Kirke-Bemærkninger.

For noget tid siden er der i Politivennen blevet fremsat det ønske at man i Holmens Kirke måtte finde lidt mere hensigtsmæssig underretning om de salmer der skal synges. Det ønske er sikkert ikke den eneste der med længsel ser opfyldelsen i møde, og skønt nærværende linjers indsender slet ikke drager i tvivl at vedkommende allerede har taget dette i behagelig overvejelser og beslutning, kan jeg dog ikke tilbageholde en bemærkning der i det ringeste ikke kan tjene til at forårsage opsættelse.

Første julemorgen var jeg og mange flere i rimelig tvivl om man skulle rette sig efter salmenumrene på tavlerne, for disse havde som overskrift: Højmesse og aftensang. Dog dette troede man kunne være af mangel på en overskrift til fropræken fordi denne sjældnere bruges (at dette imidlertid skulle være en tilstrækkelig grund vil indsenderen ikke forsvare). Man besluttede altså at vente til man af orglet kunne slutte sig til rigtigheden. Orglet begyndte, men melodien passede ikke til de formodede salmer, følgelig var slutningen falsk. Da indsenderen sad i en stol, forsøgte han nu salmerne efter stoleplakaterne. Skønt overskriften også her var: til højmesse, og da disse passede med melodien, sang han med på lykke og fromme. Alle var imidlertid ikke så heldige i deres gisninger. For den første salme blev kun sunget af få tilhørere, og endnu under den 3. sås nogle på kirkegulvet stående, der måske ikke kendte stoleplakaterne, eller i det mindste ikke kunne se dem, at rette sig efter tavlerne, og venskabeligst at lede andre på samme afvej.

Anden juledags fropræken gik det heller ikke for akkurat til i denne henseende i Trinitatis Kirke. Det var beklageligt om også denne mode skulle være smittende, for mennesket har desværre så mange anlæg til at lade sig forstyrre i religiøse tanker at de ikke behøver med magt at forøges ved et sammensurium af forespørgsler, formodninger, tvivl etc.

(Politivennen No. 261, Løverdagen den 30te December 1820. Side 4212-4214)

Salmetavlerne i dag. De ser ud til at være moderne. Formentlig er de nu ajourført mht hvad der skal synges. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et Par Ord om Pakkeposten.

Det var ønskeligt om udleveringen af breve og pakker fra Københavns pakkepostkontor kunne ekspederes med nogen mere hurtighed end hidtil er sket. For når posten ankommer hertil mandag morgen kl. 6.15 og brevene desuagtet ikke på nogen måde kan fås før onsdag formiddag mellem 9 og 10, så er et sådant ophold af 51 timer fortrædeligt, og ofte til stor skade for de enkelte det træffer. Anmelderen har haft dette tilfælde 2 gange, og vover derfor at indstille til vedkommendes nærmere overvejelse om ikke dette onde skulle være at hæve på følgende måde:

1. At charter udhænges som brug et ved rideposten, dog at tavlerne blev mindre, men derimod udstiltes på flere steder for at undgå den trykken og trængsel som næsten altid er tilfældet på det sted.

2. At de udhængte charter skreves tydelige og placeredes således at de kunne ses.

3. Når charterne efter en times forløb var borttaget, måtte adressernes nummer i den orden de fulgte, opråbes og udleveres de tilstedeværende mod legitimation og kvittering, de øvrige breve og pakker hvortil ingen ejere meldte sig, blev i samme orden og efterhånden som deres nummer forekom, straks udleverede til vedkommende postbude.

At denne forandring ville befordre ekspeditionernes hurtighed, uden derfor synderligt at forøge kontorets forretninger, er iøjnefaldende. Ligesom også at hin forhadte mistanke mod postbudene om præference, foranlediget ved dusører der næppe kan kaldes lovlige, herved aldeles ville bortfald.

(Politivennen No. 261, Løverdagen den 30te December 1820. Side 4209-4211)

En mager Levnets beskrivelse.

Et par af vore bogtrykkerier, såvel som en vis hofboghandler, er ved enhver given lejlighed straks færdig med en pjece hvoraf som oftest kun titlen alene dur. Man må slutte at sådant tøj finder afsætning, mens mange gode bøger enten ikke kan udkomme, eller henligger usolgt og bliver til sidste makulatur af mangel på købere, for ellers ville vel sådant styvenfængeri af sig selv ophøre. Således tro anmelderen at burde gøre opmærksom på en for otte dage siden udkommen pjece med titlen: Morderen, livsfange P. A. P. Islings levnetsbeskrivelse fra hans fødsel til hans henrettelse, af Sommer. Denne pjece der foruden titlen udgør 12 vidtløftige sider og koster 16 sk., indeholder aldeles intet til oplysning om mandens liv og levnet, udover det der findes i Collegialtidende Nr. 62 hvoraf den er et udtog. Trykfejl har den i mængden, for ved et løseligt gennemsyn fandtd anmelderen på nævnte 12 sider ikke mindre end 48 skrive- eller trykfejl. Den er altså et værdigt sidestykke til andre fra visse trykkerier udkomne pjecer og bør derfor ikke købes.

(Politivennen No. 260, Løverdagen den 23de December 1820. Side 4201-4202)

Et Forslag paa Østergade.

Da Østergade er blevet til almindelig promenade, både dag og aften, når vejret er til det, så ville vedkommende vist gøre sig mange forbunden af de freds- og ordenselskende spadserende om det var muligt ved bøn eller anmodning at bringe det til at alle som gik til Kongens Nytorv blev på den ene side og alle som gik til Amagertorv på den anden side. Da indsenderen tror at det er lettere at forebygge end standse klammeri og opløb, som her ofte er tilfældet, når to ufredselskende ikke vil vige for hinanden.

(Politivennen No. 259, Løverdagen den 16de December 1820. Side 4187-4188)

Dito til Kobbersmeden sammesteds.

Hr. kobbersmeden i Store Strandstræde ville meget forbinde sig naboer og genboer dersom han jo før jo bedre ville forandre sit løse udhængende skilt således at det ikke ved sin klirren og klapren i stormvejr kunne forstyrre de i nærheden boendes søvn om natten. 

(Politivennen No. 259, Løverdagen den 16de December 1820. Side 4187-4188)