Om Øltapper- og Vertshuusholder Corporation.

På det tidspunkt denne korporation blev stiftet, var der som almindeligt bekendt kun nogle få som ønskede en sådan. Imidlertid fandt den sted. Følgerne har vist dens nytte. Så vidt vides består korporationen af 8 til 900 medlemmer der årligt må bidrage 1 rigsbankdaler sølv hvoraf skriveren nyder 200 rigsbankdaler og buddene 200 rigsbankdaler. Der må altså efter Søren Mathiesens regnebog blive en årlig beholdning på 4 til 500 rigsbankdaler sølv. Men hvor er den? Korporationen har nu bestået i 6 år og følgelig burde der være en beholdning på 2.400 til 3.000 rigsbankdaler i sølv i kassen. Men denne siges at være tom. Ja det er endog offentlig bekendtgjort at en af dens formænd er blevet suspenderet for en kassemangel på ca. 200 rigsbankdaler.

"At 8 til 900 mennesker skulle danne et selskab blot i den hensigt at en skriver (der lader sig betale for enhver juridisk forretning han foretager) og 2 bude kan have levebrød kan vel ikke formodes" (Vintappersvend. Lahdes kobbertryk)

Hvad vil enden blive? De gode mænd som har yndet korporationens stiftelse og befordret dens fremme, vil vist om ikke allerede nu så dog om kort tid føle det dårlige de har tilvejebragt og befordret. At 8 til 900 mennesker skulle danne et selskab blot i den hensigt at en skriver (der lader sig betale for enhver juridisk forretning han foretager) og 2 bude kan have levebrød kan vel ikke formodes, men er vel ikke utroligt. En stor den af korporationens medlemmer finder hele denne indretning for at være aldeles uhensigtsmæssig eftersom den som meldt kun medfører udgifter for interessenterne uden at disse nyder andre fordele end de havde forinden korporationen fandtes.

Enhver dømmer da der ikke attrås blind hengivenhed til det nedskrevne. En besynderlighed synes det også at være at kun nogle få udvalgte tilstedes adgang til korporationens forsamlinger. Andre og aldeles ikke få at vide hvad der i samme foretages. Det eneste visse er kontingentet.

(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9333-9335)

Redacteurens Anmærkning

Ulovlige beværtere og øltappere var vanskelige at opspore. Derfor havde et par værtshusholdere og en øltapper henvendt sig til Magistraten for at denne kunne tage initiativ til at danne en forening som alle værtshusholdere og øltappere var forpligtet til at lade sig registrere hos. Det skete ved reskript den 5. august 1818. Kontingentet var efter datidens forhold ret betydeligt. Skriverens opgave var at assistere formændene med skrivelser, holde orden i listen over interessenter og lave regnskab. Buddet indkrævet kontingent og alle forefaldende budarbejde. 

I 1824 blev øltappernes formand suspenderet og arresteret fordi han ikke kunne redegøre for et mindre beløb, endsige betale det. De fleste opfattede det tvungne medlemskab som en ekstraskat som man kun kunne slippe for hvis man blev for gammel, for syg eller for fattig. På artiklens tilblivelsestidspunkt var der to bataljer, dels mellem korporationens skriver, overretsprokurator Borup og foreningens repræsentanter, dels med formanden. De endte med at såvel formænd som repræsentanter måtte underskrive en erklæring hvori de tilbagekaldte udtalelserne om skriveren for at undgå en injuriesag. (Korporationen af Beværtere i Kjøbenhavn og Omegn 1818-1896. Enevoldsen & Andersen, 1896.

Farlig Spadseregang paa Volden.

Den tredje mølle fra Østerport, eller den der har stade nærmest det store krudttårn, står unægtelig på et for passagen på volden, meget ubelejligt sted. Men da den nu engang er der, og vanskeligt lader sig bortflytte, burde dens vingers nærværelse gøres så meget uskadelig som muligt. Det elendige stakitværk der for en del omgiver mølle, måtte forhøjes med fornøden stakitport for passagen fra og til møllen. Den nærtstående skildvagt kunne det jo befales at påse at den efter brugen straks igen tillukkedes. At megen ulykke såvel for voksne som i særdeleshed for børn, derved kujne forebygges, vil vist nok enhver der med opmærksomhed er kommet denne vej, indrømme. For ikke at forglemme hvor let ridendes eller kørendes heste på volden ved så tæt og næsten uden skillerum at passere møllevinger, kunne blive sky og afstedkomme stor ulykke. Anmelderen der erindrer sig det gamle ordsprog "det er for sent at tilkaste brønden når barnet allerede er druknet i den" beder derfor høje vedkommende om snarest muligt at afhjælpe dette onde.

(Politivennen nr. 466. Løverdagen den 4de December 1824, s. 9331-9332)

Anmodning til den høie Øvrighed, angaaende Borttagelsen af en Slamkiste, der er indrettet paa det nye anlagte Fisketorv.

