Kromænd.

Ingen ting er mere behagelig for en rejsende der haster med at komme til sin bestemmelse, end ufornødent ophold på landevejen, og dobbelt ubehageligt er det i hele timer om natten i dårligt vejr at blive opholdt. Således var det tilfælde med indsenderen heraf der næsten i en time måtte vente i R...e Kro, da kusken der ville bede, før det behagede krokarlen at forlade dynerne. Opholdet havde måske varet længere, hvis ikke netop en vogn med nogle Helsingørs lodser samt 2 ridende ankom dertil, og som forstod den måde at vække karlen inde i hans vrå.

Langt om længe behagede det ham at lade sig til syne, og nu var indsenderen glad ved at hestene kunne få lidt brød og vand, og at fortsætte rejsen. Men da bommanden lige over for kroen formodentlig også havde fået en sovedrik, så hengik der et godt kvarter forinden denne mand ville behageligst åbne bommen for os. Ved denne lejlighed blev rejsen forlænget med 1 1/4 time.

Det var derfor at ønske at det blev befalet - hvis sådant ikke er tilfældet - enhver kroholder at have en karl eller pige liggende i krostuen ud til landevejen og at der blev anbragt en klokke til at vække et sådant væsen når Morfeus for trygt har lukket gluggerne. En sådan klokke burde ligeledes være anbragt ved hver bom, og der burde også både vinter og sommer brænde en kampe eller lygte i enhver krostue.

Man venter at denne simple foranstaltning vil komme i stand, og rejsende på denne måde forskånes for i hele timer om natten og i ondt vejr at tilbringe tiden på landevejen til unytte.

(Politivennen nr. 459. Løverdagen den 16de October 1824, s. 9211-9212)