06 februar 2016

Uorden.

Udenfor Vesterport på hjørnet af alleen og vejen til tømmerpladserne er man begyndt på at samle en møgdynge på glaciets jorder. Allerede nu giver den en slem stank fra sig der vil blive værre når varmen kommer. Fremmede vil vist heller ikke finde skuet af samme smukt, især da den ligger lige for Frihedsstøtten. Gødning er vel nok nødvendig for jorden, men så nær ved vejen bør den ikke ligge i mængde.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9596)

Om Pumper paa Fortougene.

Hr. udgiver!

Da jeg har lagt mærke til hvor særdeles meget godt og nyttigt Deres blad har udrettet, så undrer det mig meget at disse uting af sumpposter som findes uden for adskillige huse her i staden, har undgået Politivennens opmærksomehd. Disse kælderposter spærrer passagen på fortovet og afstedkommer ofte ulempe for svagtsynede og gamle, der tørner mod dem og derved kommer til skade. En sådan pumpe står på Købmagergade, og en ditto i Dronningens Tværgade straks ved hjørnet, og en i Valkendorfsgade. Der findes vist flere i andre gader, men behag selv at se efter, og skriv noget derom for at disse fæle tingester kan komme bort. Sådanne pumper kunne jo placeres inden i gården eller i kælderen, men aldeles ikke på fortovet hvor de spærrer passagen. Derfor væk med dem.

Deres S.

Svar.

Dersom den ærede indsender af ovenstående ville efterse de første årgange af Politivennen, da vil han finde at disse fortrædelige pumper ikke er undgået dens opmærksomhed, men at flere af dem ofte har været påanket. Således stod 2 i Pilestræde uden for nr. 92 og nr. 93, med den ene ende i kælderen, mens den anden ragede frem over fortovet, med hvilket de dannede en vinkel af nogle og fyrre grader. Disse pumper der hindrede al passage, blev flere gange påankede, men kom endelig bort da gaden sidste gang for et par år siden oplagdes, og således er det gået flere. De der endnu står tilbage, vil vist nok ligeledes borttages, efterhånden som gaderne hvori de findes, kommer under reparation.

En anden for fortovspassagen endnu værre indretning er heller ikke glemt at påankes, nemlig jerngelænder på gadedørstrapper hvoraf der før findes mange. For kort tid siden er et sådant borttaget fra hjørnehuset af Klareboderne og Pilestræde, men et findes endnu i Magstræde udenfor nr. 4. Denne sidste gade frembyder ellers skuet af en gammel Københavnsk gade og vidner om hvor lidt man i fordums tid sørgede for fodgængernes bekvemmelighed ved at tillade de usle smalle fortove at optages af udspringende trapper, trappegelændere, skråtliggende kælderlemme osv.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9584)

Uorden i Helliggeisteskirke.

Anmelderen som jævnligt besøger denne kirke for at høre hr. pastor Bulls indholdsrige og opbyggelige taler, og som har sin stol tæt ved koret, er flere gange blevet forstyrret i sine religiøse betragtninger ved en herskende tydelig sladren mellem korets drenge og piger. Det var derfor ønskeligt at denne ungdoms foresatte ville påse at sådan uorden ophører.

K...

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9584)

"Anmelderen besøger jævnligt Helligåndskirken for at høre hr. pastor Bulls indholdsrige og opbyggelige taler" (Helligåndskirken 2015. Eget foto)

Sørgelig Sørgedragt.

Da indsenderen mandag den 21. marts kl. halv ni skulle til lig for at følge en af sine afdøde venner til graven, bestilte han sin sørgedragt på det første det bedste sted som var i Store Grønnegade nr. 257 hvor han så at nævnte klæder var til leje. Og da han skulle være ved lighuset så tidligt, bestilte han dem temmelig i godt tid dagen før for at få dem til rette tid. Men med stor længsel ventede han til om morgenen kl. halv ni, og da de endnu ikke blev sendt til ham, måtte han selv løbe hen og hente dem. Meget forundret blev han da han kom hjem og så disse sorte klæder, der næsten var brogede af fjer og stænk, som han naturligvis måtte lade gnide af og børste for ikke at gå til skamme. Dog en endnu større fortrædelighed fulgte oven på. For da han skulle iføre sig denne herlige habit, fandt han til sin største ærgrelse at både kjole og bukser var således iturevne at han ikke kunne gå med dem uden skam. Men da klokken var så mange at han ikke kunne få dem ombyttet, måtte han gå med dem som de var. 

Han kom altså til lighuset med store huller under armene, og da kjolen var knappet, grinte det hvide for frem som tog sig smukt ud på en sort kjole. Bukserne havde fået et slemt sår på det højre knæ, hvorpå var lagt et plaster af beg eller tjære som også prydede meget godt, og tillige var linningen og knapperne i så god en orden at han måtte lade sig besætte med knappenåle. Han stod nu der som en ugle blandt en flok påfugle og råder derfor enhver som behøver at leje sådanne klæder, at få dem tidligt bragt for at hvis sådant skulle træffe lejeren han da kan få tid til at ombytte dem eller leje på andre steder.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9582-9584)

Redacteurens Anmærkning

Grønnegade nr. 257 er siden 1859 nr. 9. Adressen eksisterer ikke længere, og er formentlig forsvundet med den omfattende sanering i 1870 af Peder Madsens Gang for at give plads til Ny Østergade. Kvarteret omkring Peder Madsens Gang var nærmest indbegrebet af storbyens forfald, med bordeller, prostitution, social armod, overbefolkning, sygdomme mm.

Ønske, angaaende Compasset paa Holmenskirke.

Vore forfædre har i mange ting vist megen eftertanke og udmærket sig ved sindrige indretninger som vi nu næppe lægger mærke til. Blandt sådanne kan man vel regne det vertikale kompas på Holmens Kirkegavl der vender ud til Børsen, og hvorpå den handlende og søfarende uden videre kan være orienteret, kan se fra hvilken kompasretning vinden kommer. Men i denne tid har det af mangel på syn af kirkens værge eller hvem sådant ellers tilkommer, haft stor misvisning af flere streger og vist så rent forkert at når fløjen over kompasset har vist N.N.V., har viseren på kompasset stået S.S.O. At fløjene på tårnet og gavlen trænger til at smøres og hjulværket til kompasset at istandsættes, er sandsynligt, og at dette snart må ske ønskes og håbes.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9581-9582)