Før Fisketorvet fik den nuværende skønne udbedring som unægteligt pryder hovedstaden meget, var der på dette torv anbragt 2 slamkister, som følge den ansvarlige høje øvrigheds foranstaltning blev afskaffet som usømmelige på et sted hvor lugten af fiskene undertiden er modbydelig nok, og hvor man altså bør være befriet for stank af de uhumskheder slamkister i almindelighed fyldes med. Enhver glædede sig over disse kisters afskaffelse. Men hvor forundret blev man ikke da man så at en af sådanne kister - formodentlig uden øvrighedens tilladelse -  er indrettet udenfor det forhenværende pramlavskontor og altså på Fisketorvet.

"Indsenderen er at den mening at såvel Gammelstrands beboere i særdeleshed, som de mange af stadens indbyggere der besøger Fisketorvet, ikke befinder sig så vel ved det som indretteren af denne møg- eller lokumskiste." (Gammelstrand med Fisketorvet af Juul, 1820. Københavns Museum).

Det er naturligvis indlysende at denne indretning er særdeles bekvem for ejeren af dette hus, da han kaster hestemøg i den, og andre måske endnu mere stinkende uhumskheder. Men indsenderen er at den mening at såvel Gammelstrands beboere i særdeleshed, som de mange af stadens indbyggere der besøger Fisketorvet, ikke befinder sig så vel ved det som indretteren af denne møg- eller lokumskiste. Derfor ønsker man ham der så vidt vides er boende ved Gammelstrand nr. 8, under mulkt for hver dag han er øvrighedens befaling overhørig, pålagt at borttage denne skarnkule som i høj grad vansirer stedet hvor den er anbragt, så meget mere da færdslen der forbi er meget betydelig.

(Politivennen nr. 466. Løverdagen den 4de December 1824, s. 9330-9331)

Redacteurens Anmærkning

Det er muligt at artiklen forveksler Ved Stranden 8 med Gammel Strand 8. I givet fald er der tale om adressen som siden 1859 har heddet Gammel Strand 36. Bygningen er fra 1801 og står der altså endnu.

Varsko paa Nørrebro.

På Nørrebro før man kommer til Bagergården, har nu i flere måneder stået et plankeværk til indhegning for den bygning som blev opført der. Nævnte plankeværk indtager hele fortovet lige til fliserne ved rendestenen, så at fodgængerne især om aftenen, umuligt kan passere samme uden enten at vade ud på den mod rendestenen skråt hældende og med skarn opfyldt bro, eller også forjaske deres klæder. Tømrermesteren som har besørget dette arbejde, røber ingen konduite ved at lade opføre et så langt udstrækkende plankeværk om en tomt. Lægges nu hertil at Nørrebro mangler belysning, og at den modsatte side er en jordvej, som for det meste om efteråret er ufremkommelig på grund af morads, så også at ejeren af plankeværket ikke har værdiget sine medmennesker den opmærksomhed at lade udhænge en lygte på dette sted om aftenen for at afværge uheld, så synes denne hans fremgangsmåde så meget mere at kvalificere sig til offentlig påanke, som at man ikke kan begribe hvorfor dette plankeværk endnu henstår unedbrudt da bygningerne ikke alene forlængst er færdig udvendig, men endog forsynet med vinduesskodder. Skulle ejeren ikke være at formå til uopholdeligt at lade dette plankeværk nedbryde, så forventer man at de ansvarlige pålægger ham en vis frist, inden hvilken samme skal være borttaget og imidlertid forsynes med tændte lygter hver aften for at fodgængerne kan se samme, og vogte sig for alle de uheld som kunne følge af i mørke at støde på dette farlige sted.

(Politivennen nr. 466. Løverdagen den 4de December 1824, s. 9328-9329)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 469, 25. december 1824 blev det oplyst at plankeværket var blevet nedtaget den 3. december, mens bladet var i trykken. 

Er De en Rangsperson.

Ved flere gange om året at rejse til og fra Fyn er anmelderen hver gang han passerede vagten ved landporten i Nyborg blevet stoppet med dette spørgsmål. Svarer man ja, så må man opgive sin stand og karakter. Svarer man derimod nej, kan man uden videre køre sin vej. Da alle rejsende må lade sit pas visere, er dette spørgsmål højst påfaldende. Og især må det forekomme en fremmed besynderlig at dette vigtige spørgsmål kun angår rangspersoner, hvorimod de som ingen titel har, ikke værdiges legitimation. Mange rangspersoner svarer ofte nej for ikke at blive videre opholdt. Og omvendt giver mange ikke rangspersoner sig karakter for sjovs skyld. Så dette spørgsmål må ønskes afskaffet dersom det ikke har en anden hensigt end at tilfredsstille spørgerens nysgerrighed.

(Politivennen nr. 466. Løverdagen den 4de December 1824, s. 9327)

"Ved flere gange om året at rejse til og fra Fyn er anmelderen hver gang han passerede vagten ved landporten i Nyborg blevet stoppet." (Havnen ved Nyborg. I forgrunden kutteren "Neptun". Friedrich Theodore Kloss, 1840. Statens Museum for Kunst).

Redacteurens Anmærkning

En noget mere positiv beskrivelse af en rejsende findes i aritklen "En Reisendes Bemærkning over Nyborg." Politivennen nr. 1000, lørdag den 28. februar 1835, s. 133-134.