Bekjendtgjørelse.

Det har i Politivennen flere gange og senest i nr. 388 været påanket at gaderne på hede sommerdage ikke blev stænket med vand før de fejes. Udgiveren som så ofte har haft den glæde at se uordener som i hans blad var påtalte, blive rette, påklagede manglen afhjulpet, og foreslog hensigtsmæssige foranstaltninger efter omstændighederne tid efter anden iværksat, har nu også med megen fornøjelse erfaret at der er begyndt på torvene, de offentlige pladser og flere steder at stænke gaderne med vand før fejningen, og at de koner som er ansat til at forrette den offentlige gadefejning, i den henseende er blevet forsynet med passende vandkander. Det kan vel næppe omtvivles at denne ypperlige og for sundheden så eget gavnlige indretning jo vil møde al mulig velvilje, og at det fornødne vand aldrig vil blive nægtet, hverken af private husejere eller fra de på gaden ansatte, men undertiden låste vandposter, ligesom det også tør hbes og ventes at indretningen snart vil blive efterfulgt og almindeligt indført.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6385-6386).

Anmodning fra Landmænd og Gartnere.

Vi landmænd og gartnere der i vores ansigters sved æder vores brød og forsyner ikke alene formændene for frugt- og vildthandlerkorporationen, men selv hele korporationen, med al den herrens velsignelse af frugt, urter osv. som vokser på den ved vores arbejde dyrkede jord og ikke på Københavns gader, udbeder os, da vi endnu ikke har nogen formand der kunne tage os i beskyttelse, at indbyggerne i København og enhver især som bruger af vores produkter, ville unde os deres søgning på torvet, hvor vi ifølge allernådigst tilladelse har frihed til at sælge jordens frembringelser. Vi forbinder os til at give bedre pris, friske varer og ligeså reel behandling som korporationen af frugt- og vildthandlerne. Og da der nu er en bestemt handelsplads behøver de søgende ikke at gå fra gade til gade for om muligt at få bedre køb hos den ene end hos den anden. Underskriften af korporationen ville blive for vidtløftig til at anføre i et dagblad, og særskilt på en rulle pergament som i England alt for kostbar, vi underskriver os derfor

A-Ö

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6384-6385).

Slemme Sager ved Trinitatis Kirke

Man ønsker at den uhumskhed som vansirer vinklerne mellem blændingerne på Trinitatis kirkemur ud til Landemærket må blive bortskaffet og foranstaltning truffet til at denne uorden for eftertiden bortfalder. Den er for sædelige mennesker modbydelig at se. Man kunne nævne flere offentlige kunstværker og bygninger der ved gitter eller vagt sikres for at blive gemmested for urenlighed. Langt mere burde dette være tilfældet med ovennævnte sted.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6381-6382).

"Man ønsker at den uhumskhed som vansirer vinklerne mellem blændingerne på Trinitatis kirkemur ud til Landemærket må blive bortskaffet". (Det er den i dag. Kirkemuren er ganske enkelt fjernet. Rester af kirkegården ud mod Landemærket. Eget foto, 2015)

Klage over fæl Lugt i Norgesgade.

Det er næsten ikke muligt at passere Norgesgade eller Bredgade på de morgener udførsel af natterenovation har fundet sted fra hospitalerne, da vognene enten fordi de er dårligt konditionerede eller måske også lades for stærkt, efterlader dem gaden så overspildt at lugten deraf er så utålelig. Når man nu endelig når hjørnet af Fredericiagade bliver man sat i en endnu større ubehagelighed, for der er de brede sten på fortovet så skæve at de ikke uden fare kan passeres, og de små således at fodtøjet enten sønderskæres eller itustødes så at man af den grund må ud i skarnet på gaden, og denne er så dårligt brolagt at den næppe kan passeres af kørende. Det var ønskeligt om disse to uordener kunne afhjælpes.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6380-6381).

Besværligt Drengecommers.

I den senere tid er udenfor huset nr. 81 i Vognmagergade hvor kollektøren bor i stueetagen, blevet et samlingsplads for 6 til 7 temmelig voksne håndværkerdrenge der meget højt efter kl. 9 hver søndag aften, diskuterer og meget ofte spærre passagen såvel på fortovet som til nævnte hus når en eller anden skal op til sammes beboere.

Man håber vedkommende mestre der alle bor i nærheden, ikke vil lade denne påmindelse være frugtesløs så at man herefter forskånes for den ubehagelighed sådanne personers højtklingende - meget ofte - bekvemme talemåder fører med sig.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6379).