Slet Vei imellem Assistencekirkegaarden og Lygten

Vejen mellem Assistenskirkegården og værtshuset Lygten har alt for længe i regnvejr været i en meget dårlig stand. Ja næsten ufremkommelig for fodgængere. Og dog må disse bestandig vade i skarn og dynd langs kørevejen fordi rabatterne på begge sider er opfyldt med bunker af sten som fuldstændig forhindrer al passage der og mellem træerne. En mand der ofte vandrer ad denne sti og nu i 44 år har bemærket at nævnte stenhobe har ligget der og spærret vejen, kan ikke undlade at fremsætte det ønske at denne vej måtte tages i fortrinlig betragtning og stenene anbringes på deres rette sted, da disse foruden at spærre passagen også let kan forårsage at nogen i mørke kan komme til skade.

(Politivennen nr. 234. Løverdagen den 24de Juni 1820, s. 3784-3785)

Politivennen nr. 239, lørdag den 29. juli 1820, side 3869 meddelte at en del af stenene der spærrede gangstien, nu var blevet fjernet.

"Vejen mellem Assistenskirkegården og værtshuset Lygten har alt for længe i regnvejr været i en meget dårlig stand. Fodgængere må bestandig vade i skarn og dynd langs kørevejen fordi rabatterne på begge sider er opfyldt med bunker af sten som fuldstændig forhindrer al passage der og mellem træerne". (Lygten 1899. Vejen er fint brolagt. Men måske giver husene et indtryk af omegnen. Københavns Museum)

En Bemærkning ved Knippelsbroe.

Knippelsbro er både i henseende til dens struktur som også i betragtning af den korte tid hvori arbejdet blev fuldført, et herligt minde om den bygmesters - afgangne pælebukkemester Halkiers - duelighed og virksomhed. Dog har den den fejl at de jernskinner hvormed fløjene er beslået, sidder på steder så vidt fra hverandre så at kreaturer især heste, stor i fare for at få fødderne ned derimellem. Forleden dag var anmelderen vidne til at en særdeles god hest fik den ene fod ned imellem 2 af omtalte skinner, og da den med magt ville trække foden tilbage, gik skoen løs og hesten trådte sig da et par søm op i foden så at den endnu ikke er fuldkommen restitueret. Smeden som har den i kur, såvel som flere smede kan bevidne at sådant tilfælde ofte indtræffer på nævnte bro. Ved at gøre opmærksom herpå håber man at denne mangel ved broen afhjælpes om ikke straks, så dog når en eller anden reparation skal foretages.

(Politivennen nr. 234. Løverdagen den 24de Juni 1820, s. 3783-3784)

Et Brev fra Jylland og Svar paa samme.

Med særdeles megen fornøjelse har jeg med nogle af mine venner nu i en rum tid læst Deres ugeblad "Politivennen" og skylder Dem min varmeste tak for denne behagelige læsning. Nytten af dette blad kan ikke andet end være stor. Men dens væsentlige nytte indskrænker sig dog formodentlig i særdeleshed kun til hovedstaden, hvis årsag er meget at beklage at kun få bidrag i overensstemmelse med bladet plan indsendes fra provinserne. Stof fejler der vel ikke, den haves vist i overflødighed i mange købstæder, både i Danmark i hertugdømmerne. Derom er jeg og flere så fast overbevist som om den sandhed at temperaturen på St. Hansdag er mildere end nytårsdag. Hvad er da egentlig årsagen hvorfor der næsten aldeles mangler passende bidrag fra provinserne? Skulle det vel være frygt for vedkommende embedsmænd eller andre personer at ingen vover at benytte sig af Deres indbydelse til sine medborgeres gavn og sin bys hæder? (Denne ædle hensigt opnås gennem Deres blad i det mindste i hovedstaden hvilket blandt andet bevises af de fra tid til anden indrykkede bekendtgørelser at disse og hine påankede uordener mv. er  blevet afskaffet). Men, da var det jo en skam for dem der efter deres borgerlige stilling på denne måde kune stifte nytte og gør det ikke, ja de fornærmer endog selv derved såvel disse embedsmænd som andre personer hvis de tiltror dem den niddingstænkemåde at de ikke tålmodigt kunne høre og læse sandheden og ville forfølge den der taler den offentlig gennem Deres ugeblad. Jeg, i min stand, anser mig ikke beføjet til sådanne meddelelser, hvilke i øvrigt som sagt vel ville blive temmelig indholdsrig, og forventeligt stifte megen nytte for borgersamfundet.

