Hestevanderne i Nestved.

Fra byen Næstved rider en hob kåde karle (fra H., J., G., S. og flere husbonder) for at vande deres heste i kanalen som løber forbi Lille Næstved. For at komme til vandstedet, må de passere Lille Næstvedsgade. Mange små børn går ofte på gaden, eller findes i flokke uden for husene, gamle folk vandrer også her med tunge skridt. Når nu sådan en karl kommer farende på et par muntre heste til og fra vandstedet uden at ænse disse børn og gamle folk, hvor let kan da ikke ske ulykke? Med hensyn her på vil anmelderen velment give dette vink som han ønsker bemærket af disse husbonder og af stedets respektive politi.

(Politivennen nr. 295. Løverdagen den 25. Augusti 1821, s. 4739-4740).

Om Mønstringsbænkene i Frideriksberg- og Rosenborg Have.

Man takker undertiden i dette blad de respektive ansvarlige for at have opsat en del bænke i de senere år i offentlige spadseregange, til stor nytte for aldrende og svage folk. Dette er også ret bravt, og man må glæde sig over at der dog findes nogle som efter evne stræber at afhjælpe enhver fejl der bliver påpeget. Men mon denne velvilje ikke har givet anledning til ulempe på et par steder? Jo! Jeg tror det!

I Frederiksberg Have forbi blomsterhaven lidt indenfor schweitzerens stade står to halvrunde bænke. Ligeledes i Kongens Have tæt ved indgangen fra Kronprinsessegade. Man kalder dem ondskabsfuldt mønstringsbænkene (mindre klassisk Skærsilden, dvs. det sted hvor sjælene i munkenes gyldne dage lutredes). Disse bænke var i sandhed til stor nytte hvis gamle folk hvilede sig på dem. Men i stedet for dem ser man at en god portion af de såkaldte støvere, lapser, wienerherrer, springfyre, kontordrenge og flere af samme surdej mellem 14 og 20 år med en tynd spanskrørsstok, briller på næsen, oppurret hår. og - Ja hvad mener læseren? - med forlorne bryster og virkeligt snøreliv midt i hundedagene! Sådanne svagelige og aldrende folk ses for det meste på disse bænke! Her sidder de i ro og mag. Og mens de hviler deres gamle ben enten roser eller revser de forbigående. Folk af undseelse der skammer sig ved at blive overbegloet af disse bebrillede smådrenge, skynder sig enten forbi, eller de går hellere en lang omvej, da bænkene står ved den mest befærdede indgang. 

"I Frederiksberg Have forbi blomsterhaven lidt indenfor schweitzerens stade står to halvrunde bænke, ligeledes i Kongens Have tæt ved indgangen fra Kronprinsessegade. Man kalder dem ondskabsfuldt mønstringsbænkene (mindre klassisk Skærsilden, dvs. det sted hvor sjælene i munkenes gyldne dage lutredes)."

Politivennen er en gammel revser af al sådan uskik, og anmelderen tror derfor også denne gang tilbøjelig til at hjælpe. Råd er der nok af, blandt andet et såvidt skønnes ganske nemt: Disse fire bænke burde helt fjernes, og kun den tomme plads være tilbage. "Men gud bevares, gamle folk må dog have sæde på så lang vej", vil man indvende. Det har de stadig, der er jo bænke nok i nærheden i begge haver foruden disse. Indvendingen er altså tom.

Til slut en lille historie: Før hans majestæt kongen tog ud til sommerresidensen, kom anmelderen gennem Frederiksberg Have. Bænkene var endnu ikke sat ud. Men ligesom fuglen forgæves flagrer over ruinerne af det brændte hus i håb om at finde sin gamle rede, således vimsede også her et halvt dusin af disse herrer og overbegloede de forbigående, især smukke kvinder. De ærgrede sig rigtignok over at bænkene var borte, men blev dog stående der hele fire timer i række. Når de således hver gang måtte overbeglo folk stående, ville de måske nok kedes og publikum blive besværlig mønstring kvit.

(Politivennen nr. 295. Løverdagen den 25. Augusti 1821, s. 4735-4738).

Vink til Vedkommende.

Det store kostbare maleri på Børsen lader til nu at være for gammelt, hvilket indsenderen slutter heraf: Han så for omtrent 14 dage siden at der på dette maleri var opkastet en del snavs. Især var ansigterne på Tycho Brahes kone og barn tilsmurt. Tycho og kongen selv med følge er ikke blevet skånede. Men hvor forundrede det ikke indsenderen at han endnu i dag (onsdag den 8. august) fandt det samme snavs siddende på maleriet efter at det i så mange dage har været til offentligt skue i så mange dage. Dette virker dog virkelig lidt for meget ligegyldighed fra de ansvarlige side.

(Politivennen nr. 294. Løverdagen den 18. Augusti 1821, s. 4732-4733).

Noget mere om Nødvendigheden af en Politie-Vagt paa Christianshavn.

Lørdag den 4. august var et opløb og tumult af over et par hundrede mennesker i Dronningensgade på Christianshavn i anledning af et morderisk overfald på en mands kone i hans egen stue, som varede fra omtrent kl. 8 om aftenen til ud på natten. Vagten fra Amagerport blev vel omsider hentet. Men mens denne var beskæftiget med at stille tilfreds indvendig, var pøbel og især drenge i mængde allerede forsamlet for at stene huset og slog ruderne itu, endog på første sal. Man tror sikkert at denne uorden ikke havde fundet sted hvis der havde været et årvågent politi (når samme i tide havde været tilkaldt) da stimmelen derved i tide var blevet spredt og nogle af de skyldige var blevet pågrebet. Da vagten kom ud kunne den knap skille den mængde som da var forsamlet *). Et lignende spektakel med slagsmål var nogle aftener efter i Store Kongensgade med nogle af de militære.

"Lørdag den 4. august var et opløb og tumult af over et par hundrede mennesker i Dronningensgade på Christianshavn i anledning af et morderisk overfald på en mands kone i hans egen stue, som varede fra omtrent kl. 8 om aftenen til ud på natten" (Dronningensgade på Christianshavn, 2015. Eget foto).

Sådan foranstaltning synes så meget mere nødvendig da ingen politiassistent findes på Christianshavn således som førhen, hvor assistance kan fås når noget indløber. Og så vidt anmelderen er bekendt kan militærvagten ikke fås af enhver.

*) Dagen efter, nemlig søndag eftermiddag under gudstjenesten blev en kone fra det hus hvor spektaklet havde været aftenen før, under piben og støjen antastet af en hoben drenge. Nogle sparkede konen. Andre slog hende i ansigtet. Alt dette skete på gaden.

(Politivennen nr. 294. Løverdagen den 18. Augusti 1821, s. 4731-4732).

Forbedring, men ei tilstrækkelig.

Prinsessegade på Christianshavn fra veterinærskolen til Torvegade er nu udbedret i stenbroen og fortovene omlagt, dog uden flisestene ved rendestenen. Ligeledes er der begyndt på det andet stykke af samme gade ned til volden. Men den så ofte omtalte del af Dronningensgade hvor gaden endnu er dårligere end Prinsessegade var, og hvor ingen ordentlige fortove eller rendestene er, lader det ikke som der tænkes på. Det var at ønske at denne del snart måtte komme til at ligne det stykke ned til volden hvor såvel gaden er ordentlig brolagt, som fortovene forsynede med hugne brede sted ud til rendestenen.

(Politivennen nr. 294. Løverdagen den 18. Augusti 1821, s. 4730-4731).