Spørgsmaal paa de Fattiges Kirkegaard udenfor Østerport.

"Efter døden er vi alle lige", siger ordpsproget. Men sådant synes ikke at bekræftes når man betragter de fattiges kirkegård udenfor Østerport. Man ved at et lig efter anordningerne skal hvile uforstyrret i 20 år, og at ligene ikke må optages forinden denne tid er forløbet. Men da man på forskellige spadsereture har set at hele stykker brædder er opkastet af gravene, og at man undertiden har begyndt at grave på en linje af gravstederne uden at det af mangel på plads gjordes fornødent, så kan man ikke undlade at spørge:

1) Er den regel i henseende til gravfred i 20 år ikke gældende for dem der jordes på denne kirkegård?

2) Er der ansat nogen opsynslamd som bør påse ordens vedligeholdelse på nævnte kirkegård?

3) Holdes der nogen protokol hvoraf kan ses hvem der jordes og hvornår begravelse er sket?

Besvarelsen af disse spørgsmål ville glæde en menneskeven.

(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6975-6976)

Den grumme slemme Nabo.

Da en stakkels enke hvis husgårdsplads støder til selvsamme slemme persons byggeplads, altid lider megen vold og uretfærdighed af ham, så søger hun sin trøst i at gøre naboskabet opmærksom på den meget slemme nabo, da hun ingen formue har til at procedere med sådan en person. For nogen tid siden (uden at melde enken noget om det og uagtet hun modsatte sig hans fremfærd) nedskrev han hendes værn for hendes ejendom, nemlig plankeværket som vender til hans byggeplads, og som henstod næsten henimod 3 uger uden at blive sat op igen, så hun med hendes hus' beboere var uden beskyttelse for indbrud af tyve. Han brød det halve af gårdens brolægning op uden at sætte rækværk for, så at hun med huses beboere kunne risikere at styrte ned i hans flere alen nedgravede grund om aftenen i mørke. Og al den ulejlighed og ulempe måtte hun og beboerne lide fordi han ville omlægge en vandrende som slet ikke trængte til reparation da den ikke var i stykker. Hun krævede rimelig skadeserstatning for samme ulejlighed, som hun tror med rette ikke har nødig at tåle på sin ejendom da det ingen reparation var. Men han nægtede samme.

Man må her altså synge om dagen hvad vægteren synger om aftenen: Gud bevar os fra fjendens (det vil sige naboens) vold og knus.

Med hensyn til forestående må jeg spørge lovkyndige: er ejendomsretten ikke hellig mere, eller tør en nabo foretage sig med ens ejendom hvad han lyster?

(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6974-6975)

Historien melder ikke noget om hvor dette foregår. Men her er en anden byggeplads, Marmorpladsen 1833 ved Store Kongensgade, tegnet af Frederik Sødring.

Ønske om et Par Manglers Afhjelpning i Roeskilde.

Højstærede hr. udgiver!

Blandt de mange, både fysiske og moralske lyder og uordener der af og til er påankede og drøftede i Deres almennyttige blad, har jeg også med sand fornøjelse set at man på den senere tid heller ikke har glemt at påtale en eller anden mangel der som oftest kunne finde sted i de hovedstaden nærmest liggende købstæder. Og som upåtvivleligt må være til sand nytte. På grund heraf tillader jeg mig også herved at berøre en mangel i Roskilde, nemlig den dårlige gadebelysning i de mørke vinteraftner og nætte der fra Arilds tid har eksisteret og endnu eksisterer i denne by, og som vist af mange, især af fremmede rejsende er blevet ønsket afhjulpet. Det må virkelig være påfaldende for enhver som rejser igennem Roskilde om natten at der på en distance af omtrent ½ fjerdingvej (hvilket man nok kan antage den lange hovedgade, nemlig Adelgade i forening såkaldte Ringstedgade her at være) ikke er flere end 7, siger og skriver syv, lygter til at oplyse nævnte lange gade, og hvoraf følger at ikke alene de mange rejsevogne der i mørke tågede vinternætter farer forbi hinanden, ofte må karambolere og kuskene være glade ved at slippe med knækkede vognaksler, men endog gående generes ikke så lidt af dette blændende lygtesyn.

Hertil kommer de mange så stenafvisere der som en lille pilealle er plantet på begge sider af nævnte lange gade og som har afstedkommet næsestyvere og benskade for en eller anden Bachi søn når han om natten som jo en gang imellem kan hænde, med en pæn lille rus er tøflet til sit hjem. At begge ovenanførte dele, såvel den dårlige gadebelysning som de mange afvisere, især ved faste- og vintermørkets tider er til stor ulempe for de stakkels bønder og deres heste, har indsenderen flere gange lagt mærke til, og derfor ofte i sit hjerte ønsket at disse mangler dog engang måtte blive afhjulpet.

At Roskilde lige såvel som alle andre købstæder kan have sine byrder og besværligheder, og at borgerne derfor især i disse pengetrange tider, kunne have ondt nok ved at bidrage deres skærv til en bedre gadebelysning, er troligt. Men da de her omtalte genstande virkelig er af den beskaffenhed at de øjeblikkelig burde tages i nøjelse overvejelse for at manglerne snarest muligt kunne blive afhjulpet, så er indsenderen vis på at den ellers lige så nidkære som retskafne og duelige politimester samme sted, sikkert vil gøre alt hvad der står i hans magt for at dette onde kan afhjælpes, og hvorved han vist meget ville forbinde indsenderen og flere.

(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6971-6973)

En Erindring fra store Kongensgade.

