Uordener.

 2) Ved at passere Dronningens Tværgade for nogle dage siden, blev indsenderen tillige med flere meget generet af en mængde drenge der ligesom det var på fællederne, havde i god mag givet sig til at lege bold midt på gaden, nærmest Kronprinsessegade. Da man især i de seneste år ikke har kendt til sådanne uordener, især i en hovedgade, så vil det politi der så roligt og dog så kraftigt afværger gadeuordener, vist også sørge for at sådant ikke skal fæste sæde til hinder for de mennesker der passerer gennem gaden.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9644)

Atter Ulempe af Beenindustrien.

Det har i den senere tid hyppigt været tilfældet at betydelige transporter af ben hvoraf en del end ikke er fuldkommen tørre, bliver på begge sider af Nyhavn indladede i skibe der formodentlig afgør med denne vare til England. Hvorvidt udførelsen af en artikel der i pulveriseret tilstand i England efter rygtet indbringer uhyre fordel, i almindelighed burde tillades, vover indsenderen ikke at bedømme, men må overlade sådant til statsøkonomernes omdømme. Kun for så vidt det rimeligvis bør befrygtes at en udførselsartikel der ved sine mephiske uddunstninger forpester luften i nabolaget (en sandhed hvorom ikke blot de i Nyhavn boende, men selv den røg der opstiger af sådanne ladninger til fude kan overbevise) måtte foranledige farlige sygdomstilfælde i den omegn hvor sådan finder sted, bringer anmelderen til at henvende sundhedspolitiets opmærksomhed på en genstand der synes at være af særdeles vigtighed. At der ligeledes i Kvæsthusgade eksisterer et oplag af sådanne til udførsel bestemte ben, tror indsenderen så meget mere at burde gøre opmærksom på som han af flere i nærheden boende har hørt klagemål over den derved forårsagede stank. At sådanne oplag o i almindelighed udførsel af ben ikke fremdeles bliver tilladt i beboede distrikter, men henvises til åbne og ubeboede pladser, hvorpå København ikke skønnes at være mangel, tør man sikkert forvente, da de giftige uddunstninger som nu i en koldere tid allerede har været til besvær, vil ved den nærmende sommers tid blive aldeles utålelig. Og drage uberegnelige følger efter sig.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9634-9636)

To Ønsker paa Vesterbroe.

1) Der har før i dette blad været fremsat det ønske at vejen fra Vesterbro til tømmerpladsen måtte udbedres og beplantes med træer, ligesom de andre Farimagsveje, da denne vej bevandres af mange såvel til tømmerpladsen som til de i nærheden værende skydebaner. At dette ønske ikke allerede er opfyldt, må sikkert have sin grund i de vanskeligheder som ønskets fremsætter ikke kender. Men nu da denne vej tillige kan blive en promenadevej for de badegæster der vil besøge den nye anlagte badeanstalt, håber man at den magistrat der har hævet så mange vanskeligheder og forskønnet hovedstadens omegn med beplantede og velbanede veje, også vil hæve de hindringer der kunne være mod dette ønskes opfyldelse.

2) Det er alminelig kendt at fortovene på Vesterbro er belagt med små og spidse sten så at det er en sand pine at bevandre dem. For går man blot fra konsumtionshuset til indgangen til Frederiksberg Alle, så har man samme fornemmelse i fødderne som om man havde stået på pæle. De fleste spadserende eller de som har ærinde til Frederiksberg, går derfor om ad Gammel Kongevej. Denne vej er vist nok smuk og i henseende til den udsigt der findes fra samme, meget behagelig. Men man lider meget af den støv som de mange ekvipager der så hyppigt kører tl og fra Frederiksberg, opvækker, såvel i vindstille som i blæst. Man fremsætter derfor det ønske at disse fortove måtte omlægges med større sten som de hvormed fortovene i København er brolagte. For at gøre de medgående udgifter mindre mærkbar, kunne man begynde med det ene fortov i år og lade det andet bero til næste år.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9633-9634)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 505, 3. september 1825, s. 9988-9989 bekendtgøres at der  nu er sket en forbedring af vejen, og håber at også træer bliver plantet. Det virker dog som vejen ikke blev ordentligt istandsat, se fx Politivennen nr. 1012, 23. maj 1835, s. 350-352

Malersynder.

