Ønske paa Vesterbro.

Grøfterne på begge sider af vejen udenfor Vesterport er på forskellige steder beskadigede ved at man har gjort sig utilladelige overgange over samme for at komme ind i alleen. Denne nedfaldende jord har aldeles stoppet afløbet for det i grøften samlede vand, og som følge heraf bliver vandet stående og forrådner, hvilket på varme dage vist ikke vil forbedre luften på Vesterbro, der desuden som oftest er forpestet ved stanken fra de derværende mange slagterier. At skaden på grøfterne snart må blive udbedret, og disse renset for de døde hunde og andre uhumskheder der nu findes, er at ønske, som vist istemmes af enhver københavner der for at nyde frisk luft, ofte vandrer ad denne vej til vor gode konges landlige opholdssted.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6262-6263).

Varsko i Gothersgaden.

Ved at passere Gothersgade mandag formiddag så anmelderen at man uden for et vindue i stueetagen af huset nr. 19 havde udhængt en markise der meget hindrede passagen på fortovet, for stængerne var sat så lavt at intet voksent menneske kunne gå derunder uden at støde hovedet. Et fruentimmer som kom der forbi, fik sin hat fortykket, og af flere mandspersoner blev hatten stødt af hovedet. En matros som stod der i nærheden og blev disse små uheld var, fik det indfald da han så at der i stueetagen boede en skomager, at spørge:

Mon mandens støvleskind
ej tåler sol og vind.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6260).

Redacteurens Anmærkning

Gothersgade 19 blev 1859 til nr. 22. I 1946 blev  det udlagt til offentlig gade. 

En bidsk Hund i Antonistrædet.

Ejeren til en gul hund som fra huset nr. 137 i Antonistrædet farer løs på folk og bider dem, anmodes om at holde sin hund inde eller pålægge den mundkurv. Første pinsedags eftermiddag for den løs på et barn som den dog, forskrækket ved barnets skrig der samlede folk til, ikke bed. Men dagen efter havde anmelderen det uheld ved at passere forbi nævnte hus at blive bidt i læggen oven for støvlen af nævnte gule hund.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6258-6259).

En Skik, som, hvis Man tør give den Navn af Uskik, ønskes standset.

Herved tager man sig ærbødigst den frihed at fremlægge for høje ansvarlige det spørgsmål om det er tilladt for Gothersgades og omliggende smågaders beboere at ophænge alskens tøj til tørring på muren om Rosenborg Have. Man kan næppe tro at det er tilladt, for det er både en meget iøjnefaldende vansir for gaden såsom det udhængte tøj oftest ikke er af det allerreneste slags, og tillige er til betydelig hinder for de forbigående. Det har indsenderen af dette ofte haft lejlighed til at bemærke. 

"Er det tilladt for Gothersgades og omliggende smågaders beboere at ophænge alskens tøj til tørring på muren om Rosenborg Have." (Gothersgade med den moderne mur ind til Kongens Have. Eget foto 2015).

Endelig forekommer det indsenderen at det påtalte ikke må være det behageligste syn for genboerne selv. I det mindste for dem som ikke benytter sig af denne meget forulempende skik, da de tvinges til næsten dagligt hele sommeren igennem at have viftende lagener, tørklæder, klude og a. m. for deres øjne. og det ville dog unægtelig indtage en langt mere passende plads på et loft eller i et gårdrum end på en offentlig gade.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6257-6258).

Vink og velmeent Raad til Vedkommende.