Man har såvel i fjor som i år set brolæggerne i færd med at forbedre brolægningen i Store Kongensgade. Men det synes som om de der arbejder på gaden, ikke kan blive al den skrøbelighed var som findes der. For man erfarer ofte at der findes et eller flere huller i en halv meters afstand fra et eller andet som nyligt er udbedret. Man foreslår derfor at de ansvarlige ville efter en nyfalden regn betragte gaden fra et af de øverste etager i et højt hus, for da ville de blive overbevist om at mange huller der er farlige såvel for heste- som for menneskelemmer, er overset af arbejderne. Den nær hjørnet værende hanekiste er godt nok udbedret, men da broen der omkring ikke overalt er efterset, vil den vist snart igen trænge til forbedring. Nu derimod kan manglen lettere afhjælpes da arbejderne og materialer er i nærheden.

(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6968-6969)

Bøn om Indskrænkning af Landsbykroer.

Det er desværre vist ofte og tydeligt bevist at privilegerede kroer i landsbyer hvor der ikke passerer rejsende der kræver nødvendigheden af samme, i de fleste henseender er meget mere unødvendige og skadelig end nødvendige og nyttige for landalmuen. Blandt de om man tør sige ulykkelige byer der ejer et sådant drikkehus, er også Søllerød By på Københavns Amt indbefattet.

Det er ikke sjældent at personer af byens og omegnens beboere kommer ud fra den, segner på næsen og styrer deres kurs i forskellige retninger. Ja man ser ofte om natten kl. 11 og derover hele flokke at vælte ud af nævnte drikkehus, og på gaden foretager berusede og den laveste menneskeklasse uforskammet støjen, klammeri, slagsmål *), gudsbespottelse og lignende, så at man ofte med god grund må være bange for at passere de steder hvor disse gaste sværmer omkring. Dog, det er ikke alene lørdag og søndag såvel som de øvrige dages aftener der vanhelliges til dette brug. Ofte har der fundet drikkeselskaber sted på søn- og helligdage under gudstjenesten, så at man stundom ser dette sted prydet med flere af Bachi end det hellige tempel af religionens tilbedere. Oh, harmende uforskammethed!

Hvor mange grænseløse elendigheder forårsages ikke her? Ringeagt og foragt mod, og fræk overtrædelse af Guds og øvrighedens religiøse love. Arbejdsmanden som i almindelighed udgør denne del af beboerne, bliver derved fattig og forarmet. Hans sukkende kone og uskyldige børn må ofte forgæves anråbe om brød, eller også betle samme af andre. Huslig lyksalighed forsømmes af mangel på selvforspildt evne. Ja, det som er endnu værre, børnene, uskyldighedens billeder, forføres og forarges derved af deres egne forældre til at blive endnu en mere fordærvet og vanartet slægt! Forbandelse og benægtelse udstødes ofte fra deres læber, når de skal bidrage til almenvellets fremme med en lille skærv som de derimod med glad mine ofrer på drukkenskabs og uterligheds alter.

"Når sådanne personer efter et uordentligt og i drukkenskab henført liv med tiden bliver svækket, og uskikket til arbejde, må de jo ernæres på det offentliges bekostning." (Svirrebrødre på vej ind af Vesterport)

Og endelig når sådanne personer efter et liv levet uordentligt og i drukkenskab med tiden bliver svækket og uskikket til arbejde, må de jo ernæres på det offentliges bekostning. Den arbejdsomme, ædruelige og sparsommelige mand må nu yde sin med møje erhvervede og opsparede skærv til sådant afskums og ulykkelige families underholdning. Man vil ved denne lejlighed erindre sig Norges hedengangne uforglemmelige kong Sverres tale til det forsamlede fok på torvet i Bergen **), hvori han forbyder de lejligheder der muligvis kunne lede folket til drukkenskab. Og endelig siger han: "Drukkenskab nedbryder jeres formue, jeres sjæl, jeres legeme. Denne last er det som føder og nærer onde lyster og tøjlesløs dumdristighed. Heraf indbrud og tyverier, vold og kvinderov. Heraf klammerier, slagsmål og blodsudgydelser. Vogt jer da for en last som ødelægger sjæl og legeme, som her pådrager jer spot og armod, og her straf og fordømmelse".

Mange ædelt tænkende menneskers ønsker, mange beklagelsesværdige koners og børns sukke forener sig lydeligt med dette avertissements offentlig fremtrædelse og anråber høje ansvarlige om at værdige denne sag nogen opmærksomhed, at virke til sådant skadeligt kroholds indskrænkning i landsbyerne, så at menneskevel og borgerlig lykke ikke derved skal forstyrres så ofte. For lejlighed fremavler fristelse, og denne omslynger og indvikler så ofte menneskene i sine mægtige snarer så at de til sidst falder i fordærvelsens afgrund. Oh, måtte da indskrænkning i skadelig krohold tilvejebringes. Da ville man sikkert skue den lykkelige tid i møde da huslig lyksalighed oftere ville være til stede i mange huse. Armod og fattigdom selv i trange tider meget formindskes, og en heldig til dyd fremvirkende børneopdragelse finde sted hos en langt større del af beboerne, hvis gavnrige frugter vist ville ydes deres sønner og døtre.

Ja, vigtig er sagen, for den angår både menneskets timelige og evige vel! Og forvisningen herom er den der har fremavlet forestående, med forventning af sagens nøjere bearbejdning.

*) At slagsmål og deslige har fundet sted i vinter, vil kunne erfares af politiprotokollen da der har været forhør om det.

**) Se Munthes læse- og lærebog i Fædrenelandets historie, pag. 110-111

(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6961-6965)

Redacteurens Anmærkning

Det er formentlig den nu michelin-stjernede Søllerød Kro skribenten hentyder til, selv om den som udgangspunkt ironisk nok startede i 1677 af den lokale præst for sognebørn og gennemrejsende.