Da man mindes at De, hr. udgiver før i Deres blad har optaget adskillige malersynder, og da man tilige har lagt mærke til at meget på grund deraf er blevet rettet og forandret, så tillader man sig herved at meddele Dem følgende fortegnelse der muligvis kunne lede til et lignende resultat. Man tillader sig at gøre begyndelsen med de aldeles meningsløse skilte der findes i Vimmelskaftet nr. 136 og 137. På første sted træffer man "Spangs Møbelhandling" og på sidste "G. Bonniers Boghandling" At en møbelhandler kunne lade sig nøje og tage til takke med et så meningsløst og intetsigende skilt lader sig da så nogenlunde forklare. Men at en boghandler, en mand der må antages at være hjemme i det mindste i fædrelandets sprog, kunne modtage og i en række år beholde et sådant skilt, er i høj grad uforklarligt. - I samme gade nr. 21 kan fås mælk og fløde "Somvermorgen" kommer fra landet. - I Badstuestræde nr. 121 er følgende avertissement: "Raae og Kogt Fløde Sød og afskommet Melk, som hver Morgen kommer fra Landet Selges her." -

I samme gade nr. 129 fås "Daabelt Vidt og Brundt Øl." - I Grønnegade nr. 264 "udleies Klæder Kapper og sørge Gardiner." Af Politivennen nr. 483 ser man at sørgedragten i denne gade er lige så sørgelig som dette sørgelige skilt. - I Dybensgade nr. 185 "klinges og limmes alle sorter Porstelein Glas og Stentøy." - I Klosterstræde nr. 71 & 72 bor Vers huus holder S. Madsen. - I Pilestræde nr. 101 ser man, at Hr. "Moberg Anbefaler sig med at Stikke og Trykke." Foruden det ekvivokke der synes at ligge i dette skilt, tror man sig også berettiget til at antage at de af hr. Mobergs kunder der bruger hans stikken og trykken gør vel i selv at læse korrekturen.

At sådant galimatias endnu kan finde sted og det endog i en tid da intet barn må konfirmeres forinden det har aflagt prøve i retskrivning, er mere end besynderligt, og man mener at vedkommende mestre der ikke selv kender det almindelige af sproget, ville gøre vel i desangående at konsultere andre kyndige, blandt hvilke man vel endog kan regne deres egne læredrenge.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9630-9632)

Betleroverhæng i Norgesgade.

Hr. Politiven! Denne benævnelse lader ikke blot formode at De drager omsorg for at gøre politiet opmærksom på alt det der nogenlunde kan forandres, forebygges og forbedres, det være sig af alt hvad som henhører enten til almensikkerheden, til sædeligheden og til den udvortes rolighed. Og at de hidtil har gjort det, kan ikke være underkastet nogen tvivl. Men De kommer på søgnedage nok kun sjældent ud i Norgesgade, da det er så langt fra deres nabolag. For ellers ville de måske der finde adskilligt at anke på og advare imod som meget let kunne hæves. Fx fra om eftermiddagen kl. 5 og til - jeg ved ikke hvor langt ud på aftenen - vil man finde en 3 til 4 vel meriterede matroner, hver med et barn på armen, foruden et par stykker ved hånden, overhænge og forfølge de forbigående om almisse. Matronerne forfølger egentlig ikke selv, men deres medhjælpere foretager sig de løbende forretninger og således ledsager de vandrende den største del af Norgesgade igennem. Stykket fra Garnisonspladsen er man fri for dem, indtil man kommer til hjørnet af Charlottenborg, der findes atter en lille skildvagtinde udsat som fører samme sprog som de efterladte. På grund af alt hvad der ydes til de fattige og al den omhu der drages for dem, finder jeg sådant at være højst upassende, især for fremmede som kommer hertil af søvejen. 

Nok en uorden. I Norgesgade er der en gevaldig fattigskole straks ved Landakademiet. Når børnene går ud af skolen, det være sig middag eller aften, da er det ganske umuligt for noget menneske at passere det fortov, som grænser til skolen. Ja det er endog helt vanskeligt med sikkerhed at gå på det modsatte. For disse unger kaster sten og gadesnavs, ikke egentlig på de forbipasserende, men på sig selv indbyrdes, hvorved de engang imellem kommer i slagsmål og behandler hinanden morderligt. Alt dette må man se på uden at kunne forebygge det. Undertiden kan det vel hænde sig at den forbigående kan træffes med en sten eller en klat snavs, børnene uafvidende som man med tavshed må tage imod. Alt dette kunne meget let forebygges ved at lade børnene gå bort i små afdelinger og forstanderen eller hvad han kaldes burde stå ved udgangen med tampen i hånden for at indsmøre dem der ikke straks forføjede sig til deres hjem. Den skrigen og støjen der ved sådanne lejligheder foregår, vil jeg ikke engang omtale, da nabolaget på dette sted ikke er synderlig stort.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9626-9629)

"Disse unger kaster sten og gadesnavs, ikke egentlig på de forbipasserende, men på sig selv indbyrdes, hvorved de engang imellem kommer i slagsmål og behandler hinanden morderligt". (Kirurgisk Akademi i Bredgade, eller som den hed på Politivennens tid, Norgesgade, 1830. Københavns Museum).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvardes i Politivennen nr. 490.

Norgesgade var sammen med Dronningens Bredgade betegnelser der indtil 1877 blev brugt om det nuværende Bredgade.