Dersom en del af vore professionister såvel de hvis frembringelser er nødvendige til legemets bedækning som de hvis arbejde skaffer os andre livets bekvemmeligheder, en gang imellem ville tænke lidt mere på hold end zir, levere forsvarligt arbejde, og overalt følge vores store lærers skønne regel: handle imod andre som du af dem vil behandles, så ville man muligvis sjældnere høre de nu kun alt for hyppige klager over mangel på arbejde og afsætning og deraf følgende pengetrang og ringe fortjeneste. En arbejder er sin løn værd, men arbejdet bør også svare til betalingen. Er dette ikke tilfældet, bliver man fortrydelig, og hvem vil da fortænke den der behjælper sig med surrogater eller kalde den upatriotisksindet der hellere køber gode arbejder af fremmede, end lade sig narre af egne landsmænd. Anmelderen vil derfor råde sine medborgere at levere godt arbejde, og det til muligst billige priser, men for alt at lade velbetalt arbejde være godt og forsvarligt.
Anledning til at give ovenstående råd har anmelderen flere gange haft. Men kan den sidste vil jeg her fremsætte. Sidste år købte jeg mig en ny filthat. Jeg henvendte mig ikke til nogen fusker, men til en mester der stod i ord for at fabrikere gode hatte, og betalte ham 11 rigsbankdaler for en hat. Da jeg næppe havde haft den på hovedet en snes gange og aldrig i regnvejr, gik skyggen foran løs fra pullen. Jeg sendte derfor hatten til hattemageren og viste ham at hatten trods den omhyggeligste behandling, nu var i jammerlig stand og bad ham at hvis den ikke kunne repareres godt, han da imod nogen tillæg i betalingen ville levere en god ny hat. Men svaret var at den skulle blive istandsat.
Efter nogle dages forløb blev hatten sendt tilbage og fandtes da at skyggen var syet til pullen og forsynet med en skindlap for styrkes skyld. Når anmelderen brugte hatten, vendte jeg denne skrøbelige side bagud fordi den således led mindst, men efter 14 dages forløb løb nu også den anden side af skyggen fra pullen, og da den blev helbredt på samme måde, blev hatten på grund af disse lapper, så uanselig at en ny hat måtte anskaffes. Anmelderen henvendte sig nu til en anden fabrikant der ligeledes stod i ry for gode hatte, men denne forlangte 12 rigsbankdaler. Forundret over at hattene var dyrere i år end i fjor, hvortil jeg ikke kunne finde nogen grund, og af frygt for at få en hat som den forrige, valgte jeg at købe en silkefloshat hos R. Petersen i Møntergade nr. 50. Denne hat har nu i tre måneder udholdt alle slags vejrlig og ser ud som den dag den blev købt. Og da anmelderen har hørt af nogle at de har brugt en sådan hat i 2 til 3 år, så kan han ikke undlade at bekendtgøre dette for enhver der ikke har lyst eller evne til muligvis hver 3. måned at give 12 rigsbankdaler til en ny hat for at de kan gøre en prøve med denne slags hatte der foruden at de har en smuk facon, sælges for 5 rigsbankdaler 3 mark, altså kun det halve af det en tvivlsom filthat betales med.
De mange kasketter og huer af læder og skind som i den senere tid er kommet så meget i brug hos os, synes at vidne om at flere har haft samme erfaring som anmelderen. Men skulle disse hovedbesætninger såvel som silkefloshattene, fortrænge filthattene eller muligvis fremme indførsel af udenlandske hatte, ti lskade for vore hattefabrikanter, hvis er da skylden?
(Politivennen nr. 383. Løverdagen den 3die Mai 1823, s. 6206-6209).
