En langtudtrukken Liigbegængelse.

Mandag den 2. juni skulle et lig begraves fra Almindeligt Hospital. Ligvognen, ligbærerne og følget mødte til det bestemte klokkeslæt som var elleve, til hvilken tid præsten også var anmodet om at komme for at kaste jord på liget. Man ventede længe forgæves på præsten. Og kusken som var beordret kl. halv et at afhente et andet lig, ville tilligemed ligbærerne forlade hospitalet. Men bevæget ved den fattige enkes tårer, lod de dem sig dog overtale til at vente lidt endnu. Endelig kom præsten klokken halv et. Og liget blev da kørt bort. 

Dette lange ophold havde til følge at kusken som skulle afhente et andet lig kl. halv et, først kunne komme tilbage for at befordre det klokken halv tre. Denne tidsspilde for kusken, hvis husbond kun får 3 mark for et ligs befordring med 1 rigsbankdaler ligvognen samt for ligbærerne og sørgefølget ved begge ligene, forårsagedes altså alene af en eneste mands uefterrettelighed. Man kan derfor ikke undlade herved at anmode hr. paster Gude om for fremtiden ved at være lidt mere præcis at forebygge sådant ophold der ikke alene kan have ubehagelige følger for dem som har andre uopsættelige forretninger, men endog forvolde tab for vognenes ejere eller for den afdødes familie, ifald godtgørelse for ufornødent ophold skulle fordres.

Skovbye.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6293-6294).

Almindeligt Hospital, 1860. H. G. F. Holm

Redacteurens Anmærkning

Præsten ved Almindeligt Hospital besvarede i Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6298-6300

Der kan være tale om to kirkegårde som Det Almindelige Hospital havde på daværende tidspunkt. Som beskrevet i "Almindeligt Hospital i Kjøbenhavn, dets Indretning og Forfatning, Pengevaesen, Legater, Historie ec: kortelig beskrevet" af Johann Christian Wilhelm Wendt, 1833:

En Kirkegård for Hospitalet ligger strax uden for Østerport paa højre Haand af Alleen. 1770 den 19 Julii blev Pladsen indviet til Kirkegaard ved en Tale over Johannes V. 28. af Hospitalets da værende Præst hr. M. Wolquarz. Den anden kirkegaard for fattigvæsenet ligger uden for Nørreport.

Spørgsmaal om Fæstemand.

Er det ikke en autoriseret fæstemands pligt at sørge for at den pige en familie efter hans anvisning har fæstet, indfinder sig i rette tid i sin kondition, eller kan han tillade hende at fæste sig bort til andre, og sende en anden pige til den husbond der først har fæstet hende? Indsenderen er foranlediget til at fremsætte dette spørgsmål da han efter at have betalt det behørige til fæstemanden og fæstet en pige, nogle dage efter fik fra nævnte fæstemand nedenstående, ordret aftrykte seddel som blev hans kone åben tilbragt ved en anden pige end den han havde fæstet.

Ærb. P. M.!

Den pige De fæstede af mig, er bange for at hun skal miste sin jomfrudom ved at bestille andet som at prikke med en synål. jeg tror at det er ikke værd at fæste eller beholde tvungne folk, dette er en anden meget skikkelig pige som De kan være godt tjent med, måske bedre som den forrige.

København den 22. april 1823.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 62906291).

Anmodning til Vægteren i Adelgaden.

Vægteren som har sit råb mellem Helsingørsgade og Tværgaden ville man blive megen tak skyldig når han herefter søgte at standse den uskik som i så lang en tid er gået i svang om natten at ringe på porte eller gadedøre næsten hele timer, hvilket forstyrrer folks nattero og måske forværrer mange patienters smertefulde tilstand ved at vække ham af et længe ønsket blund. Denne ringning foregår især i gården nr. 230 og fandt sted natten til den 26 maj således at børn vågnende og havde nær fået et tilfælde af slag.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6290).

Flyve- og Flydesand i Kjøbenhavn.

Enhver retskaffen borger i almindelighed, søfarende og handlende i særdeleshed, bør yde den kongelige opmudringskommission sin varme og uskrømtede tak for den iver hvormed den i de senere år har sørget for opmudringens fremme i stadens havne og kanaler. Harmfuldt er det derfor at denne nyttige indretning til dels søges tilintetgjort.

Flere gange i dette blad har man anket over at gaderne ikke stænkes med vand på hede sommerdage som både ville gavne sundheden, forebygge stank og tillige forhindre den utålelige, åndsfortærende og klædeødelæggende støv på torve og brede gader, af hvilken en stor del flyver i rendestenene og ender til sidst i kanalerne. Det er ligeledes vitterligt at i en række af år har på Slotspladsen mod Nybrogade ligget et betydeligt kvantum sand temmelig nær bolværket. Men da sandet må antages at været anskaffet til slotsarbejdet, og stedet hvorpå det lå kunne anses som slottets gård, kunne vel herimod intet med stor føje indvendes. Nu derimod da det udvendige murarbejde ved slottet formentlig er færdigt, vil et sandoplag å slotspladsen under åben himmel næppe være nødvendigt, især da der på samme plads haves 2 lukkede sandkister. Mere påfaldende er det at i Nybrogade hvor der haves 3 sandkister, findes bolværkerne tidlig og sent belemrede med sandbunker, hvilket også finder sted ved Prinsensbro og et par steder på Christianshavn.

Det er håndgribeligt at sand oplagt ved bolværker og undertiden i højere bunker end selve bolværket, må når den er tør ved mindste vindpust flyve ud i kanalen og at sandbunker ved indtræffende regnskyl flyde i rendestenene og til sidst i kanalerne, hvorved disse tilgrundes. Da det er forbudt at feje sand fra husene i rendestenene, ville sådanne sandoplag næppe være tilladelige.

Ovenanførte er ikke fremsat af brødnid, da anmelderen hverken er sandgraver eller sandhandler og han bør således af iver for den gode sag med frimodighed anbefale denne genstand til høje vedkommendes opmærksomhed.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6285-6287).

Contraspørgsmaal fra en Skrallemand.

Da 3 mænd her fra staden ved licitation har påtaget sig renovationsudførslen fra Dronningens Tværgade som til den ende er inddelt i 3 distrikter, nemlig et fra Kronprinsessegade til hjørnet af Borgergade, det andet fra Borgergade til Store Kongensgade og det tredje fra sidstnævnte gade til Bredgade og man af den i Politivennen indførte anke over en renovationskarl ikke kan læse sig til hvem af de tre karle som kører der, der fortjener irettesættelse, så beder man anmelderen om at opgive i hvilket af de nævnte distrikter den formentlige uorden foregår, da man dernæst vil søge at fjerne den

Skovbye

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6284).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6275-6276.