Styk Uorden paa Børssalen

På den børssal som for kort tid siden og for så megen bekostning er skønt prydet, har der været den uorden at en stor del både unge og gamle fattige og lurvet påklædte mennesker har valgt sig et tilflugtssted der. Man har således set de gamle sidde på bænkene og foretage adskillige slemme operationer, mens børnene under deres larmende lege løber imod eller stødte på dem der gik over salen. Anmelderen så forleden dag at en meget pjaltet kone der havde sure ben, stod med den ene fod op på en af bænkene og tog alle sine bandager af, som hun lagde på bænken mens hun strøg plaster for at lægge på benet. Da disse bænke i børssiden tjener til sæde for mange ansete mænd som således kunne få deres klæder ødelagt, ja endog befængt med utøj, så holder man det for pligt at gøre opmærksom på det. Tillige vover man at ytre den mening at ligesom der om natten holdes vagt på Børsen for at forekomme tyverier, kunne det også være godt om der om dagen ansattes en opsynsmand der skulle påse at sådanne mennesker ikke får adgang eller ophold i børssalen.

(Politivennen nr. 159, Løverdagen den 16de Januari 1819, s. 2569-2570)

Et Ønske i Norgesgaden.

For henved to år siden ankedes i Politivennen over det gamle plankeværk omkring Marmorpladsen i Bredgade. En del af dette blev derpå nedtaget og i dets sted opført en grundmur, men det øvrige står endnu i yderst forfalden tistand, så at det hele ser ud som en ny lap på en gammel kjole. Da denne smukke gade besøges af fremmede tilrejsende, så var det ønskeligt om det øvrige af plankeværket måtte afløses af en mur som den begyndte, samt at vinduesruderne i den tilstødende og til pladsen hørende bygning måtte indsættes, da et par fag ud ttil gaden såvel som ti pladsen ser ud som de var indskudte med kardæsker.

(Politivennen nr. 159, Løverdagen den 16de Januari 1819, s. 2568-2569)

Enhver feie for sin Dør.

I det i mangfoldige henseender særdeles nyttige blad "Politivennen" er i sammes nr. 157 blandt uordener påanket at i begge julehelligdagene var fortovsrendestenen ud for nr. 207 på Kongens Nytorv oversvømmet af blodigt vand og opfyldt med andre uterligheder fra det slagterudsalg som findes i porten på nævnte sted, hvorhos ytres at vedkommende burde påtales at feje og udskylle rendestenen og porten, også uden for samme, og ikke lade sådant blive liggende til væmmelse og ækelhed for de forbigående. Da nævnte uorden sandsynlig skal tilregnes mig fordi jeg har haft udsalg af kød i nævnte port, så anser jeg det for ufravigelig pligt at oplyse at jeg ikke siden 20. november f. å. har benyttet berørte port, i hvilken ikke fra den tid har eksisteret kødudsalg, og følgelig er både jeg og enhver anden af mine laugsbrødre aldeles fritaget for delagtighed i den anmeldte uorden, hvilken desuden ingenlunde kunne foranlediges af et renligt kødudsalg der aldrig på det sted har været forbundet med slagtning.

Årsagen til den væmmelige uterlighed må altså nærmere undersøges, og meget ønsker man den offentlig bekendtgjort gennem dette blad fordi slagterne dog ikke altid skal lide under den vel almindelige, men langt fra altid ubegrundede tanke at alene de forårsager urenlighed.

Cordt Stauvning.

Slagtermester.

* * *

Det er udgiveren aldeles ubekendt om hr. Stauning eller hvem ellers har skyld i den påankede uorden, ligesom det næppe bliver hans pligt at foranstalte undersøgelse desangående. Men at sagen forholder sig aldeles således som den er fortalt i nr. 157 vil og kan han når forlanges bevise med 3 vidner.

(Politivennen nr. 158, Løverdagen den 9de Januari 1819, s. 2555-2557)

Redacteurens Anmærkning

Kongens Nytorv 207 blev 1904 sammenlagt med andre matrikler i matrikel 376, Kongens Nytorv 8 A-B, Store Kongensgade 14.

En og Tyve Malersynder.

