Mosters Pølser.

Sidste lørdag den 27. september blev der til en husholdning i Klosterstræde nr. 87 i stuen købt nogle færdige stykker kødpølser. Pølserne blev kogt og sat frem for de forsamlede gæster. Men hvilket ubehageligt og højst ækelt tilfælde indtraf nu. For idet man skar pølserne over, væltede en stor del maddiker ud på det fad som pølserne var anrettet på. Naturligvis måtte dette syn vække ækelhed og væmmelse hos enhver af de tilstedeværende.

Det hænder vist nok ofte at en husmor der ikke til enhver tid har lejlighed til at tillave sådanne spisevarer, lader dem købe på steder hvor man skulle forvente en renlig og god behandling. Men at man ikke altid kan være sikker på det, ses af ovenstående eksempel som man tror at burde fremsætte offentligt for at råde enhver der køber sådanne spisevarer at de ser dem vel for hvad de køber, for at ikke lignende ubehagelighed skal træffe dem.

(Politivennen nr. 405. Løverdagen den 4de October 1823, s. 6556-6557)

"Der blev til en husholdning i Klosterstræde nr. 87 i stuen købt nogle færdige stykker kødpølser."(Klosterstræde 16 som det hedder nu, er huset i venstre side med blåmalet stueetage og kælder, rødmalet 1., 2. og 3. sal. Nu sælges der ikke længere pølser, men man kan få stylet sit hår. Solander. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Siden 1859 har Klosterstræde 87 heddet Klosterstræde 16. Huset er fra 1731 og eksisterer stadig.

Upassende Færd paa Østergade og i andre gader.

Det er en beklagelig sandhed at de offentlige fruentimmers antal her i hovedstaden på nogle år er tiltaget betydeligt fordi en stor del af dem mangler tjeneste. Hvert halvår forlader en del unge piger skolerne og forøger antallet af tjenestesøgende. Men de familier som formår at holde tyende, bliver hele tiden færre fordi erhvervsløshed stiger dagligt. Derfor ser man i avisen langt flere tjenestesøgende piger end ledige tjenester. Disse tidsforhold øger naturligvis disse beklagelsesværdige skabningers tal. Men en gade som Østergade der er blevet til et promenadested, kunne mange dog ønske fritaget for deres besøg og for de uanstændige optrin som samme undertiden giver anledning til. Og for ungdommen er det intet tjenligt skuespil i adskillige andre gader at se disse fruentimmer strække sig ud af vinduerne og vinke ad de forbigående såvel om dagen som ved lys om aftenen. Mange unge mennesker som ellers næppe tænkte på sådant, forledes derved til skridt som siden leder ham videre på en umoralsk og deraf følgende ofte farlig bane

(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6547-6548)

"Det er en beklagelig sandhed at de offentlige fruentimmers antal her i hovedstaden på nogle år er tiltaget betydeligt fordi en stor del af dem mangler tjeneste. En gade som Østergade kunne mange dog ønske fritaget for deres besøg og for de uanstændige optrin som samme undertiden giver anledning til". (Østergade o. 1835. Troels Lund. Kreditering: Væggen, Københavns Museum).

Bøn om St. Jørgenssøes Rendsning.

Når man sejler i Sankt Jørgens Sø, vil man i stille vejr bemærke at bunden af samme ligner en kratskov, da den er så opfyldt af grøde og ukrudt at dette næsten når til vandskorpen. Vel har man set at nogle folk i sommer har været i færd med at rense den, men denne rensning synes især at have bestået deri at man ved bredderne har borthugget en del siv med leer, hvoraf rødderne dog er blevet stående og som altså fra tid til anden atter skyder frem over vandfladen. 

"Når man sejler i Sankt Jørgens Sø, vil man i stille vejr bemærke at bunden af samme ligner en kratskov, da den er så opfyldt af grøde og ukrudt at dette næsten når til vandskorpen. (Skt. Jørgens Sø med Vodroffs Gård og Mølle i baggrunden på Frederiksbergsiden. Siden omkring år 1700 havde møllen i forskellige udformninger ligget der. Før og nu, 1921)

Denne tilgroning af søen har ikke alene til følge at vandmassen formindskes, men at vandet på visse årstider bliver usundt og udrikkeligt. Vesterbros beboere som får deres vand fra denne sø, kan derfor ikke undlade at fremsætte det ønske at der må foretages en alvorlig rensning, hvortil nærværende årstid synes meget bekvem. Dette ønske istemmes vist nok også af dem der har forpagtet søen til fiskeri. For så bevokset som den nu er, vil disse ikke kunne vente at gøre nogen betydelig fangst, da garnene ikke kan nå bunden, men når der trækkes vod vil de rulle sammen hen over toppen af det ukrudt som vokser i søen.

(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6545-6546) 

Spørgsmaal i Anledning af Renovationsvognene.

Beror det på renovationskuskens eget for godt befindende om de vil begynde deres for de øvrige borgere så ubehagelige forretninger ½ time før eller efter den lovbestemte tid?

