Bøn om Vand i Rosenborggaden.

Kun få gårde i Rosenborggade er forsynet med vand. Det samme er tilfældet med ejendommene fra hjørnet af samme gade og Gothersgade til volden. Følgen er at disse steders beboere må tiltrygle sig det fornødne vand hos dem der har det, og når det nægtes dem, kommer de i største forlegenhed da der ingen post er nærmere end på Kultorvet henimod Peter Hvitfeldts Stræde. Om torvedagen da bønderne holder der med deres heste og vogne, er vandmanglen særdeles følelig, eftersom bønderne forbruger en del vand til deres heste, og passagen er næsten stoppet af de der holdende vogne.

Manglen kunne afhjælpes når det blev tilladt at den springvandspost som står i Åbenrå, lige uden for Reformert Kirke måtte åbnes til almindeligt brug eller om vedkomende ville lade sætte en opstander på renden der fører til nævnte post. De medgående omkostninger ville de vandmanglende beboere gerne og pligtskyldigst udrede.

(Politivennen nr. 229. Løverdagen den 20de Maj 1820, s. 3714-3715)

En Bemærkning ved Dampskibets Tilbagekomst.

Ved dampskibets tilbagekomst fredag den 5. maj så man et antal schweitzer-drenge gå i land på Toldboden for at træde i lære hos de herværende konditorer. Disse vil vist når der er her, efter selv at have fået borgerskab have tjent en anselig sum penge, ligesom deres forgængere vende tilbage til deres fædreland. Det kunne måske være gavnligt for det hele om det blev konditorerne forbudt at tage drenge andet steds fra. For da blev de betydelige prengesummer i landet som enhver tilbagevendende konditor fører ud med sig. Og for det enkelte: For da kunne en del af landets egne børn derved finde en næringsvej.

(Politivennen nr. 229. Løverdagen den 20de Maj 1820, s. 3709-3710)

Slemt Uføre ved Vesterport.

Lige inden for Vesterport findes en plads langs med Filosofgangen over til gaden fra portvejen omtrent til enden af Lavendelstræde, hvilket synes endnu aldrig at have været brolagt. Den udgør en del af Halmtorvet, blev før brugt til hestetorv, nu holdes her hø- og halmmarked. I tørt vejr opstår ved færdsel herover (og denne er ikke ubetydelig), en for de nærboende og forbipasserende ubehagelige støv, men i vådt vejr og det endog om sommeren, frembyder denne plads et væmmeligt og ufremkommeligt uføre. Således nu da dette skrive (den 13. maj) er den opfyldt med store vandhuller, ovenpå hvilke gammel halm og anden urenlighed svømmer. Markedsgæsterne trasker med besvær i skarnet omkring vognene, og disse kan ikke komme af stedet uden at udsættes for at vælte, der når trængsel ved portvejen opstår, da heller ikke så sjældent sker. Ved vagten holder just nu en rejsendes ekvipage, og den ankommende betragter med tilsyneladende forundring denne, til de omgivende huses temmeligt smukke udseende, og stadens hovedentre lidet svarende torveplads.

Da ovenanførte er den bogstavelige sandhed og at sådant uføre er lige så besværligt for de torvesøgende (for pladsen til markedet er uden dette jordsmons benyttelse aldeles utilstrækkelig) som det upassende findes netop lige ved hovedentreen af staden, så kan det ikke andet end synes højst forunderligt at så mange år er gået uden at man har søgt at råde bod herpå, og det synes derfor ikke ubetimeligt at bringe denne sag i vedkommendes erindring til snarest mulig afhjælpning.

Anden foranstaltning (fx planering og beplanting) end en simpel brolægning ligesom på de andre torve, skønnes her hverken hensigtsmæssig eller smuk, og en sådan brolægning formodes ikke at ville udfordre meget betydelige omkostninger, såsom pladsen  ikke er synderlig stor, og ingen kostbare trottoirs skønnes her fornødne. I al fald ville det af stadens indbyggere der om sommeren så idelig passerer over og forbi denne plads, vist mindre savnes om en eller anden sidegades omlægning måtte udsættes, for at dette torv kunne uuopholdeligt bringes i en passabel og øjet mindre stødende tilstand.

(Politivennen nr. 229. Løverdagen den 20de Maj 1820, s. 3703-3705)

En Bemærkning i Aabenraa.

En mand som i flere år ene og alene har ernæret sig som lysestøber, findet det meget påfaldende i Åbenrå at se en spækhøker der tillige driver tehandel, at have udhængt et lysestøberskilt. Vel ved han at høkerne må sælge lys i stykkevis, men han tvivler på at det er dem tilladt at have skilt. På en tid da fortjenesten i enhver næringsvej kun er lille og øvrigheden søger at frede over enhver mands rettighed, tror anmelderen det pligt både for sin egen og andre medkollegers skyld at gøre vedkommende opmærksomme herpå.

(Politivennen nr. 228. Løverdagen den 13de Maj 1820, s. 3700-3701)

Svar paa Synd mod to Sandser paa Amagerbroe i Politievennen No. 226.

Den ærede ven som passerer Amagerbro må vist ikke være kender af lugt. Jeg må derfor gøre opmærksom på at natterenovationskulen giver en svær stank fra sig og grøften fra limfabrikken giver endnu mere ubehagelig stank. Hvad vognene angår, da tror jeg at disse er lige så nødvendige, om ikke så behagelige i synet, som en anden smuk ekvipage. Møddingen kan ikke give nogen stank da det kun er tørt gaderenovation. Vil den ærede ven derfor have sin stankfabrik hæmmet, kommer han til at afskaffe natterenovationskulen og limfabrikken som foranlediger den meste stank, da bliver hans fornærmende prospekt nok afhjulpet.

* * *

Udgiveren har ikke villet nægte indrykkelsen af ovenstående modsigelse i sit blad, uagtet han i alle måder er af samme mening som forfatteren til den i Politivennen nr. 226 indførte anke, især da den deri fremsatte påstand både er rimelig og i overensstemmelse med god politiorden. Uden at være kender af lugt, som indsenderen udtrykker sig, eller at have en fin næse, vil enhver vist finde at omtalte sted ikke frembyder vellugt, ligesom synet af en stor mødding og 2 med de væmmeligste ækelheder tilsølede vogne ved en alfarvej må forekomme enhver afskyeligt der ikke er vant til at leve og trives med sådanne sager. At natrenovationskulen og limfabrikken udbreder en fæl stank, er meget sandt, men det er et nødvendigt onde som ikke vil være let at forebygge. De stakkels Christianshavns indbyggere skulle vist ikke rose sig af den friske luft de nyder, når de gør sig en spadseretur udenfor porten, men endnu værre ville det unægteligt gå dem nr enhver beboer af broen ville deri finde en grund til at formere stanken ved egenmægtigt at henlægge urenligheder på sin ejendom.

(Politivennen nr. 228. Løverdagen den 13de Maj 1820, s. 3697-3699)