* * *

Allerede i det første nummer af Politivennen ytrede jeg det ønske at bladet måtte læses og stifte nytte endog i provinserne. I året 1816 da jeg havde fået kongelig allernådigst tilladelse til bladets forsendelse med posten, lod jeg en bekendtgørelse desangående der tillige indeholdt en anmodning om bidrag, indføre i Statstidende og i alle provins- og stiftsaviser. Desuden indenholder de fleste af de udkomne numre en kundgørelse at bidrag fra provinserne ønskes og modtages med taknemmelighed. Desuagtet har kun meget få som De rigtigt bemærker, benyttet sig af mit tilbud eller opfyldt mit ønske. At alting overalt skulle være så rent og purt at ingen forbedring var tænkelig eller nødvendig, har jeg flere gange ytret tvivl om. Jeg er derfor lige så uvidende som De om hvorfor man i provinserne er så sparsomme på anmeldelser og bemærkninger når de ikke holdes tilbage af tåbelig frygt for at støde gevatterskabet eller borgmester for hovedet. Muligvis kan også vanan forårsage at man finder sig i visse uordener og tror at disse har vundet hævd. Ligegyldighed og magelighed er vel også som oftest grunden. Hvad går det mig an? siger nogle, og andre gider ikke skrive - og nu når det gælder om et par skilling i postpenge, så er dette offer for stort. Man kaster ikke således sine penge bort. De vil heraf se at skylden ikke er hos mig, skønt jeg ikke til fulde kan sige Dem hvori den egentlig stikker.

I henseende til slutningen af Deres brev, må jeg bemærke at De i Deres stand som militær er lige så kompetent som nogen civil til at ytre Deres mening om en eller anden mangel. Fejl eller ufuldkommenhed, ja jeg vover endog at tro at det kunne henhøre under Deres pligter, eftersom det altid bliver pligt for enhver embedsmand at bidrage til at rette hvad der urigtigt er blevet kroget. Behag derfor at sende mig Deres begrundede bemærkninger, jeg skal modtage dem med taknemmelighed og blive Dem forbundet derfor, ligesom jeg allerede er det for de gode tanker De nærer og har ytret om mit blad.

Udg.

(Politivennen nr. 233. Løverdagen den 17de Juni 1820, s. 3779-3782)

Farlige Følger af Mangel på Overopsyn.

"Af skade bliver man klog" siger ordsproget. Men erfaring viser at det ikke altid bekræftes. I det mindste har mange eksempler endnu ikke bevirket alvorlige anstalter mod den ligegyldighed mange viser for menneskers liv og lemmer. Således indtraf som noget ikke usædvanligt atter det uheld at en murstige eller stillads med to murarbejdere vippede. Af disse slog den ene sig til krøbling måske for livstid, og den anden døde på stedet. Dette skete fra huset nr. 76 i Krystalgade i lørdag eftermiddag omtrent kl. 2-3.

"En murstige eller stillads med to murarbejdere vippede, hvorved den ene af disse slog sig til krøbling måske for livstid og den anden døde på stedet. Dette skete fra huset nr. 76 i Krystalgade" (Nr. 76 i Krystalgade er nutidens nr. 4, Det er opført 1813 og har ikke ændret udseende. Eget foto, 2017)

Politivennen har før omtalt at der mangler tilbørlig eftersyn og indretning ved sådanne stiger og stilladser hvorpå murfolk, malere eller andre arbejdere er udsatte for den største fare for sig selv og andre. Efter anmelderens opfattelse er det uforsvarligt og utilgiveligt at sådanne stilladser skal kunne vippe om med de ulykkelige mennesker som i tillid til de ansvarliges overopsyn står deroppe og arbejder. For vipningen kan meget let forebygges ved at bruge 3 bomme i stedet for at man af økonomi eller armod kun bruger to.

Skulle man endnu være så langt tilbage i bygningskunsten at man ikke kan have stilladser som hverken kan vippe eller falde helt ned?

Her i staden sker sådanne uheld påfaldende ofte. Det ville derfor være højst gavnligt om det blev pålagt de ansvarlige ikke at tåle nogen stillads op-eller nedhejsning undtagen med 3 bomme. For derved blev vipningen i det mindste forhindret. 

Blev ydermere sådanne stilladser omgivet med et slags rækværk eller net så at hverken mennesker eller materialer kunne falde ned mellem åbningerne, så ville mange duelige håndværkeres liv blive sparet, ligesom forbigående heller ikke ville være udsatte for at blive lemlæstet eller slået ihjel af nedfaldende kalkballer, mursten eller lignende.

(Politivennen nr. 233. Løverdagen den 17de Juni 1820, s. 3777-3778)

Redacteurens Anmærkning.

En lignende arbejdsulykke skete på Kongens Nytorv, ifølge Dagen, 12. juli 1803:

Tre Muursvende i Kiöbenhavn, som afvigte 2 Juli arbeidede paa en Gaard paa Kongens Nytorv, siddende paa et meget höit Stillads, faldt ned fra samme. To af dem var strax döde, men den tredie sprang, i det han faldt, ind af et Vindue, og blev saaledes ubeskadiget.

