Morgenstøi paa gammel Mynt.

For mere end 30 år siden tillod vægterne sig når de anmodedes derom, at vække folk tidligt om morgenen, ja undertiden midt om natten, ved at banke på deres døre, vinduer og kælderskodder. Men da derved mange aldrende og syge foruroligedes i deres nødvendige og styrkende søvn, hørte man hyppige klager over denne uskik, indtil endelig en politiplakat udkom og påbød at de som ville lade sig vække af vægterne, skulle anskaffe en klokke indvendig på et vindue eller døren for at husets folk og naboer ikke skulle foruroliges.

Denne anordning efterkommes vist nok i almindelighed. Dog synes vægteren på Gammel Mønt ikke at holde sig den efterrettelig. For for over 5 år siden begyndte han at banke på kælderskodderne i mit hus, dog lod han sig dengang tale til rette og holdt op dermed. Men nu er tilfældet det samme han har nylig for nogen tid siden begyndt at banke igen. Jeg advarede ham selv og ytrede at jeg ville ikke have det, men fik til svar at han brød sig ikke om hvad jeg ville have eller ikke have. Da jeg fandt det upassende at veksle flere ord med vægteren, sendte jeg bud til kælderkonen og lod hende sige at jeg ikke ville tillade at vægteren bakende på kælderskodderne, men hun lod svar at så længe hun boede der, skulle vægteren banke. Dette myndige svar foranlediger mig herved til at bekendtgøre vægterens opførsel for hans høje foresatte, og jeg håber da for eftertiden at blive fri for den støj hans ulovlige banken forårsager.

(Politivennen nr. 378. Løverdagen den 29de Marts 1823, s. 6131-6132).

En styg Uorden i Dyrkøb.

Hver morgen finder man ved at passere Dyrkøb en del indpakkede ekskrementer kastet ud på gaden. Og undertiden kommer sådanne skarpe skud flyvende en i møde når man kommer i terrænet mellem bagbygningerne af nr. 5, 6 og nr. 7. Man er overbevist om at sådant ikke udkastes fra førstnævnte gård, da man er temmelig sikker på at dette sker fra sidstnævnte sted hvor flere håndværkssvende og drenge har til huse. En sådan væmmelig tilsøling af gaden er i sig selv utilbørlig. Men dobbelt bliver den det når man betænker at forbigåendes gadefred bliver forstyrret. Man håber derfor at vedkommende vært eller mester vil sørge for at denne stygge uorden i hans gård fjernes.

(Politivennen nr. 377. Løverdagen den 22de Marts 1823, s. 6120-6121).

Atter nye Lapsestreger.

Mandag den 10. dennes blev indsenderens datter som i sit lovlige ærinde gik til sit hjem i Sankt Peders Stræde fra Vimmelskaftet, i sidstnævnte gade overfaldet af en velklædt laps som forfulgte hende lige til hjemmet med vedvarende overhæng om at tage sig under armen. Uagtet al anvendt bestræbelse var det hende umuligt at blive ham kvit. At hans konversation ikke var af det behageligste eller anstændigste slags, kan man let slutte sig til. Sørgeligt er det at et anstændigt ungt fruentimmer ikke kan gå i ro om aftenen på vore gader, og værre endnu er det at just de bedre klasser har flest af sådanne ryggesløse.

(Politivennen nr. 377. Løverdagen den 22de Marts 1823, s. 6109-6110).

Svar paa Spørgsmaalet angaaende Liigbærernes Indtrader.

I politivennen nr. 376 er der blevet klaget over at man i København må betale mere til ligbærerkassen når ligene bæres bort af venner end når det sker af ligbærerne selv. Dette grunder sig på følgende bestemmelse i plakaten af 5. februar 1793 §3: "Når nogen af venskab vil bære den afdøde bort, da skal sådant vel være tilladt. Men i dette tilfælde skal der betales til regenten eller dens ligkasse en kendelse af 30 rigsbankdaler, såfremt den afdøde har været en person af de første klasser i rangen og af 18 rigsbankdaler dersom han har været i en af de 4 sidste klasser eller uden for rangen". Det er altså i vilkårligt, heller ikke til fordel for ligbærerne, men for regenten at den ovennævnte afgift bliver indkrævet. 

Grunden til denne bestemmelse har sandsynligvis været at man vil lægge hindringer i vejen for en skik der lige så ofte er en følge af forfængelighed som af agtelse for den afdøde, og som hvis den blev hyppig, kunne virke således på den almindelige mening at det blev anset for en slags skam at blive båret til graven af de ordentlige ligbærere.

(Politivennen nr. 377. Løverdagen den 22de Marts 1823, s. 6105-6106).

Redacteurens Anmærkning

Ligbærerlaug kendes tilbage til 1625. Ligbæring blev et kommunalt ærinde i 1859, og fra 1861 kunne man bestille ligbæring, kørsel og gravsted her. En nærmere beskrivelse af hvordan ligbærervæsnet - i hvert fald studenternes - foregik findes på Rundetårns hjemmeside. 

Til høie Vedkommende, i Anledning nogle for det Offentlige høist skadelige Samtaler.

Da en del af bagbygningen i stadens arresthus som vender ud til gården og gårdspladsen nr. 121 i Farvergade, er adskilt fra sidstnævnte ejendom ved et omtrent 4 alen højt plankeværk, er det ikke sjældent at personer indfinder sig i denne gård og fra gangvinduerne som vender ud til nævnte arresthus såvel som fra gårdspladsen, indlader sig i samtaler med fangerne som er i arresterne og som har udsigt til disse steder. Det er indlysende at sådanne samtaler kan have flere skadelige følger, hvorfor anmelderen heraf har taget sig den frihed at gøre høje ansvarlige opmærksom på det for at der kan skaffes sådanne foranstaltninger hvorved noget sådant blev forebygget og tillader man sig i denne henseende at bringe i forslag en murs opførelse i stedet for eller bagved nævnte plankeværk som opføres så høj at fangerne derved bliver frataget al udsigt til gården og gårdspladsen nr. 121 i Farvergade.

(Politivennen nr. 375. Løverdagen den 8de Marts 1823, s. 6084-6085).

Hestemøllestræde fra hjørnet af Kompagnistræde. Man kan ane Domhuset på højre side af vejen. Som det fremgår er Domhuset indbygget i husrækken. Gårdspladsen befandt sig altså bag det blå og det røde hus (Urquell-skiltet)

Redacteurens Anmærkning

På ældre kort fortsatte Farvergade fra Hestemøllestræde til Rådhusstræde, altså det som i dag er Kompagnistræde. Farvergade 121 er siden 1884 Kompagnistræde 32. Huset er opført 1799 og eksisterer stadig.