Svar paa Anmodningen til Castellets Commandant i Politievennen No. 398.

Da passertegnene for Kastellet er lige så gældende for sammes hovedvold, og den i bladet Politivennen nr. 398 side 6456 ytrede anmodning ikke kan opfyldes, kunne vedkommende holde sig skadesløs for savnet af den sidstnævnte promenade ved at betjene sig af den førstnævnte hvor udsigten er langt skønnere og hvor man uhindret kan promenere så længe man endnu kan godt se om aftenen.

Fra en vedkommende.

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6473)

Et Spørgsmaal angaaende Beværtningen paa offentlige Steder.

Når en handlende eller værthusholder i forvejen forlanger en bestemt pris for sine varer og derpå ved at give penge tilbage når man betaler ham, tager mere end der tilkommer ham af den årsag fordi han skal give penge tilbage, hvorledes vil da publikum bedømme og kalde en sådan fremgangsmåde?

Når indsenderen heraf fremsætter disse spørgsmål til det offentliges bedømmelse, hvortil fremgangsmåden mod ham på Ratzenborg ved Frederiksberg onsdag den 6. d. m. om aftenen foranlediger ham. Så sker dette ikke så meget af fortrydelse over den ringe forøgelse i udgifterne, som af rimelig harme over en sådan fremfærd, og til advarsel for værten da en sådan behandlingsmåde let kan forårsage ubehagelige og urolige optrin.

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6472-6473)

Redacteurens Anmærkning.

Ratzenburgs ejer svarede i Politivennen nr. 400. 30. august 1823.

Svar fra Dueslaget.

Da en anonym i nr. 398 af Politivennen fører anke over dueslaget i Vognmagergade nr. 79, så kan jeg som ejer ikke anse det for andet end avind og ondskab eftersom det deri anførte, at der hele tiden forsamles drenge etc. er usandhed. Da mit slag hele sommeren kun har været udlejet 1 måned til 2 studerene om hvilke anmelderen hos mig kan få fornøden oplysninger, og da bedømme om han kan få dem til at passere for drenge eller ikke, og den øvrige tid til dato er benyttet af mig selv, hvortil jeg vist nok ikke behøver anmelderens tilladels, så kan han hvis han vil ulejlige sig til mig, blive overbevist om at unge mennesker der før har benyttet slaget, har lejet det med deres forældres tilladelse. I øvrigt kan jeg ikke se at nogen kan forstyrres i sin ro om en due sætter sig på hans skorsten eller tag.

H. Berg

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6469-6470)

Utilbørlig Indretning ved Borgerskolens Locale i Helsingør.

Ved indretningen af lokalet til Helsingørs borgerskole har de ansvarlige haft det indfald at anbringe retiraderne i et af hjørneværelserne i selve skolebygningen med umiddelbar gennemgang til skolestuerne og gangen. Følgen heraf blev hvad man måtte vente: Fra de indelukkede retirader udbreder sig en væmmelig stank gennem hele bygningen, og på selve retiraderne er luften som forpestet. Indsenderen er ingen læge. Men nærer efter sine begreber den mening at den bestandige væmmelige uddunstning må have en skadelig indflydelse på lærernes og børnenes helbred. Og under alle omstændigheder er den højst modbydelig og byrdefuld for den menneskelige natur. 

Også må mangfoldige andre døje denne stank. For d'herrer lærere som alle bor i skolebygningen, er tillige embedsmænd ved Helsingørs kirker, og som sådanne kan alle i byen have ærinde til dem. Man kan derfor ikke miskende almindelig dadel over denne indretning. Og en af lærerne fortalte mig at når nogen trådte ind i stuen til ham, skete det gerne med hånden for næsen, og dernæst det udråb: "Fy hvor her stinker!" (hvilket han antog for et repræsentativ for "God dag, hvorledes lever De?"). Helsingør besøges hyppigt af forbirejsende fremmed. Hvad skal nu disse at dømme efter denne skole tro om alt det der er sagt og skrevet om de danske skolelokalers indretning etc? Må de ikke fristes til at antage det hele for ironi?

I 1822 blev der indrettet skole i Karmeliterklostret. Borgerskolen var er betalingsskole. Fattigskolen (senere Friskolen) var gratis. På daværende tidspunkt var der 318 elever, 195 drenge og 123 piger. Foto: Erik Nicolaisen Høy..

Nu har denne skole bestået henved 2 år, og endnu har man ikke sørget for at anbringe retiraderne på passende sted, skønt indretningen som den er nu fortjener almindelig kritik og synes tillige at have både skoleforordningen og politianordningerne mod sig.

Indsenderen ytrer derfor det almindelige ønske at vedkommende jo før jo hellere behageligst vil sørge for en forandring i føromtalte henseende som agtelse og omhu for lærere, børn og mange andre gør så nødvendig.

