Patriotisk Raad.

Det er sært nok at en formuende bryggerkarl fra København ikke har fået det indfald at nedsætte sig i Næstved som ølbrygger. Han ville helt sikkert finde et sikkert levebrød når han leverede sundt og velsmagende øl. I Slagelse har en københavner etableret sig som brygger og står sig meget godt. Borgerne velsigner ham, især almuens klasse som nu kan blive kvæget med en behagelig læskedrik. Hos brændevinsbrænderen her i Næstved fås øl. Men højst mådeligt og dyrt. Gall i Næstved har godt øl, men han er vel dyr, med hensyn til kornpriserne for dette år. For den fattige arbejder er det tungt ikke at kunne få et tåleligt glas øl, ja endog for den formuende, som ikke selv producerer øl.

(Politivennen nr. 291. Løverdagen den 28de Julii 1821, s. 4682-4683).

Redacteurens Anmærkning

Vi kender lidt til Næstveds bryggerier på artiklens tid. Det foregik i Bryggergården, Ringstedgade 25. Den ugifte købmand Johan Christian Stenecke grundlagde formentlig produktionen mellem 1801 og 1806. Det skete i form af brændevins­brænding. Da huset skiftede ejer i 1809, kan man se at der var brændevinsværk og maltgøreri, deri en bryggekedel, et maltkar og andet brænderi og bryggerudstyr i huset. Men først 1827 benævnes gården bryghus.

Utilbørlig Svømmen ved Kiøbenhavns Toldbod.

I søndag eftermiddag kl. 5 indfandt anmelderen sig på toldboden for at tage en tur med dampskibet. Ved hans ankomst til slæbestedet forargedes han ikke så lidt over at se en del voksne drenge af den lavere klasse svømme ganske nær ved toldboden. Men hans harme steg endnu mere da 3 af disse nøgne drenge steg op i en jolle, og stående oprejst i samme drev om mellem flere af de både der sejlede med dampskibets passagerer. Det er sandt at flere familiefædre ærgrede sig over dette syn. Og på nogles tilråb kastede drengene sig atter i vandet. Men det er desværre lige så sandt at der også blandt mængden fandtes nogle der morede sig over dette syn. For de kastede penge ud til drengene, hvorfor disse under det bestandige tilråb: hiv en lille skilling ud! kast den på kant, lille herre, jeg siger ikke om det er en mark osv. fulgte bådene lige ud til dampskibet.

"Anmelderen indfandt sig på toldboden. Ved hans ankomst forargedes han ikke så lidt over at se en del voksne drenge af den lavere klasse svømme ganske nær ved toldboden. Men hans harme steg endnu mere da 3 af disse nøgne drenge steg op i en jolle, og stående oprejst i samme drev om mellem de flere både der sejlede med dampskibets passagerer." (Eckersbergs billede af Toldboden, 1804. Mastekranen på Holmen i baggrunden. Før og Nu 1916).

Anmelderen har været i flere af Europas store søstæder. Men han har intet sted fundet at man så åbenlyst støder an mod blufærdighed og rene sæder. Langt mindre burde dette ske ved København hvor der er så mange badepladser i nærheden som kan benyttes, især af de der kan svømme. Men allermindst burde sådant ske ved toldboden, hvor der om søndagen indfinder sig flere tusinde mennesker. Dette uvæsen ville også her så meget desto lettere kunne hæmmes fordi der er 2 vagter i nærheden. Man håber derfor at de ansvarlige når de nu er gjort opmærksom på det, snart vil finde midler til at forebygge denne offentlige svømmen som ikke foretages for renligheds skyld eller for sundhedens vedligeholdelse, men kun for at erhverve et par skilling.

(Politivennen nr. 291. Løverdagen den 28de Julii 1821, s. 4680-4682).

Anke angaaende et Kalkudsalg.

