Det er en meget slem indretning svineslagteren i Møntergade har, da han slagter svinene i en kælder som vender ud til gaden. Forbigående studser ved det ynkelige skrig af disse dyr som falder for den dræbende kniv. Og jævnligt (for eksempel i dag fredag den 2. januar) samledes mange personer uden for vinduerne for at være tilskuere til fæle, blodige optrin. beboerne der i nærheden som så ofte må høre at for dem meget ubehageligt skrig, kunne ønske at slagteren ville foretage sin dont inde i gården eller skaffe sig et lokale der mere end nuværende var passet efter hans metier.
(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6763)
(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6763)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar