Så skøn som den genrejste Frue Kirke tegner til at blive, og så meget ros dens udvortes fortjener især når man betænker vanskeligheden i at forene det skønne antikke smag med den gotiske, så meget må vist enhver med rette have at indvende mod tårnet der så højlig mispryder bygningen. Man fristes næsten til at finde Garnisonskirkens kuppel i sin nylig oppudsede tilstand en hel del smukkere. Vist nok ville en skøn kuppel bidrage usigelig til at hæve tårnet, og korset anbragt derpå, tage sig langt bedre ud end nu da det er opstillet på det falde tag af en stenmasse som i afstand er nær ved at ligne en stor skorsten. Også kunne man nu da så mange benævnelser forandres, med rette ønsker rigets fornemste kirke et mere passende navn end det hidtil havde, der hentyder på en tro som vi for næsten tre sekler siden har forladt. Ved denne lejlighed synes det ikke upassende at tilføje det ønske at en bedre smag end den der ved dette tårns bygning har ledet vedkommede, måtte blive rettenor i henseende til den udvortes form af det nu i bygning værende Nikolaj Tårn.
(Politivennen nr. 272. Løverdagen den 17de Marts 1821, s. 4387-4388).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar