En ringe Ting i Holmens Kirke.

At man for nyligt har savnet organist og vind i kirken, det hører indsenderen. Men mon der endnu ikke savnes en lille forbedring? Indsenderen tror derfor at indstille sit vink just på denne tid for at de respektive vedkommende så at sige kunne slå tre fluer med et smæk, eller gøre tingen af tillige på samme regning som organist og vind. Anmelderen har nemlig et par år besøgt denne kirke og fundet hvad han ønskede, nemlig: en ypperlig taler der forstår sandheden og meddeler den. Kun som sagt, en ting savnes. I begyndelsen troede jeg at det var de salmer som var antydet på tavlerne der skulle afsynges. Men jeg blev bedraget mere end en gang. Hver gang kirketiden var til ende, underrettede jeg derom, indtil jeg omsider fik tingen at vide. For der står nogle plakater inden for stoledørene som antyder det rigtige. Men da det nu af visse årsager aldrig har truffet indsenderen lod at komme ind i disse stole, så spørger jeg hvorfor skal jeg sammen med andre ikke vide de rigtige salmer? Vedkommende ville derfor gøre folk en tjeneste om de så at sige fulgte landevejen, for den kender alle. Biveje derimod kender kun en og anden. I andre kirker ser man alle de salmer som skal synges, antydede nok så kendelige som de i Holmens. Hvorfor skal da den for resten gode kirke som nu har både god organist og god vind, savne salmenumrene.

(Politivennen No. 250, Løverdagen den 14de October 1820. Side 4047-4048).

Slem Drenge-Uorden i Landemærket.

Fredag i forrige uge da jeg var til Guds bord i Rundekirke, og vi nærmede os alteret, blev der udenfor kirken i Landemærket på de afbrændte grunde en sådan tummel med stenkast og skrig af en del drenge som havde samlet sig der, at man tabte alle sine rolige tanker ved denne hellige handling. Kunne det ikke forebygges af gård- og husejerne til disse grunde ved at indhegne dem til gaden. Vel er det forbundet med omkostninger, men den danske borger opofrer gerne noget for at tilvejebringe ro.

(Politivennen No. 249, Løverdagen den 7de October 1820. Side 4039-4040).

Styg Uorden ved Langebro.

Ved enden af Langebro ligefor grynmøllen har en mand ved navn Jacob Vægter sin butik hvorfra han med tilladelse sælger sulevarer til de i nærheden arbejdende mennesker af den ringeste klasse. Men med denne handel forbinder han vist nok uden tilladelse udsalg af øl og brændevin. Som en følge heraf sker det meget ofte, ja daglig at manden går således til gæstebud hos sig selv at man finder ham beskænket og i sådan tilstand at han overfalder enhver forbigående, han være af hvad stand det være vil, med grovhed og skældsord. Enhver som vil overbevise sig herom, behager blot at passere ham når hans paroxysmus kommer over ham, og dette indtræffer ikke sjældent. Man vil da få et begreb om hvorvidt et uopdragent menneske kan drive sin uartighed og grovhed, ja lære eder som kunne supplere det danske leksikon. At de i nærheden boende ikke er fri for hans malice, kan man vel tænke sig, og det er bekendt at han for hans opførsel af disse ha været anklaget for politiet og straffet. Men da han fremturer deri og enhver frygter for at anklage ham, for man kan vente at han efter udstået straf vil søge at hævne sig, ønsker man at lære et middel der kan bringe ham til tavshed.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4020-4021).

Redacteurens Anmærkning.

Jacob vægter er også klaget over i Politivennen nr. 436, 1824. Her tog han til genmæle i Politivennen nr. 438, 1824.

Til Musikalske Academies Musikdirekteur & Søn.

Indsenderen er vist nok ikke den eneste af selskabet Musikalske Academis medlemmer som ønsker at selskabets musikdirektør hr. E. F...... ville vænne sig fra den uskik han i de foregående sæsoner har brugt, nemlig: når der i selskabet er spisning, da at være den første der ved de serverede bord vælger pladser, og dernæst at pladsere sin søn, en uopdragen dreng, øverst ved bordet ved sin side. Man vil imidlertid håbe, da hr. F......s søn enten allerede er eller også skal konfirmeres i dette efterår at han da selv må have så meget forstand (siden hans far mangler den) at indse hvor upassende det er at tage en plads der rimeligvis burde besættes af en af de andre direktøer; og drengen således som et for selskabet undvendigt inventarium, at vælge en af de nederste pladser, og endda være fornøjet at han tåles der.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4004-4005).

Advarsel og Ønske til Jagtelskere.

Idet anmelderen i følge med en ven mandag formiddag den 18. september kom forbi gården nr. 62 på Købmagergade, hørte jeg at der i stueetagen løsnedes et skud som sønderslog ruderne i vinduerne, således at stumperne fløj mig om ørerne og en del af samme heftede sig fast i min hat. Ved at forhøre sig om årsagen, erfarede jeg følgende: Dagen i forvejen havde beboerne i stueetagen været på lagt og ved sin hjemkomst sat sin med rævehagl ladede bøsse bag kakkelovnen. En pige til hvis opsyn nogle børn var betroet, tager geværet og spøger dermed for at more borrnene. Ved denne lejlighed går skuddet af gennem vinduet, dog blev til lykke ingen beskadiget. Men da der kun sjeldent kan ventes sådan lykke i ulykker, så var det at ønske at jagtelskere hvoraf København i denne tid har mange, vlle afskyde deres geværer før de gik ind i staden, eller dersom de af økonomi vil spare på skuddet, da hensætter deresvåben på sådanne steder hvor ingen uvedkommende kan nærme sig dem.

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4003-4004. Fejlagtigt angivet til 3403-3404).