Så skøn som den genrejste Frue Kirke tegner til at blive, og så meget ros dens udvortes fortjener især når man betænker vanskeligheden i at forene det skønne antikke smag med den gotiske, så meget må vist enhver med rette have at indvende mod tårnet der så højlig mispryder bygningen. Man fristes næsten til at finde Garnisonskirkens kuppel i sin nylig oppudsede tilstand en hel del smukkere. Vist nok ville en skøn kuppel bidrage usigelig til at hæve tårnet, og korset anbragt derpå, tage sig langt bedre ud end nu da det er opstillet på det falde tag af en stenmasse som i afstand er nær ved at ligne en stor skorsten. Også kunne man nu da så mange benævnelser forandres, med rette ønsker rigets fornemste kirke et mere passende navn end det hidtil havde, der hentyder på en tro som vi for næsten tre sekler siden har forladt. Ved denne lejlighed synes det ikke upassende at tilføje det ønske at en bedre smag end den der ved dette tårns bygning har ledet vedkommede, måtte blive rettenor i henseende til den udvortes form af det nu i bygning værende Nikolaj Tårn.
(Politivennen nr. 272. Løverdagen den 17de Marts 1821, s. 4387-4388).
Siden den ildebrand som for nogle år siden fandt sted på Garnisonspladsen, har samme sted været henlagt en del tømmer som ikke alene vansirer denne smukke plads hvorover det meste passage til og fra de kongelige palæer falder, men endog da det ligger lige udenfor Amaliegade, hindrer de kongelige herskabers vogne fra straks at svinge midt ud på pladsen, hvilket i det mindste burde ske ved højtidelige lejligheder som fx da hans majestæt kongen kørte til skuespillet i anledning af allerhøjstsammes fødselsdag.
(Politivennen nr. 272. Løverdagen den 17de Marts 1821, s. 4387).
1) I Vognmagergade nr. 60 er et ringetøj i den største uorden da der hverken findes klokke eller streng, men blot til skilt udenfor gadedøren en lille ubrugelig ringestang som et menneske af middelmådig vækst næppe ved dagen og endnu mindre om aftenen kan nå. Ejeren må formodentlig bo på et andet sted og være uvidende herom, for ellers måtte man formode at det havde været istandsat for år og dag siden. Han høres derfor herved opmærksom derpå, samt at det omtalte ringetøj er det samme som intet ringetøj, og at sådan mangel er stridende imod politianordningen.
(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4358-4359).
Det var at ønske at vægteren eller den mand der passer Lygten på Knippelsbro, ville eller kunne give dem der skulle passe broen et tegn eller signal når han ville nedlade lygten, da man ellers let kan komme i ulejlighed. Forleden aften kl. 10 kom anmelderen med flere kørende i en vogn med et par vælige heste, og var allerede oppe på skråningen af broen før han blev anråbt af vægteren der havde nedladt lygten, om at holde. Men nød og næppe fik han hestene til at rykke vognen tilbage, og han var altid i frygt for under hans holden at hestene som var meget muntre, skulle blive sky for et eller andet, hvilket let kunne have haft farlige følger på et sted som Knippelsbro. et varsko i tide ville forebygge al ulejlighed.
(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4356-4357).