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6466-6468)

Om Skibskirkegaard

Den krands, som fædrelandet gav,
Den visner nu på faldne helte grav,

fristes man til at sige når man betragter monumentet for 2. aprils faldne krigere. Græs og ukrudt tilhylder de ved foden af samme oprejste bautasten og skjuler dem for tilskuernes øjne. Skarn og mos opfylder de i stenene udhuggede navne og gør dem ganske ulæselige. Trappegangen som fører op til kronen af monumentet, er tilintetgjort da de fleste trin er taget bort hvorimod drenge og pøbel har gjort sig en anden utilladelig op- og nedgang. Således er dette monument som sattes af taknemmelige borgere til et minde om en af Danmarks hædersdage og som synes at burde trodse tiden allerede efter 22 års forløb sin undergang nær. Dog rejstes det på offentlig bekostning, bør offentlig omhu vel vedligeholde det.
Også en el private begravelsessteder er meget forfaldne, fx kommandør Rosenvinges. 

"Skarn og mos opfylder de i stenene udhuggede navne og gør dem ganske ulæselige. Trappegangen som fører op til kronen af monumentet, er tilintetgjort da de fleste trin er taget bort hvorimod drenge og pøbel har gjort sig en anden utilladelig op- og nedgang." (Monumentet for 1801 fremstår i 2015 vel istandsat. Holmens Kirkegård. Eget foto).

Ligsten ligger halvt sunket ned i jorden, og mange ligtræer findes hvorpå inskriptionen er helt udslettet. Da sådant meget vansirer denne i øvrigt smukke kirkegård, burde det borttages når vedkommende efter påmindelse ikke vil istandsætte eller vedligeholde samme.

Det stykke som sidst er udlagt til kirkegården og som sædvanligt kaldes den nye kirkegård har slet ingen indhegning. Fra marken kan derfor enhver til alle tider skaffe sig adgang til kirkegården og det er således umuligt for den mest påpasselige graver at frede om gravstederne eller sikre dem for plyndring og beskadigelse hvilket man for kort tid siden har haft eksempler på. 

Det ville også være til megen gavn hvis der her på kirkegården blev gravet en brønd ligesom på Garnisons assistenskirkegård. For de som vil vedligeholde og beplante deres grave kan nu ikke få vand nærmere end fra posten ved Peblingesøen. 

Af fejlfulde og lattervækkende inskriptioner findes her en stor del, endog fra nyere tid. Anmelderen vil fremsætte nogle til prøve.

Her under hviler
di Jordiske Levninger af
Min uforglemmelige Mand
Adam Brock Mann.
født d. 16. fedr. 1785 og
Henfor i Heeren d. 10 Septbr. 1820
Efter 14 Aars Lykkelige Ægte-
skab. Hans död Begrædes,
Af Kone og 1 Baren og -
3 Börn omfavner Ham
i evigheden.
fred Med dit Stöv.

Höyen Gemmer
stövet af Maren Jensdatter
skib Mandt Palle Tomsens
Enke, föd d. 10. Septbr. Aaret 1745
og Död 29 August Aaret 1820.
O venlige Grav i Din Skygge Boer Fred,
Din tause Indbygger af Sorger ei ved
Vi samles Engang
Viil med Fred.

Her under hviler
Stövet af en Elsket Sön
Jens Hansen
Föd den 14. Junii 1783.
Död den 8. Decbr. 1820.
Han Ud fra Verdens Möye Gik
hen til Glædens fryd og bolig
hvor han hviler tryg og rolig udi Gravens Sköd.
Forældre og 2 Brödre begræder hans bortgang
der han bort fra dem maa Gange
til en bedre fryd og fred hvor
han troner i det höye
Fri fra denne Verdens Möye
Fred Omhylde
Dette stöv.

Her. Under. hviler. Stövet
af min god retskafne og
Virksomme. Mand. Joh. Frid. Möller.
som efter 4 dag: haarte Lidelser
Ingik I dit Evige den 15 Juii 1821.
I sit Alders 34 Aar fr sin dyb-
Sörgende Egtefeelde og 4 Smaa Bör

Saa Brat den frome Maatt Segne.
Wed Dödens Redselfulde. Bud.
för Klaret. Nu. i Lysets. Egne.
sig. Aanden hævet. har. til gud.
Nu over graven Engle. Smiler.
De Engle. Ere, Tröst og Dyd.
Nu. Södt Min Elskte Mand han hviler,
Mens Vi Istemmer. Klagelyd.
Fred. Med, Dit stöv.

Af Hans Efterladte. Kone. Sat
Ham. Ditte Minde. Marie Möller
födt Petersen

Sov da vel For uden
Trængsel. da var her en Taa
lig Siel. Himlen saae forud
din længsel. derfor undte den dig
vel. vi vil sörgelig begrave. og dit
legme eftertadt. og i haabet os
begave. at din siel er Engle sat

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6459-6463)

Redacteurens Anmærkning

Mindehøjen findes på Holmens Kirkegård. Opfordringen synes at være forgæves, for i

(Politivennen nr. 765, lørdag den 28. August 1830 findes to indlæg om forsømmelse af gravstedet: "Anmodning til Vedkommende, i Anledning af det, over de den 2den April 1801 faldne Søhelte, satte Monument paa Skibskirkegaarden" (s. 546-548) og "Hvo er Værge for Monumentet over 2den Aprils Helte?" (s. 548-550).

Mindehøjen er udformet som en oldnordisk gravhøj med en antik obelisk, se foto. Den udtrykker således borgerskabets hyldest til sig selv og sine faldne.