I) Udmattet af ugens trættende sysler gik en af mine bekendte ud med nogle venner første pinsedag om eftermiddagen til Frederiksberg By og trådte ind sammesteds til traktøren hr. Lars Mathiesen (hvis adresse står i indeværende års vejviser, side 301). Min ven med sit selskab forlanger ved skænken en læskedrik af opvarterpigen, men se! Denne bortfjerner sig under det påskud at denne dont ikke var hende betroet. Og de tørstende gæster måtte gå bort med uforrettet sagt. Kort sagt uden en læskende dråbe. Hvad under da om de havde faldt på at anse og benævnte hr. Mathiesens gæstgivergård for mislingelsesstedet, ligesom hin Australiens opdager, den navnkundige Cook kaldte nogle øer i Sydhavet mislingelsesøerne (Disappointment Isles). Gid den agtbare hr. Mathiesen vidste det! blev naturligvis selskabets ønske. Han ville sikkert som en bekendt fornuftig og brav vært, hvis egen fordel beror så meget på hans gæsters bedste akkomodation, råder bod på en sådan anke for fremtiden ved at ansætte andre folk og påse at såvel de af hans medborgere som forunder ham næring, som udlændinge modtages af det tyende der af ham er ansat til at passe deres opvartningspligter.

(Mathiesens traktørsted eksisterer ikke mere, ej heller Ratzenborg. Men det gør til gengæld Petersens Familiehave, få hundrede meter derfra. Dvs. huset gjorde, dengang i landlige omgivelser uden etagebyggeriet i baggrunden, og det var endnu ikke blevet traktørsted. Eget foto, 2015) 

II) Mismodige over førnævnte modtagelse og det sejlslagne håb kom nævnte selskab foranførte dags aften kl. 7 ind i Ratzenborg i ovennævnte Frederiksberg By og forlangte 1/4 skål punch. Da den drik de fik her, forekom dem ikke mere styrkende end det vores naboer kalder svag drik, forlangte de 1/4 punch ekstrakt til sammes forbedring. Men - pro dolor! Man tog 20 skilling for titulærpunchen og for den bekomne ekstrakt 2 mark 8 skilling, i alt 3 mark 12 skilling (siger og skriver tre mark og tolv skilling). Der kunne vel være for omtrent 14 skilling ekstrakt. Om endog konkurrenten til Ratzenborg om helligdagsaftner turde være vidunderlig stor, synes det dog som om det ville mere tilpas for såvel gæstgiverholdets respektive hr. ejer som de han har betroet at sørge for hans gæsters forfriskninger om der ikke blev opkrævet over 300 procent for den med beværtning altid uundgåelige lille ulejlighed.

København den 20. maj 1823

Ethophilos.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6253-6255).

P. Klæstrup: Lars Mathiesen.

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen nr. 327, 2. april 1822 har en Lars Mathiesen klaget over tyveri af punchskeer. Se den udførlige note fra Den Store Danske om ham i det indslag. Hans navn optræder ganske rigtigt i Kraks Vejviser for 1823, omend ikke særlig detaljeret:

Lars Mathisen, Lars, Tracteur, Frederiksbergbye. Det er hvad Kraks Vejviser for 1823 fortæller om Lars Mathiesen. 

Der er rettet godt og grundigt i den originale artikel da den er fyldt med ord som nutidens læsere ikke forstår. Se link i artiklen. Ethophilos betyder vel direkte oversagt en der elsker etik. 

Skribenten må rode rundt i opdagelsesrejsende, for det var ikke den godt navnkyndige Cook der navngav Disappointment Islands, men Magellan.

Titulærpunch må betyde en punch med navn af dette uden at være det.

Tegner G. Broling: Frederiksberg, Sommerlyst i Frederiksberg Alle ved København med folkemængde. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Om Ratzenborg skriver Den Store Danske (som har det fra Neiiendam, R Forlystelsernes Allé 1958):

Skråt overfor, også på Frederiksberg Allé, lå et gammelt traktør- og forlystelsessted, som siden 1784 gik under navnet Ratzenborg. Fra 1847 blev det kaldt Sommerlyst, indtil det i 1918 blev indrettet til teater under navnet Fønix Teatret, hvor der blev spillet revyer, komedier, farcer og operetter. 1938 ændredes navnet til Frederiksberg Teater, som var i brug, til det 1957 fik navnet Aveny Teatret.