Spørgsmaal til Sundheds-Politiet om Mælken, som sælges her i Byen.

Den meste mælk som bruges i København, fås hos brændevinsfabrikanterne *), og den er så fortræffelig som den ifølge sin natur kan være - skam få den der på prent tør sige andet -men nu træffer det sig ikke sjældent at en eller flere, ja måske alle hr. fabrikantens køer bliver syge, som jo kan hænde det bedste bæst. Mælken de giver, sælges imidlertid lige fuldt, om den endog somme tider kan have en lille smule smag af de lægemidler køerne skulle helbredes med - at sælge en sådan mælk er så vidt vides ikke forbudt og fabrikanten er altså fuldkommen berettiget dertil - hvorfor skulle han altså give slip på en daglig indtægt? -

Desuagtet er der hos indsenderen i denne anledning opstået det spørgsmål som han gunstigst vil bede vedkommende offentligt da det interesserer det offentlige, at besvare. Nemlig: om mælk af en syg ko virkelig uden al fare kan nydes af menneskene? - Aldeles ukyndig i lægevidenskaben som mange flere, vil man vel bære over med denne tvivl - der er foranlediget ved at se at en sygdom hos køerne, nemlig kopperne, kan forplantes på mennesket.

Indsenderen håber med hensyn til genstandens vigtighed at beæres med et svar, skønt han vel ved at det ikke er brug at besvare sådanne spørgsmål - ellers ville vel den der for noget siden forlangte underretning om havarerede varers salg, have fået besked. Man skulle næsten tro at de forstandige vedkommende alle anse sig som filosoffer og frygter for ved at svare at udsættes sig for at høre "si tacuisses etc."

(Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar 1824, s. 6785-6787)

*) Det forekommer mig helt upassende til vores raffinerede tider a kalde mænd i en næringsvej der kan skaffe dem mere eller mindre elegante befordringstøjer (ved tøjer må ifølge hr. Jetsmark tillige forstås hestene) (ved Adresseavisen) - som hidtil "brændevinsbrændere" medens de som har mindre ulejlighed med at forædle dette fabrikat benævnes destillatører. - Honet ambition bør man desuden søge at opvække. Den fremmer kærlighed til profession, korporation og fædreland.

Redacteurens Anmærkning.

Citat fra Den Store Danske: Si tacuisses, philosophus mansisses, (lat., citat fra et værk af den romerske filosof Anicius Boëthius (ca. 480-524), skrevet mens han sad fængslet for forræderi), hvis du havde tiet, havde du kunnet vedblive at gælde for filosof.

Hunde Concert ved gammel Strand

I vejerbodens gård ved Gammelstrand er en hund som falder de i nærheden boende til meget besvær ved sin vedvarende gøen. I den tidligste morgenstund kommer en del herreløse hunde til slagterboderne for at søge deres føde i det affald som slagterne efterlader sig der. Når nu den indelukkede hund mærker deres nærværelse, stikker den snuden ud under porten og gør af alle kræfter. De andre hunde stemmer da i, og der opstår da en fæl og meget uharmonisk koncert der vækker alle der bor i nærheden længe før dag. For syge som forventer at blive styrket af den velgørende søvn, er dette hundeglam endnu besværligere og utåleligere. Man kunne derfor ønske at vedkommende ville søge at bringe den indelukkede hund til tavshed enten ved at lænke den inde i gården eller ved at tildække den åbning der er mellem porten og stenbroen.

(Politivennen nr. 419. Løverdagen den 10de Januar 1824, s. 6781-6782)

Mere om Nytaarsgratulation.

Nytårsaften kl. halvotte kom en person der efter påklædningen og skiltet at slutte hørte til brandkorpsets værkgeseller, ned i en butik i Gothersgade for at aflægge sit: Glædeligt Nytår. Da man sagde ham at der samme dag allerede havde været nogle af hans kammerater med en bøsse og fået penge, svarede han at de var i alt 7 som skulle gå i denne gade og at de fordelte dem i flere hobe. Han vedblev at trygle. Men da man forsikrede at han ikke fik noget, gik han brummende bort og slog døren så voldsomt i efter sig at 2 store ruder af de såkaldte galleruder som her i København er vanskelige at få fat i sprang itu. 

Man kan i den anledning ikke undlade at ønske denne uskik helt forbudt eller at de som man tror ikke bør nægtes tilladelse til at gå omkring i husene for at tiltrygle sig penge måtte forsynes med et bevis på sådan tilladelse, og hvori personens navne samt gaderne hvori de måtte gå, burde være anført. Man ville da være fri for voldsomheder, hvorved kvinder og børn indjages stor skræk især når ingen mandfolk er tilstedet.

(Politivennen nr. 419. Løverdagen den 10de Januar 1824, s. 6779-6780)

Redacteurens Anmærkning

Klagen besvaredes i nr. 422, 31. januar 1824.

Bøn til en Svineslagter

Det er en meget slem indretning svineslagteren i Møntergade har, da han slagter svinene i en kælder som vender ud til gaden. Forbigående studser ved det ynkelige skrig af disse dyr som  falder for den dræbende kniv. Og jævnligt (for eksempel i dag fredag den 2. januar) samledes mange personer uden for vinduerne for at være tilskuere til fæle, blodige optrin. beboerne der i nærheden som så ofte må høre at for dem meget ubehageligt skrig, kunne ønske at slagteren ville foretage sin dont inde i gården eller skaffe sig et lokale der mere end nuværende var passet efter hans metier.

(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6763)

Mangel af Fortougsbrætter i Dronningensgade.

I Dronningensgade på Christianshavn har nu over år og dag manglet rendestensbrætter over næsten en snes af de på fortovet værende udløbsrender. Dette er især tilfældet med det stykke af nævnte gade som går fra torvet op til volden.

Denne uorden er ikke alene til megen ulejlighed for fodgængerne, der hvert øjeblik er udsat for at snuble i de på fortovet værende åbne rendesten. Men den kan også på mørke afteener afstedkomme ulykke.

Således var det tilfældet der forleden aften at et barn faldt med en flaske og slap med en lille skade. Men hvor mange kan ikke let brække arme eller ben ved en sådan lejlighed.

(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6756-6757)