Lidt om Dyrehaugens Vaffelbagere

Jeg skulle da også besøge Dyrehaven. Men især faldt min opmærksomhed på vaffelbagerne. Forundret blev jeg stående først ved de hollandske. Skændigt at udlændingen også for danske produkter skal udtrække penge af landet! Da jeg gik videre frem, kom jeg til den danske. Vaflerne så ganske gode ud, men hans skidne hænder og skurvede hoved tog appetitten fra mig, og på min forespørgsel om hvad personen før havde været, fik jeg det svar: Murersvend

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6340-6341).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 393.

Dyrehavsbakken omkring 1840. Der er dog ingen vaffelbagere at se. (H.G. F.Holm)

Et ikke smukt Eksempel paa Menneskekjerlighed.

Uagtet ældre forordninger byder at hver husejer skal modtage den der rammes af et uheld eller overfaldes af en pludselig sygdom, indtil mere virksom hjælp kan skaffes, og uagtet vores humane og menneskekærlige regering nylig har indskærpet en før udgivet befaling at komme mennesker der kommer i livsfare til hjælp eller i manglende fald være underkastet straf, ser man dog at sådanne velmente og velgørende forordninger ikke bliver efterkommet.

"En velklædt kone blev overfaldet af fødselssmerter på hjørnet af Lille og Store Kannikestræde og fødte et barn i forstuen." (Foto taget fra hjørnet af Store og Lille Kannikestræde, Det Lille Apotek, opført 1829. Blomsterne til højre hænger på Det Lille Apotek. De omtalte hjørneejendomme er revet ned. Eget foto 2015).

Anmelderen vil anføre et eksempel på det. Tirsdag den 1. juli om eftermiddagen mellem kl. 4 og 5 blev en velklædt kone overfaldet af fødselssmerter på hjørnet af Lille og Store Kannikestræde og fødte et barn i forstuen. Mange mennesker var vidner til dette optrin, og uagtet man bankede på begge de derværende døre, blev der ikke lukket op, så konen forblev i sin hjælpeløse tilstand indtil endelig en af de senere tilkomne tilskuere sørgede for en vogn for at køre hende til Fødselsstiftelsen. Man kan forundre sig over at de som boede i omtalte hus, viste ringe opmærksomhed for et menneske i sådant betænkeligt tilfælde dersom begge stueetager for nærværende tid er beboede og ikke står ledige.

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6339-6340).

Bekjendtgjørelse.

Forfatteren af spørgsmålet i Politivennen nr. 389 om slavens gode handling er belønnet, kan få tilfredsstillende svar på sit spørgsmål når han behager at henvende sig til vedkommende autoritet.

(Politivennen nr. 391. Løverdagen den 28de Junii 1823, s. 6338).

Er det tilladt at spærre Gaderne med Sengelad og Hyrevogne?

At det vel må være tilladt at benytte noget af gaden til at sole sengetøj om sommeren når man ikke bor på et sted hvor der er stort gårdsrum, følger af sig selv, lige såvel som det tillades at save og hugge brænde på gaderne, så længe ingen sav- og huggeplads af øvrigheden bliver foranstaltet ved brændeudsalgsstederne. Men at sætte så store sengelad ud at gadens halve bredde optages derved, og næsten ingen vogne kan komme fordi, og dog at drive det alt for vidt, især når gaden er smal. Endnu urimeligere er det at hurekuskene som altid har stort gårdsrum, tør dagligt hensætte en hel række vogne på gaden hele året igennem. Denne uskik forårsager ofte uordener, især når der på samme række eller endog lige overfor, udstilles brede sengeladde, aflæsses varer, eller saves brænde, for da spærres passagen ganske og aldeles.

(Politivennen nr. 391. Løverdagen den 28de Junii 1823, s. 6337-6338).

Farlig Sjouerselskab paa Gammelmønt.

På hjørnet af Gammel Mønt og Store Regnegade ses hyppigt om aftenen især i mørkningen, en forsamling af til dels velklædte sjovere tager plads på hjørnet af Store Regnegade og Gammel Mønt hvor de undertiden pro forma ypper klammeri for at bringe folk til at forsamle si omkring dem, og varetager da lejligheden til at besøge de af tilskuernes lommer hvori noget er at fiske. Nylig er en mand på denne måde blevet af med sit ut. Man giver sig den frihed at gøre det for sin virksomhed og årvågenhed bekendte politi opmærksom herpå for at videre ulempe kan afværges. Om end aldrig skælmsstykker begås, er dog sådanne optrin af den beskaffenhed at de kunne afstedkomme mange slags andre uordener. Man håber derfor at disse sammenkomster på offentlig gade vil blive forpurret for fremtiden.

(Politivennen nr. 391. Løverdagen den 28de Junii 1823, s. 6334-6335).