I kælderen under huset på hjørnet af Vestergade og volden nr. 57 er for kort tid siden etableret et kalkudsalg som er såvel de næromkringboende som også de forbipasserende til ulejlighed, ja vel til skade, når denne vareartikel handles i fri luft, da den forårsager meget støv i det mest stille vejr, men uendelig mere i blæst, og som trænger ind i værelser, især hvor vinduer står åbne, og i folks øjne som tilfældigvis befinder sig i nærheden deraf, hvilket sidstes skadelighed vel ikke behøver noget bevis som en almindelig kendt sag. Man vil ikke omtale den uskik at udsætte skilt på fortovet med fjerdinger fyldte med kalk - som dog under visse omstændigheder kan tjene til at vedligeholde en uafladelig kalkstøv - da kun få kælderbeboere holder sig forbudet mod opfyldning af adskillige sager på fortovet efterrettelige. Gavnligt var det derfor fra flere sider betragtet om kalkudsalg i almindelighed - for der findes et i en port ved siden af det før omtalte, som før skal have været etableret ind til gården, såvel som på flere steder i nærheden af Vesterport, og som alle er til lige stor ulempe - under straf blev forbudt at holdes til gaden, i det mindste ikke for åbne døre eller på selve gaden, men etableredes til gården hvor anden anden end de som havde dermed at bestille, forulejligedes deraf.

(Politivennen nr. 291. Løverdagen den 28de Julii 1821, s. 4675-4677).

Ønske ved Emilies Kilde.

Emilies Kilde har længe i denne sommer kun ydet lidt vand og nu yder den slet intet. Såvel en del familier der har deres sommerophold der i nærheden, som mange vandrende der så gerne dvæler her på dette yndige sted, hvorfra der haves den skønneste udsigt over havet, ønskede ofte en læskedrik fra denne kilde, hvis ædle stifterinde de med velsignelser mindes. Da man formoder at blot mangel på tilbørlig rensning forårsager stoppelse i vandets tilløb, er man sikker på at stedets høje ejer herved gjort opmærksom, vil sørge for at denne mangel afhjælpes og således forøge den nydelse der i mange år har været åbnet Københavns indbyggere fri adgang til.

(Politivennen nr. 291. Løverdagen den 28de Julii 1821, s. 4674-4675).

Bemærkning ved Gade-Renovationen.

Man kan ikke andet end takke politiet for den orden det har indført med at alt skarn fra husene nu må bæres i fjerdinger og baljer ud på vognen til visse bestemte tider. Og at det ikke længere som før i tiden var nogen tilladt at kaste deres urenligheder efter for godt befindende på gaderne, hvor man før næppe kunne komme frem for sådant der lå der i dagevis. Denne indretning er højst prisværdig og helt sikkert meget gavnlig for sundheden som al anden renlighed. 

Men det var højst ønskeligt om der i forbindelse med denne anordning endvidere blev påbudt at ingen måtte bringe deres skarnfjerdinger som er fyldt med tørve- og anden aske til gadevognen før den i huset var gennemvædet med vand, så den utålelige støv som opstår ved afkastningen på vognene derved blev forhindret. Det er både yderst ubehageligt på en stormfuld dag på gaderne at passere forbi disse vogne når de læsses. Man bliver så at sige indhyllet i en tørvesky. Ligesom det til alle tider, men især om sommeren er ubehageligt at få værelser og møbler belæsset med andres skarn der ryger ind fra gaderne gennem åbenstående vinduer. 

 "Man kan ikke andet end takke politiet for den orden det har indført at alt skarn fra husene nu må bæres i fjerdinger og baljer ud på vognen til visse bestemte tider, og at det ikke længere som før i tiden var nogen tilladt at kaste deres urenligheder efter for godt befindende på gaderne, hvor man før næppe kunne komme frem for sådant der lå der i dagevis" (Lahdes kobbertryk)

Det ville også være meget gavnligt om renovationskarlene blev befalet ikke at læsse mere på vognene end disse kan rumme. For det er meget sædvanligt at se dem læssede så fulde at de langs gaderne taber hvad der var læsset på. Og det fortrinsvis aske der således igen ved første vindpust rejser sig og flyver ind af alle åbninger. På første etage er det således ikke ualmindeligt at man et par gange om dagen må lade sine møbler aftørre, og det synes meget let at kunne forebygges med ovennævnte forslag, ved hvilken foranstaltning mangfoldige mennesker ville forskånes for det evige svineri udefra og være vedkommende meget taknemmelig for at have afværget samme i fremtiden. Der burde fastsættes mulkt såvel for renovationskarlen der tog imod fjerdinger med aske der ikke var gennemvædet, som for dem der bragte det til vognen.

(Politivennen nr. 291. Løverdagen den 28de Julii 1821, s. 4671-4673).