Advarsel til Logeprangeren i lille Kongensgade.

Det har flere gange behaget denne pranger at avertere til salg "lige for teateret", hvilket sidste er bemærket i Politivennen. Men da det er nok så bekendt at han ikke ejer sådanne pladser til udlejning, så håber man at han for fremtiden ophører med det. Skryderi er det at avertere noget man ikke har i sin magt at bortleje. Og derfor håber man også at modehandlerinden i Lille Kongensgade nr. 93 ikke oftere tåler at sådant skryderi averteres derfor.

(Politivennen nr. 430. Løverdagen den 27de Marts 1824, s. 6958-6959)

Redacteurens Anmærkning.

Lille Kongensgade 93 har siden 1859 ændret nummer til nr. 41 og i dag Bremerholm4/ Lille Kongensgade 45. Huset er fra 1975.

Bøn til Commandanten.

At det den ene dag forbydes, og den anden dag ikke forbydes at betræde pladsen oven over Østerport, viser en forskellighed i de der vagthavendes meninger som virker ubehagelig på de spadserende. Ville hr. kommandaten tilvejebringe en enighed i så henseende, ville mange være tak skyldig derfor. Især om meningen for tilladelsen kunne blive den herskende.

(Politivennen nr. 430. Løverdagen den 27de Marts 1824, s. 6958)

Anmodning til 3 Hundeeiere.

1) I Gothersgade nr. 12 er en slem stor sort pudelhund som farer på folk der går forbi huset. Den 26. f. m. fik en mand sin nye frakke helt iturevet, og da man siden har bemærket at hunden ikke har aflagt sin glubske bane, så anmodes ejeren om at holde den inde eller afskaffe den.

2) Lejeren af pavillonen eller det såkaldte Samsons Tempel i Kongens Have holder samme sted en hund til vagt på de tider pavillonen ikke er åben. Denne hund gør en utålelig støj såvel dag som nat med gøen og tuden, og foruroliger på det ubehageligste beboerne af Sølvgade. Da man formoder at denne tuden stammer fra at hunden sulter, så bedes hundens ejer ikke at glemme den pligt han skylder sit dyr, da hunden ikke kan leve af lugten af de makroner der sælges om sommeren.

3) For kort tid siden blev en mand i Dronningensgade på Christianshavn bidt et stort hul i sit ben af en stor, styg hund som kom farende ind på ham. Siden har man oftere set den fare glubsk på folk, blandt hvilke et ungt menneske sidste fredag d. 19. marts fik sin gode kjole spoleret i det ene skøde. Hunden er altså farlig for gamle, for børn og ubevæbnede. Den er en art puddel med 4 hvide sokker og en hvid krans om halsen og mangler polititegn. Har denne hund nogen ejer, så var det godt om han måtte tilholdes at forsyne den med mundkurv eller holden den bundet, før den afstedkommer større skade. Man har bemærket at den undertiden har fulgt en fattig brødkone der skal bo i nr. 248 i ovennævnte gade hvor den sikkert i det mindste har et tilflugtssted.

(Politivennen nr. 430. Løverdagen den 27de Marts 1824, s. 6955-6956)

Redacteurens Anmærkning.

Gothersgade 12 har siden 1859 været nr. 36. Det er opført 1849. Dronningensgade 248 skiftede til nr. 18 i 1859. Det blev senere henlagt til komplekset Dronningensgade 18-20 E/F Søndervoldgården III.

Et Par Ord om en Glorioso iblandt Lapserne.

Det ville være et aldeles overflødigt arbejde at forklare betydningen af ordet laps i en hovedstad som København hvor lapse dagligt vandrer i hobetal på gader og i huslige kredse. Altså, kun et par ord om en lapsende glorioso mazarino, eller hvad det behager læseren at kalde ham.

En sådan har i den seneste tid adskillige gange haft den lumpenhed på gaden at fornærme unge, anstændige kvinder. Først ved at tilnikke dem hilsener og siden da disse naturligvis blev ubesvarede, ved leende at kigge ja endog fløjte ind under deres hat.

Så vist er det at fornærmelser mod kvinder er det mest vanærende for mænd hvis dybeste skændsel er angreb på værgeløse. Så vist er det også at denne glorioso er en usling der bør mærkes med offentlig vanære, selv om hans navn rimede sig på gloria (ære).

Men som denne straf er tilstrækkelig for hans omtalte ufærd, så kan han desuden være vis på en for ham måske endnu mere følelig tugt hvis han skulle fortsætte sine bedrifter mod dem, hvilke uagtet de er værgeløse dog har beskyttere i alle mænd af ære, blandt hvilke findes mange håndfaste der ikke blot uddeler vinger med posen af en vinge.

"Men", vil her måske læseren eller vel endnu hurtigere den smukke læserinde spørge: "Hvem er da denne modige mandige heltesjæl? Er han måske en italiener, en landsmand af gloriose eller Rinaldo?

Nej, mine damer og herrer! Det tror jeg ikke, skønt han lige så lidt ligner en nordbo i ansigt som i færd. Muligvis er han en mosaist, og derudover vil nok ingen forundre sig. Hvem kan nemlig nægte at så vanartige vores kristne lapse-drengebørn end er, overgås de dog sædvanligvis af de mosaistiske lapse. Grunden hertil er også meget indlysende for enhver tænkende iagttager af menneskelivet. Han ved: "Den frigivne træl er altid den mest uforskammede!". Og derfor venter han med desto større højagtelse for de ikke så ædle mosaister, de største og frækkeste lapse blandt moderniserede piskebåndsjøder. Har nu en af disse oven i købet et glat, om end glat vel intetsigende, ansigt, hvorfor mosaistiske og kristne flanefjæs kalder ham "sød", oh, hvad kan man da ikke vente sig af en sådan påfugl, så længe en velgørende saks ikke stækker hans dunfulde vinger!

Blok Tøxen

(Politivennen nr. 430. Løverdagen den 27de Marts 1824, s. 6952-6954)

Bøn om en Vej for Gaaende om Natten

Da den tid nu nærmer sig at Københavns indbyggere besøger skoven eller venner på landet og på grund af det først kommer til Nørreport efter kl. 12, så foreslår en mand der ofte har haft lejlighed til at se hvilken fare de gående er udsat for, når de som meldt kommer til porten efter denne tid, at der omkring Nørreports bomhus blev anlagt en vej for gående om natten. Lokalet er særdeles bekvemt til det, og udgifterne der vel kunne udredes af ingeniørkorpset som nyder godt af portens ståen åben, kan ikke blive betydelige. Man drister sig derfor til at håbe at ovennævnte tages i nærmere overvejelse, for det er for sent når der er sket ulykke. Det har indsenderen set let kan ske, og fodgængerne såvel som de kørende og ridende kan blive hurtigere ekspederet, hvilket ikke er tilfældet nu.

(Politivennen nr. 430. Løverdagen den 27de Marts 1824, s. 6951-6952)

Nørreport omkring år 1800.

Redacteurens Anmærkning

Som den eneste af de fire porte stod Nørreport på artiklens tid åben hele natten. Man kunne mod ekstra portpenge komme ind og ud, dog ikke fragtvogne og bøndervogne med læs.