Anmodning til Gjestgiveren paa Postgaarden i Ringsted.

Ved oftere at tage ind på Ringsted Postgård har man bemærket at der altid opholder sig en del tiggere som overhænger de rejsende for almisse. Blandt disse udmærker sig 2 halvvoksne drenge der er meget påhængende. Da man ellers finder sig særdeles vel fornøjet på dette sted, både i henseende til god og hurtig beværtning, såvel som også til den særdeles billige betaling der betales for det, så anmoder man den vakre vært om at holde omtalte ubudne gæster borte fra sin gård. Ved at anmelde disse løsgængere for stedets øvrighed, vil han formodentlig bevirke at disse drenge nødes til at gå i skole og lære noget nyttigt, i stedet for at dagdrive og vokse op som ukrudt.

(Politivennen nr. 460. Løverdagen den 23de October 1824, s. 9228-9229)

Nægtet Huuslye paa Bjerget ved Roeskilde.

Den 4. september forleden rejste anmelderen i følge med sin søn i en forretning til Selsø. Da de om aftenen kom til Roskilde og hørte at de ved at tage over Isefjorden til Sønderbyland kunne spare en lang omvej, besluttede de at gå til Bjerget og indlogere sig i den gæstgivergård der ligger nærmest vandet. Kl. halv elleve kom de dertil. Værtshuset var allerede lukket, og man gav sig den frihed at banke på vinduet. Værtinden åbnede, og da man forlangte at få logi til om morgenen tidligt, svarede hun at de ingen senge havde. Man erklærede at man i så fald var tilfreds med at sidde på en stol. Men nu svarede værten inde fra sengen at han ikke kunne tillade folk som han ikke kendte at sidde i sin skænkestue, og vi måtte altså vandre videre indtil en fattig fiskerfamilie forundte os husly til om morgenen. 

"De besluttede at gå til Bjerget og indlogere sig i den gæstgivergård der ligger nærmest vandet." (Der står ikke hvilket bjerg, men det kan være Sankt Jørgensbjerg. Udsigt over Sankt Jørgensbjerg og Roskilde Fjord. Vinterdag. L. A. Ring, 1915. Statens Museum for Kunst)

Man ved ikke om nævnte vært er forpligtet til at modtage rejsende, hvilket dog af færgefolkene blev forsikret, men enhver vil vist mene at det var meget ugæstfrit at nægte rejsende husly for en nat og overlade dem til gamle Jeppes skæbne der på Bjerget. Og man tror det derfor ikke ugavnligt at bekendtgøre dette for at andre rejsende kan vogte sig for at komme der ved nattetid.

(Politivennen nr. 459. Løverdagen den 16de October 1824, s. 9215-9216)

En farlig Port paa Hjørnet af Adel- og Gothersgaden.

Denne som hører til urtekræmmerens pakhus på nævnte hjørne, er forskellig fra alle andre porte i København deri at den går udad til fortovet, hvilket har den følge at når urtekræmmerens karle indefra med stærk fart støder halvportene op eller trækker dem i, går det især i første tilfælde udover de forbigående som derved får frygtelige puf enten i ansigtet eller på andre legemsdele. Således traf den ene halvpart forrige onsdag en stakkels frugtsommelig kone som gik forbi. Man håber ejeren er så veltænkende på en eller anden måde at forebygge denne farlige ulempe.¨

(Politivennen nr. 459. Løverdagen den 16de October 1824, s. 9214)

Kromænd.

Ingen ting er mere behagelig for en rejsende der haster med at komme til sin bestemmelse, end ufornødent ophold på landevejen, og dobbelt ubehageligt er det i hele timer om natten i dårligt vejr at blive opholdt. Således var det tilfælde med indsenderen heraf der næsten i en time måtte vente i R...e Kro, da kusken der ville bede, før det behagede krokarlen at forlade dynerne. Opholdet havde måske varet længere, hvis ikke netop en vogn med nogle Helsingørs lodser samt 2 ridende ankom dertil, og som forstod den måde at vække karlen inde i hans vrå.

Langt om længe behagede det ham at lade sig til syne, og nu var indsenderen glad ved at hestene kunne få lidt brød og vand, og at fortsætte rejsen. Men da bommanden lige over for kroen formodentlig også havde fået en sovedrik, så hengik der et godt kvarter forinden denne mand ville behageligst åbne bommen for os. Ved denne lejlighed blev rejsen forlænget med 1 1/4 time.

Det var derfor at ønske at det blev befalet - hvis sådant ikke er tilfældet - enhver kroholder at have en karl eller pige liggende i krostuen ud til landevejen og at der blev anbragt en klokke til at vække et sådant væsen når Morfeus for trygt har lukket gluggerne. En sådan klokke burde ligeledes være anbragt ved hver bom, og der burde også både vinter og sommer brænde en kampe eller lygte i enhver krostue.

Man venter at denne simple foranstaltning vil komme i stand, og rejsende på denne måde forskånes for i hele timer om natten og i ondt vejr at tilbringe tiden på landevejen til unytte.

(Politivennen nr. 459. Løverdagen den 16de October 1824, s. 9211-9212)

Ønske til Gadecommissairerne.

Når der indtræffer en stærk regn, ser man ofte rendestenbrætterne tages af og lægges på gaden for at skaffe vandet friere løb. Men undertiden bliver disse brætter liggende længe efter at det er blevet mørkt, ja en gang imellem natten over. Og dette kan let forårsage ulempe for mennesker og kreaturer. Således var rendestensbrættet for Skindergades østre ende afskaffet under den stærke regn som faldt fredag den 24. f. m. En bonde som da det var mørkt, ikke kunne se det, ville køre ind på KØbmagergade, men blev siddende med begge forhjulene i den dybe rendesten eller kiste uden at hestene formåede at trække vognen op. Kun da flere mennesker havde forsamlet sig, lykkedes det ders forenede kræfter at lette vognen derover. I al den tid dette tod, var Købmagergade som på dette sted er smalt, aldeles spærret for al passage. Man kan derfor ikke undlade at ønske at gadekommissærerne som sådant synes nærmest at pålægge, gennemvandrer deres distrikt og påser at de afkastede brætter igen lægges på deres sted.

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9203-9204)