her er altså enårlig underbalance på 1165 rigsbankdaler hvorfor manden uden formue må sætte sig i gæld og heraf svare høje renter. I tilfælde af at hans kone kommer i barselsseng, eller et af børnene skal konfirmeres, eller en af sønnerne som studere skal op til eksamen, eller en af hans døtre skal giftes, da kræves dertil en ikke ubetydelig sum.

Endnu beklageligere er det for den embedsmand som står på mindre gage. For at hans stilling er sørgeligere, vil man let indse. 

Når en embedsmand der har 1000 rigsbankdaler S. B. i gage, hæver kvartalet som er 468 rigsbankdaler 4 mark 8 skilling R. B. kan han i efteråret intet indkøb gøre, da denne sum er langt fra tilstrækkelig til det fornødne, såsom: Brænde,smør, kød, ost, flæsk, gryn osv. da dertil i det mindste ville medgå cirka 800 rigsbankdaler. Han må derfor købe daglig hvad han behøver og altså betale dyrere end når han kunne gøre indkøb i rette tid.

(Politivennen nr. 69, Løverdagen den 26de April 1817, s. 1089-1092)