En og Tyve Malersynder.

Skønt vore malere i den senere tid udmærker sig ved at male med skønnere farver end før, og tillige at give bogstaverne udmærkede smukke træk, vedbliver de dog at støde an imod retskrivningen. Nedenstående eksempler hvoraf dog vist en del ikke er arbejder af egentlige malere, men af fuskere, tjener til bevis herpå:

1) På huset i Sværtegade nr. 172 findes et skilt med påskrift:

Her er Rwletil Leye
og 
Her bekommes Senop.

2) Nr. 101 i Springgade.

Her Opvartes Med Spisning.

3) Nr. 4 i Klareboderne

Her Opvartes med Caffe
Pus i Glassevis og dobbelt Öl.

49 Nrr. 338 i Gothersgade

Udsalg
Af alle sorter Moderne Mandsklæder o.s.v.

5) Nr. 13 i samme gade.

Udsalg af Grönollie Sæbe.

6) Nr. 199 i Store Regnegade.

Her Klinkes Glas Porcellin Marmor og AGat.

og på den anden side.

Her KlenGes Gle. s.o. Porcellin.

7) Nr. 72 i Gothersgade.

Her Sælges Oprigtig god Sæbe.

8) Nr. 80 i Vognmagergade.

Her
Glides og Waskes for Billig Priis.

9) Nr. 44 på Amagertorv

Sur og van Senep.

10) Nr. 241 i Antonistrædet.

Her Er Rulle Tel Læye.

11) Nr. 74 på Gammel Mønt

Her Bekommes gode Fede Noske speje Sejl.

12) Nr. 79 i Lille Kongensgade

Her Udsælges Dalig
Melk og Fløde som 
Hver Morgen
Indkommer fra Landet.

13) Nr. 60 i samme gade.

Her Opvartes med Warm
Spise Morgen Middag og Aften.

14) Nr. 62 samme sted.

Her Klenges
Allesorter Porelain og
Stentoy samt Glas til billig Pris.

15) Nr. 317 i Ny Adelgade.

Her
Bekommes hver Dag
- Melk og Flöde
Fra Landet.

16) Nr. 181 i Store Fiolstræde.

Her modtaes. Alle. Slag. Klude 
til Pappier Faberick. tillige 
gamelt Jeren.

17) Skoubogade har på det enehjørne

Navn af Skobogade

18) I Store Kongensgade nr. 51

Her Bekommmes. Dobbelt. Öll
Hvit- og Bruuindt Öll.

19) I Brolæggerstræde nr. 76

Her Udsælges Magestrads Brænde,
efter Justeret Maal.

20) I samme gade nr. 123.

Her imodtages Til Royning
og Slges Rögedevare.

21) I Vingårdsstæde nr. 1337.

På den ene kælderdørr.

Her Friseres og Klippes Haar.

og på den anden:

Her Udsælges Daglig Melk og 
Flöde Fra Landet.

(Politivennen nr. 158, Løverdagen den 9de Januari 1819, s. 2548-2549)

Et slemt Tilfælde paa Christianshavn

Da klokkernes klemten og brandtrommens slag sidste søndag den 27. december  tilkendegav at der var ildløs på Christianshavn, gik anmelderen i følgeskab med en god ven derud, da han havde bekendte som boede i nærheden af brandstedet. Hændelsen førte ham ind i en gård som stødte op til stedet hvor branden var brudt ud. Her var mange mennesker forsamlet for at se på branden uden at være brandkorpset i vejen. Anmelderen der ligesom flere andre ønskede at se indtil brandstedet gennem et plankeværks åbninger, havde det uheld da han nærmede sig samme at synke ned til knæene i en kule der var opfyldt med ekskrementer, især menneskelige, og som blot var tildækket med gammelt strøelse kastet ud fra en stald. 

Han har siden erfaret at fire foruden ham havde haft samme ubehagelige skæbne. Så ved at bekendtgøre dette tror han at burde råde enhver som har sådanne åbne kuler i sin gård at de bør lukke dem til med en lem der kan åbnes hver gang man vil fylde noget i eller rense hulerne. For sådanne åbne gruber som blot er dækket med løst halm, afgiver ikke alene og især om sommerenen ubehagelig og væmmelig lugt. Men de kunne være meget farlige både for børn ved højlys dag og for fremmede som i mørke nærmer sig samme for at søge nogen.

