Ønske om Fred paa alfar Vei.

Anmelderen var ved at passere hr. grosserer og tømmerhandler Hviids pakhus på hjørnet af Christianshavns Kanal og Torvegade forleden lørdag den 6. september om eftermiddagen mellem kl. 3 og 4, så uheldig at få en kartoffel i hovedet som blev nedkastet fra en luge på første loft ud til sidstnævnte gade af indenfor stående kåd eller ondskabsfuld person. Men da hatten tog stødet af, traf den uden at gøre nogen skade. Han var derpå gået et stykke hen ad gaden uden videre at bryde sig derom, da han blev opmærksom på en mand han ønskede at tale med, og gik altså tilbage igen, hvorpå der faldt nogen klingende ned i rendestenen som anmelderen mente kunne være en nøgle eller nogle penge han kunne have tabt af lommen. I det samme han da bukke sig ned for at se hvad det var, ramte et vældigt slag ham i venstre side af en stor kalkklump, hvilket han endnu ikke forvandt efter 2 dages forløb, og fandt ved rendestenen det der klingede, som var en stump gammelt jern, der formodentlig i samme hensigt var nedkastet, men var ikke så vel truffet. Ved at gå over gaden, så han et ansigt som leende trak sig tilbage og formodentlig var gerningsmandens.

Da anmelderen ikke ved sig skyldig i på nogen måde at have fornærmet ovennævnte skadefro person, og mangler beviser for at søge sin ret, har han formået Politivennens udgiver at optage denne tildragelse i sit blad for at kunne tjene til advarsel for andre hvis vej måtte falde forbi nævnte pakhus, og i særdeleshed fruentimmere med blottede hoveder eller børn som let kunne få et slag i hovedet der ville have slemme følger da det ikke er afgjort at alle slipper så nådigt som anmelderen, og man kan formode at det oftere vil indræffe.

(Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6509-6510)

Farligt Ukrud paa Vesterfælled.

Når man i år på Vester Fælled betragter ukrudtet af tidsler og kragetorn, og har lagt mærke til hvor meget det i de to sidste år er tiltaget, så kan man med sandhed sige: hvad vil der i fremtiden blive af denne fælled når dette onde således tager overhånd? Da græsningspengene vist ikke kan siges at være ubetydelige, så tror man at der bør gøres noget for at vedligeholde en god græsgang, og man tør vel gøre sig håb om at dette onde afhjælpes, hvorved kreaturerne ville kunne fødes langt bedre end nu. Da intet skridt til ukrudtets udrydning er bekendt, så vover man at gøre de ansvarlige opmærksomme på at nu var det nok den bedste tid at lade tidslerne afhugge og bortføre. For frøet er nu så modent at det ved mindste vindpust føres på de tilgrænsende parceller, hvilket vist ingen kan nægte er til stor skade for parcellisterne. Hvad kragetornen (ononis spinosa) angår, da er det vel sandt at det er af den slags ukrudt der ikke let lader sig udrydde, men at det kan udryddes, derom tvivler man ikke, når man kun begynder derpå. Betræffende ukrudtet som står på begge sider af vejen i grøfterne var det også godt om man lod det afhugge ved samme lejlighed.

(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te August 1823, s. 6504-6506)

Et Par Ord i Anledning af Hr. Madsens Svar i Politivennen No. 400.

Da det har behaget hr. Madsen i sidste stykke af Politivennen at søge at forsvare sig, så anfører indsenderen blot til oplysning for publikum at han med en god ven onsdag den 6. august om aftenen fordrede to snapse på Ratzenborg og at man afkrævede ham 4 skilling for hver snaps. Da indsenderen gjorde ham opmærksom på at han på1 mark som han havde leveret, kun havde fået 4 skilling tilbage i stedet for 8 skilling, sagde han at snapsen kostede 6 skilling og på indsenderen indvending at man kun havde krævet 4 skilling, svarede han at han da måtte betale med småpenge. For når man skulle give penge tilbage, kunne det ikke blive anderledes. Ikke ondskab som vil søge at skade en mand i sin lovlige næringsvej, foranledigede indsenderens bekendtgørelse til publikum denne fremgangsmåde betræffende. Men dette skete blot til advarsel for værten at ikke en sådan behandling i fremtiden skulle foranledige ubehagelige optrin, og til efterretning for publikum at det kunne søge at sætte sig i sikkerhed mod lignende ubehageligheder. Indsenderen overlader det il publikums dom om det ikke havde været mere passende når hr. Madsen offentligt havde bedt publikum og indsenderen om forladelse for denne forseelse, end på en så uartig måde at søge at forfægte sin sag. Da indsenderen ikke agter offentligt at fortsætte denne strid, må han til slut lade hr. Madsen vide at han i fald han skulle have i sinde at vedblive i sin uartige tone, ved rette vil vide at drage ham til ansvar for sine fornærmende udtryk. Skulle dette i øvrigt være hr. Madsen om nøjere forklaring at gøre, da vil han hos Politivennens udgivet erfare indsenderens navn og adresse.

(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te August 1823, s. 6503-6504)

Slemme Tagrender paa Christianshavn.

På de 2 huse på hjørnet af Torvegade og Wildersgade er tagrenderne i dårlig tilstand. Alt regnvandet som kommer i renden på huset nr. 110 styrter ud fra midten over renden og skyller alle forbigående over hovedet. Det samme er tilfældet på huset nr. 111. Der går vandet over renden på den modsatte ende hvor der intet nedløbsrør er. Ved naboens trappe er vel en tagrende, men den mangler ganske afløbsrør. Disse mangler (der alle er til Wildersgade) ville de ærede ejere gunstigt foranstalte afhjulpne hvorved de ville gøre sig mange forbundne.

(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te August 1823, s. 6495)

Huseier-Egennytte.

Anmelderen der er en enke, og i flere år efter sin mands død kummerligt har slået sig igennem ved at drive sin profession, havde for nogle år siden lejet en kælder på Lille Købmagergade nr. 186 og måtte deraf betale 100 rigsbankdaler foruden 3 rigsbankdaler skatter. Men da ejerinden der også er enke, fandt at næringen på arbejdet efter nutidens konjunkturer gik tålelig, fandt hun for godt at opsige lejerinden. Da denne nu ikke kunne betale så høj en leje af førnævnte lokale måtte hun flytte.

Efter den tid som er et år siden, har samme lejlighed vist nok ikke indbragt 1/3 mod før da kælderen først var lukket og siden er bortlejet for 40 rigsbankdaler som nu gives for sidste halve år. Man er kommet i erfaring om at denne lejlighed nu skal være bortlejet til en person af samme profession som har arbejdet hos enken i 3½ år, uagtet anmelderen heraf har budt 50 rigsbankdaler, hvilket ikke synes at være ret handlet. Man erfarer desværre ofte at der gives flere husejere som på urigtig måde behandler deres lejere og medborgere. Det ville være at ønske at der kunne sættes grænser for denne som for flere andre misbrug.

(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te August 1823, s. 6494-6495)

Redacteurens Anmærkning

Lille Købmagergade var den strækning af nuværende Købmagergade som går fra Kultorvet til Skindergade. Derfra og til Amagertorv hed den Store Købmagergade indtil 1871. Lille Købmagergade 186 er nuværende Købmagergade 58 (ParadisIs). Den nuværende bygning er opført 1890, så artiklens hus eksisterer altså ikke længere.