Skønt vore malere i den senere tid udmærker sig ved at male med skønnere farver end før, og tillige at give bogstaverne udmærkede smukke træk, vedbliver de dog at støde an imod retskrivningen. Nedenstående eksempler hvoraf dog vist en del ikke er arbejder af egentlige malere, men af fuskere, tjener til bevis herpå:

1) På huset i Sværtegade nr. 172 findes et skilt med påskrift:

Her er Rwletil Leye
og 
Her bekommes Senop.

2) Nr. 101 i Springgade.

Her Opvartes Med Spisning.

3) Nr. 4 i Klareboderne

Her Opvartes med Caffe
Pus i Glassevis og dobbelt Öl.

49 Nrr. 338 i Gothersgade

Udsalg
Af alle sorter Moderne Mandsklæder o.s.v.

5) Nr. 13 i samme gade.

Udsalg af Grönollie Sæbe.

6) Nr. 199 i Store Regnegade.

Her Klinkes Glas Porcellin Marmor og AGat.

og på den anden side.

Her KlenGes Gle. s.o. Porcellin.

7) Nr. 72 i Gothersgade.

Her Sælges Oprigtig god Sæbe.

8) Nr. 80 i Vognmagergade.

Her
Glides og Waskes for Billig Priis.

9) Nr. 44 på Amagertorv

Sur og van Senep.

10) Nr. 241 i Antonistrædet.

Her Er Rulle Tel Læye.

11) Nr. 74 på Gammel Mønt

Her Bekommes gode Fede Noske speje Sejl.

12) Nr. 79 i Lille Kongensgade

Her Udsælges Dalig
Melk og Fløde som 
Hver Morgen
Indkommer fra Landet.

13) Nr. 60 i samme gade.

Her Opvartes med Warm
Spise Morgen Middag og Aften.

14) Nr. 62 samme sted.

Her Klenges
Allesorter Porelain og
Stentoy samt Glas til billig Pris.

15) Nr. 317 i Ny Adelgade.

Her
Bekommes hver Dag
- Melk og Flöde
Fra Landet.

16) Nr. 181 i Store Fiolstræde.

Her modtaes. Alle. Slag. Klude 
til Pappier Faberick. tillige 
gamelt Jeren.

17) Skoubogade har på det enehjørne

Navn af Skobogade

18) I Store Kongensgade nr. 51

Her Bekommmes. Dobbelt. Öll
Hvit- og Bruuindt Öll.

19) I Brolæggerstræde nr. 76

Her Udsælges Magestrads Brænde,
efter Justeret Maal.

20) I samme gade nr. 123.

Her imodtages Til Royning
og Slges Rögedevare.

21) I Vingårdsstæde nr. 1337.

På den ene kælderdørr.

Her Friseres og Klippes Haar.

og på den anden:

Her Udsælges Daglig Melk og 
Flöde Fra Landet.

(Politivennen nr. 158, Løverdagen den 9de Januari 1819, s. 2548-2549)

Et slemt Tilfælde paa Christianshavn

Da klokkernes klemten og brandtrommens slag sidste søndag den 27. december  tilkendegav at der var ildløs på Christianshavn, gik anmelderen i følgeskab med en god ven derud, da han havde bekendte som boede i nærheden af brandstedet. Hændelsen førte ham ind i en gård som stødte op til stedet hvor branden var brudt ud. Her var mange mennesker forsamlet for at se på branden uden at være brandkorpset i vejen. Anmelderen der ligesom flere andre ønskede at se indtil brandstedet gennem et plankeværks åbninger, havde det uheld da han nærmede sig samme at synke ned til knæene i en kule der var opfyldt med ekskrementer, især menneskelige, og som blot var tildækket med gammelt strøelse kastet ud fra en stald. 

Han har siden erfaret at fire foruden ham havde haft samme ubehagelige skæbne. Så ved at bekendtgøre dette tror han at burde råde enhver som har sådanne åbne kuler i sin gård at de bør lukke dem til med en lem der kan åbnes hver gang man vil fylde noget i eller rense hulerne. For sådanne åbne gruber som blot er dækket med løst halm, afgiver ikke alene og især om sommerenen ubehagelig og væmmelig lugt. Men de kunne være meget farlige både for børn ved højlys dag og for fremmede som i mørke nærmer sig samme for at søge nogen.

(Politivennen nr. 157, Løverdagen den 2den Januari 1819, s. 2541-2542)