Årsagen der har foranlediget indsenderen til dette spørgsmål er følgende. Sidste fredag den 19. september ledsagede han to damer fra Komediehuset til deres bopæl på Christianshavn. Klokken var lidt over halv elleve da stykket var til ende. Og dog havde man næppe passeret Holmens Kanal før man var så uheldig at møde hele skarer af frem- og tilbagekørende renovationsvogne. Flere af de mange spadserende som det smukke vejr havde lokket, beklagede meget over dette ubehagelige møde. Kl. 11 nåede indsenderen sit bestemmelsessted på Christianshavn hvor gaderne allerede længe havde været opfyldt med renovationsvognenes atmosfære. Besynderligt er det at man efter en offentlig ved loven sanktioneret fornøjelse skal være udsat for sådanne væmmelige affærer.

(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6544-6545)

Til Kjøbenhavns Medicinalpolitie, samt DHrr som udsælger visse gifter!

Søndag den 7. i denne måned gik min niårige datter sædeligt og stille på fortovet i Store Købmagergade. En skomagerdreng stod på gaden og betragtede nogle omflyvende duer. Nogle forbigående personer skubbede til ham, og han for over på fortovet hvor han hældte indholdet af et utildækket ølglas som han holdt i hånden, over barnets ansigt, bryst og arme. I samme øjeblik følte hun de heftigste smerter. Huden hævede sig i store blærer overalt hvor dette fluidum havde berørt hende. På flere steder løsnedes den og de underliggende dele blev angrebet. En lykkeligvis i samme øjeblik forbigående dame som kendte barnet, havde den godhed at føre hende hjem.

Enhver medfølende far, hver ikke unaturlig mor, i paladset som i hytten, vil let selv tænke sig det rædsomme optrin for forældrene at se et elsket barn i denne skrækkelige tilstand. At høre hendes angstråb "red mig far, red mig mor, jeg brændes op, jeg fortæres." Sandelig! Skønt jeg har prøvet forskellige livets genvordigheder var dette det mest sjælerystende øjeblik jeg har oplevet. Tvivlen om hjælp var mulig for dette tilfælde hvis årsag man ikke kendte, og hvorledes denne hjælp skulle fås i øjeblikket, måtte forøge min bekymring endnu mere.

"I Store Købmagergade stod en skomagerdreng og betragtede nogle omflyvende duer. Nogle forbigående personer skubbede til ham, og han for over på fortovet hvor han gød indholdet af et utildækket ølglas som han holdt i hånden, over barnets ansigt, bryst og arme. I samme øjeblik følte hun de heftigste smerter" (Se Redacteurens Anmærkning nederst. Eget foto, 2015).

Ved et tilfælde var en ung læge kommet for at besøge mig og ved hurtig anvendelse af passende middel blev barnet Gud være lovet! reddet, og slap med de lidte smerter og de hun siden hen må lide indtil de steder som var heftigst angrebet, bliver fuldkommen lægte.

Efter lægens udsagn var det svovlsyre eller vitriolsyre som det almindeligvis kaldes hvormed barnet var overøst. Og ved nærmere undersøgelse fandt man ud af at det virkeligt var denne gift som denne dreng havde hentet i Vajsenhusapoteket på Købmagergade og fået udleveret i et helt utildækket kar.

Dette og flere lignende ulykkelige tilfælde som skulle være forårsagede ved denne gift (således skal en tjenestepige for nyligt have væltet en kop fyldt med det ned af en hylde og da noget derfra kom i øjnene næsten være blevet blind), synes at gøre det ønskeligt at nogen indskrænkning måtte finde sted i den helt frie og uindskrænket tilladte handel med denne artikel som vedkommende påstår at have rettighed til. I det mindste synes mig at det kunne alvorligt pålægges de dermed handlende ikke nogensinde at åbne kar, at udlevere sådanne varer til kåde drenge.

Betænker man den megen ulykke i sine muligste følger som kan afstedkomme med denne gift der nu bruges så almindeligt, at der næsten i hvert køkken findes deraf, så turde vel endog meget strenge forsigtighedsregler anses for nyttige og nødvendige ved denne handel. Jeg anser det for min pligt ærbødigst at gøre de høje herrer hvem Stadens medicinalpolitivæsen er underlagt, opmærksom herpå.

Jeg kan ikke tilbageholde en bøn til d'herrer handlende som handler med denne og andre mineralsyrer og deslige, om ikke at betro udsalget heraf til unge uvidende og kåde subjekter, og er vis på at de sikkert ville opfylde den. Skulle man tro det muligt at sådanne drenge undertiden fandt fornøjelse i at forsøge på at få børn til at smage på sådanne sager?

(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6539-6542)

Redacteurens Anmærkning

Store Købmagergade var strækningen på nutidens Købmagergade fra Skindergade til Amagertorv. Jeg er usikker på adressen på Vajsenhusapoteket på Købmagergade. På apotekets hjemmeside står at apoteket lå på hjørnet af Kronprinsensgade og Købmagergade, men først fra 1826, altså 3 år efter at artiklen er skrevet. Fotoet viser Købmagergade. Det røde hus yderst til venstre markerer hjørnet til Kronprinsensgade, så begivenheden kunne altså have fundet sted her omkring.