Om Passagen over Knippelsbroe.

Hvor betydelig passagen til og fra Christianshavn over Knippelsbro er, kan man overbevise sig selv om når man ser den mængde mennesker der samler sig på begge sider af broen, mens passagen på grund af et skibs gennemsejling er stoppet. Men for den mængde der daglig passerer her, er der kun levnet en lille vej langs med det siddende fortorv hvor man må arbejde sig gennem sjovere, fiskerkoner og andre der bærer byrder. For så længe der ligger kulskibe og finlappere, er gaden besat med to rækker vogne hvoraf den ene holder langs med bolværket, og den anden langs med og tæt ind til fortorvet. Mødes to vogne, da er rummet mellem disse to rækker ikke så bredt at de kan komme hinanden forbi så at passagen stoppes, og ikke sjældent opstår der klammeri mellem kørekarlene, og når der nu endelig skal gøres plads til siden, går det ud over fodgængerne der skubbes, trykkes og stødes fra alle sider.

Denne hindring for passagen ville delvis kunne bortryddes når det blev pålagt den række af vogne som holder langs med fortorvet, at holde på den anden side af Børsen, og kun da køre frem når den kan  indtage sin fragt, og man tillige åbnede passagen bag om det schimmelmannske sukkerhus. Men da man mener at dette sidste ikke vil ske, såsom grundejerne der i nærheden har hævd på at holde vejen spærret, vil anmelderen fremsætte et forslag som han underkaster kyndigeres nøje bedømmelse.

Kanalen eller graven bag Børsen menes at være til lille eller ingen nytte. Man ser aldrig skibe i den, kun undertiden enkelte pramme eller tømmerflåder. Når derfor denne grav blev opfyldt og et bolværk opsat der hvor den nu begynder, så ville der blive en bekvem liggeplads for kulskibene, og vognfærdslen ville herved blive mere fordelt. Den plads graven nu indtager, kunne anvendes til et torv der i særdeleshed ville være Christianshavns indbyggere kærkomment da de nu har meget langt at gå for at få de fornødenheder et torv tilbyder.

Man kan ikke formode at de til kanalen stødende grundes ejere kunne have noget imod en sådan foranstaltning. For de indtægter de som bolværksejere har, er vist ikke tilstrækkelige til bolværkets vedligeholdelse, så at de vel enodog kunne ønske sig befriet for denne besiddelsesret. Men i modsat fald kunne de måske få en godtgørelse ved at få del i de stadepenge, pladsen som torv ville afgive.

(Politivennen No. 478, Løverdagen den 26de Februar 1825. Side 9503-9505)

Knippelsbro. Broen er oppe. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Uordener.

1) Da Købmagergade for et par år siden blev brolagt på ny, så man rendestensbrædter over rendestenen uden for hver port hvortil var indkørsel, såvel som til enhver dør hvortil der var indgang. Men nu mangler der adskillige rendestensbrædter, især på Lille Købmagergade hvor de især er nødvendige for fodgængere der undertiden må retirere for de mange bøndervogne der kører til og fra Kultorvet. Manglen af et sådant bræt er især mærkbart udenfor nr. 85 hvor man ofte har set vogne køre ned i rendestenen og indjage fodgængerne på fortorvet skræk ved vognenes vælten at blive skamslåede.

2) Nu er atter møddingebunken på grunden nr. 234 og 235 på Nørregade steget til betydelig størrelse, så at den hvis den længere skal blive liggende, vil være til megen ubehagelighed for d ei nærheden boende. Det var at ønske at ejeren i denne henseende ville tænke på sin næste eller politiet på ham.

(Politivennen No. 477, Løverdagen den 19de Februar 1825. Side 9501-9502)

Advarsel.

Den 4. i denne måned kom indsenderen af disse linjer om aftenen i forening med 3 bekendte personer ned i kælderen nr. 38 i Kronprinsensgade og forlangte hver en portion mad som enhver for sig betalte til den derværende opvarter. Kort derefter kommer en anden såkaldt opvarter og forlanger nogle flere penge som han foregav var for lidt betalt for hvad vi alle havde spist uden at kunne sige hvilken af personerne det tilkom at betale samme, og da vi enhver for sig påstod at vi havde betalt hvad vi havde fortæret, gav han os en del grovheder som var os meget ubehageligt, især da flere personer var til stede som hørte det passerede. Denne urigtige fremgangs måde vil kun være værten til lille fordel og vil hanvente sig fleres søgning, så vil man råde ham til at have en nøjere opmærksomhed med sine opvartere, så de ikke udøser grovheder mod gæsterne uden rimelig årsag.

(Politivennen No. 477, Løverdagen den 19de Februar 1825. Side 9500-9501, fejlagtigt angivet til 9400)

Ønske angaaende det casserede stæmplede Papiir.

Det er en meget god foranstaltning at man uden videre betaling kan få et ark beskrevet stemplet papir hvori der kan være indløbet en fejl, ombyttet med et nyt ark af samme slags. Men det er nok næppe rigtigt at sådant beskrevet papir ikke tilintetgøres, men ofte kommer ud blandt folk som kræmmerhus eller omslag for en eller anden husholdningsartikel. Anmelderen har således i en urtebod set en hel pakke af sådant papir der indeholdt vekselobligationer, reverser, beviser for lejede sengeklæder, kontrakter osv., og da man som oftest når man kontraherer med en mand ikke ønsker at det skal være bekendt for 3. mand, meget mindre for publikum, så var det vist ønskeligt om vedkommende ville give slip på en så ubetydelig fordel som salget af det kasserede papir kan indbringe, eller i det mindste sørge for at det på samme skrevne gjordes aldeles ulæseligt.

(Politivennen No. 477, Løverdagen den 19de Februar 1825. Side 9499-9500, fejlagtigt angivet til 9599-9400)

Om Vognes Holden paa Gaderne.

Når i en stad som København gaderne er for den offentlige passage og ingen handlende må udstille noget på fortorvene, hvorved passagen for fodgængere indskrænkes eller optages, har da vognmænd og hyrekuske rettighed til at optage en stor del af gaden ved at lade deres kareter, ja endog gadevogne holde i lange rækker udenfor og i nærheden af deres bopæl? I smalle gader fx Store Strandstræde er sådan holden af vogne ikke alene til megen hinder for de mange vogne som skal til kirke og til palæerne, men de stopper vogne ikke alene til megen hinder for de mange vogne som skal til kirke og til palæerne, men de stopper også adgangen til de næringsdrivende uden for hvis døre de holder eller betager skuet af et eller andet som i vinduer er udsat til skilt, så at ofte derved forvoldes tab i næringen. Dersom det er en selvtaget ret, så kunne man ønske den indskrænket. For enhver næringsdrivende borger bør jo på egen bekostning skaffe sig det til hans drift fornødne lokale og uden at hans medborgere for hans skyld skal lide skår i deres ret.

(Politivennen No. 477, Løverdagen den 19de Februar 1825. Side 9489-9490)