Bøn om Stop til Dem, som raabe Pop! Hop!

Her i staden bor 5 til 6 gipsere med familie og har ondt nok med at ernære sig. Imidlertid må de dagligt høre og se at 2 karle med en del gipsfigurer fra morgen til aften vandrer gaderne igennem og råber med disse varer. Da alt omløberi er forbudt, og udråb med varer som ikke nødvendighedsartikler, næppe bør finde sted, så håber man at disse fremmede der ikke betaler for borgerlig næring, men med deres pudsige råberi endog samler drenge og pøbel omkring sig, må pålægges tavshed og i det mindste indskrænke sig til de grænser der er sat for den skatteydende næringsdrivende borger.

(Politivennen No. 281. Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4531-4532)

I Anledning af: "om Kiøbenhavns Toldbod."

Da der i dette blad nr. 279 er klaget over at der ikke nogen steds findes til aftrædelse for de rejsende som kommer til Københavns toldbod, så giver jeg mig herved den ære at anbefale traktørstedet "Toldbodbørsen" på hjørnet af Esplanaden og Amaliegade nr. 134 hvor jeg i en række af år har modtaget rejsende og ingen flid sparet på disses bekvemmeligheder. Samme sted forefindes elegante værelser til entre for kortere og længere tid og ligeledes kan enhver serveres efter eget behag og nyde forfriskninger. Reel og god beværtning skal altid være formålet for mine bestræbelser for derved at vinde enhvers tilfredshed.

E. J. Brodersen
Før gift Engelbauer

(Politivennen Nr. 280. Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4516-4517)

En bedrøvelig Lysttour.

Søndag den 7. maj kunne som bekendt fås billetter for 2 mark pr. person til en lysttur med lystbåden Delphine. Da vejrliget var smukt og vinden god, var der en stor mængde som meldte sig. Jeg tilligemed familie bestemte os for fartøjet Delphine; men at komme med den første båd der udførte passagererne, var ikke muligt på grund af de mange der oven på hinanden styrtede ned i båden. De som altså frygtede for at falde i vandet eller muligt at brække et ben, måtte vente til næste båd kom, hvilket varede temmelig længe. Endelig kom den og blev ligeledes i største hast så fuldt probbet at rælingen næppe var en håndsbredde over vandet. Dog, da vejen fra Toldboden til Delphinen var kort og vejret godt, kunne det nok gå an; men næppe var vi kommet hundrede skridt fra land, før der blev råbt at vi med det fartøj hvori vi var, skulle gå til skoven. Enhver forestillede sig vor forbavselse, og vist ikke uden grund følte og ytrede alle sin rimelige fortrydelse over en så skammelig behandling. De fleste ville vende tilbage, dog blev deres stemme overdøvet at nogle få som for dog at komme til skoven, ville udsætte sig for fare og ubehageligheder. Vi blev altså nødt til at fortsætte vores tur. Jeg anser det for min pligt at gøre publikum opmærksom på at en sådan fremgangsmåde finder sted: at man betaler og modtager billetter til Delphine som er et bekvemt og rummeligt fartøj, og imod al forventning og løfte omskiftes den med en uden al bekvemmelighed inden og uden tjæret fiskerbåd der denne gang var så overlæsset at den mindste søgang gik over rælingen og fordærvede damernes klæder. Jo i sandhed en skøn lysttur! Båden truede ved det mindste vindstød at gå under; vi måtte stå op og ned i den som naglede til stedet i en tid af to timer så tæt pakket at de fleste af fruentimmerne fik ondt af denne kvalme og kunne ikke få en dråbe fersk vand. Dette med mere gjorde vort onde dobbelt så ubehageligt, og alt sådant måtte man lide for den eller de herrers egennytte der har med lystfarten at gøre. Jeg råder altså enhver som har sit liv, helbred og klæder kære, at tage sig denne lysttur til eftertanke.

* * *

Efter at dette var sendt udgiveren til indrykkelse i bladet, har Delphinens ejer i Adresseavisen ladet indføre en undskyldning for det passerede og givet løfte om at sådant ikke skal indtræffe oftere. Kunne bekendtgørelsen af ovenstående altså synes overflødig fra denne kant, så tror udgiveren dog at den kan tjene andre til advarsel i lignende tilfælde.

(Politivennen No. 280. Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4509-4512)

Wilhelm Jab (-1871): Toldboden. Koloreret. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Gustav Frederik Hetsch (1788-1864): Københavns Toldbod med den nye indgang til Esplanaden. 1853. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Bøn fra de beskudte Fugle ved Stiftelsen i Larslejstrædet.

(Indsendt)

Du Herre, som ifjor dig mored'
Ved vore arme frænders død!
Vi atter nu med sorg har sporet
At du forny vil vor nød;
Og - da du dog skal være god
Vi falde dig med bøn til fod.

O se, vi fryde os ved livet,
Vi prise ved hver morgengry
Den gode Gud, os det har givet,
Hans godhed er hver morgem nu.
De gamle lytte til vor sang,
Vi tolke deres hjerters trang.

Og vi, vi stakkels fugle glade,
Som altid byggede i fred,
(Foruden at vi derom bade,)
Vi myrdes her på fredens sted.
O Herre! er du rigtig god,
Så hør vor bøn, så spar vort blod!

* * *

Fra spurvene og svalerne, som bygger ved Petri Menigheds Stiftelse i Larslejstrædet, har udgiveren modtaget ovenstående simple kvad tillige med en beklagelse over at en herre hele tiden forfølger disse fugle og dræber mange af dem med skud fra en vindbøsse. Den slags geværer er så meget desto farligere for dem som skuddet ikke giver noget knald der kan tjene dem som varsko og forskrække demfra at nærme sig stedet, men dræber dem lumskeligt efterhånden som de nærmer sig. Da man er af den opfattelse at vindbøsser er forbudt og en del af de i nærheden boende er kede af så ofte at være vidne til hvorledes disse fugle må dræbes efter at være vinge- eller lamskudte, forener man sin bøn med fuglenes at nævnte herre vil sætte grænser for sin myrdelyst.

(Politivennen No. 280.  Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4507-4509)

Et Varsko paa Amager

Op til landevejen mellem Sundbyøster og Sundbyvester ligger for nærværende tid seks store møgdynger, hvoraf en især udmærker sig da den er snart lige så høj som husene der i nærheden, og indeholder flere sorter, såsom gaderenovation, svinemøg m. m. Dersom samme bliver liggende til varmen kommer, tror man vist at de der bor i nærheden må flygte fra deres huse for stank. Man spørger derfor om sådant er tilladeligt eller ikke.

(Politivennen No. 280. Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4506-4507)