Styg Uorden ved Langebro.

Ved enden af Langebro ligefor grynmøllen har en mand ved navn Jacob Vægter sin butik hvorfra han med tilladelse sælger sulevarer til de i nærheden arbejdende mennesker af den ringeste klasse. Men med denne handel forbinder han vist nok uden tilladelse udsalg af øl og brændevin. Som en følge heraf sker det meget ofte, ja daglig at manden går således til gæstebud hos sig selv at man finder ham beskænket og i sådan tilstand at han overfalder enhver forbigående, han være af hvad stand det være vil, med grovhed og skældsord. Enhver som vil overbevise sig herom, behager blot at passere ham når hans paroxysmus kommer over ham, og dette indtræffer ikke sjældent. Man vil da få et begreb om hvorvidt et uopdragent menneske kan drive sin uartighed og grovhed, ja lære eder som kunne supplere det danske leksikon. At de i nærheden boende ikke er fri for hans malice, kan man vel tænke sig, og det er bekendt at han for hans opførsel af disse ha været anklaget for politiet og straffet. Men da han fremturer deri og enhver frygter for at anklage ham, for man kan vente at han efter udstået straf vil søge at hævne sig, ønsker man at lære et middel der kan bringe ham til tavshed.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4020-4021).

Redacteurens Anmærkning.

Jacob vægter er også klaget over i Politivennen nr. 436, 1824. Her tog han til genmæle i Politivennen nr. 438, 1824.

Til Musikalske Academies Musikdirekteur & Søn.

Indsenderen er vist nok ikke den eneste af selskabet Musikalske Academis medlemmer som ønsker at selskabets musikdirektør hr. E. F...... ville vænne sig fra den uskik han i de foregående sæsoner har brugt, nemlig: når der i selskabet er spisning, da at være den første der ved de serverede bord vælger pladser, og dernæst at pladsere sin søn, en uopdragen dreng, øverst ved bordet ved sin side. Man vil imidlertid håbe, da hr. F......s søn enten allerede er eller også skal konfirmeres i dette efterår at han da selv må have så meget forstand (siden hans far mangler den) at indse hvor upassende det er at tage en plads der rimeligvis burde besættes af en af de andre direktøer; og drengen således som et for selskabet undvendigt inventarium, at vælge en af de nederste pladser, og endda være fornøjet at han tåles der.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4004-4005).

Advarsel og Ønske til Jagtelskere.

Idet anmelderen i følge med en ven mandag formiddag den 18. september kom forbi gården nr. 62 på Købmagergade, hørte jeg at der i stueetagen løsnedes et skud som sønderslog ruderne i vinduerne, således at stumperne fløj mig om ørerne og en del af samme heftede sig fast i min hat. Ved at forhøre sig om årsagen, erfarede jeg følgende: Dagen i forvejen havde beboerne i stueetagen været på lagt og ved sin hjemkomst sat sin med rævehagl ladede bøsse bag kakkelovnen. En pige til hvis opsyn nogle børn var betroet, tager geværet og spøger dermed for at more borrnene. Ved denne lejlighed går skuddet af gennem vinduet, dog blev til lykke ingen beskadiget. Men da der kun sjeldent kan ventes sådan lykke i ulykker, så var det at ønske at jagtelskere hvoraf København i denne tid har mange, vlle afskyde deres geværer før de gik ind i staden, eller dersom de af økonomi vil spare på skuddet, da hensætter deresvåben på sådanne steder hvor ingen uvedkommende kan nærme sig dem.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4003-4004. Fejlagtigt angivet til 3403-3404).

Paatrængenhed ved Prices Theater.

En besynderlig påtrængenhed for at afsætte sine varer bruger den mand som beværter på Prices Teaters 2. plads (jeg skriver 2. plads, for jeg ved ikke om det forholder sig således på de andre pladser), idet han sendte en dreng med en bakke der er forsynet med kager samt punch og snapse i glas, for med sådant at trænge sig igennem enhver række af siddende tilskuere og tilbyde disse sine forfriskninger. Hvor let er det ikke få sådan en dreng at vælte et glas på en dames eller kavalers klæder? Hvilket vist nok ikke sker sjældent, og da er det spørgsmål om værten betaler skade? Desuden ved vist enhver der vil nyde noget, at man imellem akterne kan få forfriskninger, og da synes det rimeligt at man søgte og nød sådant ved værtens dertil bestemte bord.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4002-4003. Fejlagtigt angivet som 3403).

Brev fra Amager.

Hr. Udgiver!

Deres gavnvirkende blad Politivennen læser jeg ofte med fornøjelse, da jeg ser deraf at flere uordener som deri er påtalte, fjernes. Skulle De ikke ville fremkomme med et spørgsmål hvorfor landevejenes påfyldning besørges med så megen skødesløshed på Amager, især da der nok ikke er flere porte man passerer hvor der betales så mange bompenge som til Amager. For at køre en kvart mil må man betale frem og tilbage bompengene ved porten iberegnet, for et simpelt køretøj 36 sk. rbp. N.B. dette synes at være for meget efter indsenderen mening da såvel stenbroen til bommen på landevejen som landevejen er i særdeles dårlig forfatning, kan De virke til denne vejs forbedring ved Deres blad, da vil De gøre dem mange Amager forbundet.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4001-4002)