Skønt en ting er ret, kan den dog trænge til ret at forstås, ja endog behøve forandring eller en forbedret indretning, hvilket indsenderen heraf mener burde finde sted ved Assistenskirkegården. Mange flere er sikkert af samme tanker. Når man har købt et gravsted på Assistenskirkegården, har man rettighed at lade begrave i de 20 år som forud er betalt, så mange lig der i familien i den tid forefalder. Man skulle tro dette kunne ske uden videre betaling. Men nej! Når blot et år er gået efter skødets dato kan intet lig begraves uden at der betales for det svundne år, som dog ikke er mere end rimeligt da ethvert lig skal efter anordningen ligge urørt i 20 år, og det blev jo 21 år når ikke det forsvundne år blev atter forud betalt, og således for hvert år så mange som forløber fra et lig til det følgende og så meget for hvert år som afgiften beløber sig til i 20 år, og da er rettigheden ved ethvert ligs nedsættelse igen fornyet. Men var det ikke bedre at successiv betaling årligt fandt sted. Det gav større sikkerhed for enhver ejer af et gravsted end når 10 eller flere år er gået, og et lig i familien indtræffer. For da skal der udredes på en gang for så mange år inden liget kan nedsættes i det såkaldte ejendomssted. En mand eller kone køber et sådant begravelsessted for at begrave sin afdøde ægtefælle. På et enkelt sted kunne det være bekostet for omtrent 16 rigsbankdaler. Men for at kunne hvile ved sin forudgangne ægtefælle, bekostes dette. Nu hengår de flest af de 20 år, og imidlertid er ved det sidste dødsfald formuestilstanden langt anderledes end ved det første, så at betalingen for de mange forsvundne år kan ikke udredes. Altså kan liget ikke begraves i sin forud betalte ejendom. Fandt derimod årlig betaling sted, således som man her har foreslået, da sveg håbet ikke let når man ikke af ligegyldighed lod det forsvinde.
(Politivennen nr. 421. Løverdagen den 24de Januar 1824, s. 6800-6801)