(Politivennen nr. 157, Løverdagen den 2den Januari 1819, s. 2541-2542)

Årgang 1818 Mangler

Københavns Biblioteker mangler årgang 1818, hæfterne 9-11. Såfremt denne engang skulle dukke op, vil den blive indplaceret her.

Et Par Ord til Bladets Læsere

Idet jeg afslutter den anden årgang af dette blad kan jeg ikke undlade at aflægge min oprigtige tak til enhver som har bidraget til at det er vedblevet med at udkomme, enten ved at abonnere på det eller ved at tilsende mig bidrag, der ikke alene har formindsket arbejdet for mig, men også forøget interessen for bladet. I lige måde gives min skyldige tak såvel til de høje autoriteter som til enkelte embedsmænd og private der ufortrødent har rettet de mangler som er blevet klaget over i bladet. Selv dem der ikke vil bifalde Lüxdorfs ordsprog: "Fornøden sandhed er ingen mand for broget" og som gerne drog i felten mod udgiveren når en gunstig lejlighed måtte findes, takker jeg dog fordi de har vist en slags agtelse for bladet i det de har lagt mærke til det påklagede uden at kaste det ulæst fra sig. 

Fortjener nærværende Politiven ikke at sættes ved siden af den fordums af K. H. Seidelin udgivne, så håber jeg dog man er så rimelig at betænke at om jeg end besad lige evner med nævnte min afdøde ven, hvilket oprigtigt tilstået dog er langt fra at være tilfældet, så er tiden da han skrev og nutiden meget forskellige i henseende til litterære produkter udgivelse. Desuden gøres mig marken alt mere og mere eng ved de mange for nærværende tid udkomne blade der jager ind på Politivennens gebet ved at optage stykker som dog findes mest at passe for denne. Jeg vil ikke tale om at der i sidste halvår er udkommet et blad af lignende titel og indhold. For om dette vil opfylde hvad der i indledningen til samme så pralende loves og altså gøre Politivennen unødvendig, eller det vil synke tilbage til intet, vil tiden vise. 

At mit blad imidlertid har gjort nytte kan jeg med sandhed påstå. En stor del af de deri gjorte påanker er fjernet, og kundgjort under rubrikken Bekendtgørelser, så snart jeg har fået kundskab derom. At store mangler er afhjulpet og forbedringer foranstaltet i anledning af bladet tror jeg vel også at turde mene. Derfor begynder jeg nu den tredje årgang i det sikre håb at mine ærede medborgere vil vise dette mit plejebarn samme yndest og deltagelse som det i de 2 forgangne år har været så heldigt at vinde.

Jeg havde ønsker og håbet at modtage flere bidrag fra provinserne. Men man har været særdeles sparsomme at tilsende mig sådanne. Om det er fordi disse steders aviser selv trænger til indmad eller fordi man måske frygter for at støde en eller anden for hovedet ved sin klage skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror heller ikke at alt er der så aldeles rent og purt at ikke noget hist og her kunne trænge til forbedring. Men hvorledes alt endog er, så vil jeg til slutning sige med den præst der engang på en juledag takkede for offer: Jeg takker jer som har givet mig noget. I andre kunne komme i morgen.
Udgiveren

(Politivennen nr. 104, Løverdagen den 27de December 1817, s. 1722-1724)

Et slemt Rækværk i Pilestrædet.

På huset nr. 106 i Pilestræde er et rækværk ved trappen op til stuen der i disse mørke aftner da lygterne kun sent tændes, er til storulejlighed for fodgængere som naturligvis søger fortovene, hvor man formoder at der er bedst og sikrest at gå. Har ejeren ret til at have dette rækværk hvorved mange fodgængere allerede har fået et slemt puf, så får det vel blive som det er. Man har han derimod ikke ret til det, da er man overbevist om at det borttages.

(Politivennen nr. 103, Løverdagen den 20de December 1817, s. 1714-1715)