Dagen den 5. maj 1806 berettede om en arbejdsulykke af en anden karakter, på Toldboden:

En meget stor Ulykke traf for nogle Dage siden en af Daglejerne paa Toldboden. Han vilde bære et stort Fad Krap, men var saa uhældig at falde baglænds, medens Fadet faldt over ham, rullede fra Fødderne hen over Ansigtet, og ud i Søen. Hans Ansigt saae forskrækkeligt ud og han bragtes strax paa Hospitalet, hvor han denne Vinter havde ligget i 16 Uger. Hans Navn er Hans Jensen, boende paa Hjortelængen i de saakaldte Hjorter. Han har 7 Børn, det ældste 11, og det yngste 1/4 Aar gammelt. Arbejderne paa Toldboden have efter Evne hver hjulpet ham med Lidet. 

I 1810 berettede Dagen, 17. august 1810 om sammenstyrtning af en nyopført bygning. Formentlig et eksempel på den megen byggesjusk der foregik i kølvandet på bombardementet:

I Onsdags Aftes Klokken omtrent 8te saae man et forunderligt Syn i Pederhvitfeldtsstræde. En splinterny grundmuret Bygning, 4de Etasser høj, stod allerede færdig udvendig til Afpudsning og indvendig til Gibsning, med Tag over hele Huset, da pludselig 2 Fag af 4de og 3die Etasse styrter ned i Grunden, medtagende alt hvad der var i Vejen. Til Lykke vare Arbejdsfolkene en halv Time iforvejen gangne hjem, da de ellers havde kommet til at ligge under deres egne Gjerninger. - Sagen vil ventelig komme under tilbørlig Undersøgelse. 

 I Kjøbenhavnsposten den 6. januar 1845 var den gal igen, denne gang i Farvergade 129, eller fra 1859 Farvergade 20. Og siden 1908 indbefattet i det omfattende byggekompleks som nu er Farvergade 6-8:

- I Løverdags Eftermiddags indtraf det ulykkelige Tilfælde, at et under Opførelse værende Baghuus i Farvegaden styrtede ned, hvorved fire af Arbejdsfolkene, 2 Muursvende, en Tømmersvend og en Haandlanger bleve beskadigede, de 2de i en betydelig Grad, saa at man endog tvivler om den Enes Liv. Eieren af Stedet (Nr. 129) Smedemester Knudsen, havde kjøbt det for kort Tid siden og agtede at sætte flere Etager paa det da kun af eet Stokværk bestaaende Baghuus, for at indrette det til Beboelse for et stort Antal Familier. Der var allerede sat to Etager paa, og det var under Opførelsen af den 3die, at Ulykken skete. Det skal ved den optagne Synsforretning have viist sig, at Tilbygningen tildeels er skeet af meget slette og lidet holdbare Materialier (der skal saaledes være brugt Muurbrokker, som kunne kjøbes for 24 sk Læsset, i Stedet for Muurstene osv.) Muurmester Schlage var Bygmesteren. Desværre er det ikke den eneste Bygning her i Staden, ved hvis Opførelse eller Indretning paa Spekulation der er er tilsidesat det fornødne Hensyn, ikke blot til Soliditet, men til Medmenneskers Liv og Lemmer. Det vil vist ikke være vanskeligt at finde Sidestykker hertil blandt de mange Eiendomme, som ere blevne, deels nyopførte, deels restaurerede og paa Kjøb opklinede af Bygherrer, hvis "Driftighed" man end ikke har undseet sig ved offenlig at rose som noget Anbefalingsværdigt. Det er at vente, at den Opfordring, som ligger i det Passerede, til en større Agtpaagivenhed fra vedkommende Autoriteters Side paa deslige Byggeforetagender, ikke vil være uden gavnlige Frugter for Fremtiden.

Drenge-Uorden i Filosofgangen.

Foruden den betydelige skade som både drenge daglig upåanket tilføjer volden og træerne i Filosofgangen, den støj hvormed de foruroliger nabolaget og den som ønsker at benytte promenaden samme steds, har nu et stort antal gadedrenge i den senere tid fra om eftermiddagen til sent om aftenen fundet på at lege top som de fremdriver med en pisk, hvorved ikke alene spadserende hindres, men tillige de forbigående udsættes for at få en psikesnert i ansigtet. Man tror derfor at almenheden bevises en tjeneste ved offentliggørelsen af en uskik som så meget strider mod den gode orden der bør herske på en offentlig spadseregang, og man kan ingen lunde et øjeblik drage i tvivl at de ansvarlige vil standse dette uvæsen, hvilket om samme vedvarede let kunne forvolde ulempe. Den så vel fortjente opmærksomhed og gode modtagelse som hovedstadens indbyggere skænker Politivennens bemærkninger og de ypperlige virkninger samme daglig frembringer, foranledigede derfor anmelderen heraf at nedskrive disse linjer til indrykkelse i før nævnte gavnlige blad, håbende tillidsfuld at de må fortjene opmærksomhed.

Politivennen nr. 233. Løverdagen den 17de Juni 1820, s. 3772-3773. Fejlagtigt angivet som 3173)