15 februar 2016

Den nye Badeanstalt ved Langebro.

Den badeanstalt som i den senere tid er anlagt ved Langebro, hører vist nok til en af de mest almennyttige og højst velgørende indretninger for menneskets sundhed. Et væsentligt gode som vores hovedstad hidtil har savnet, og som publikum altid vil vide at takke administrationen for, da indretningen ikke alene er proper og smagfuld, men tillige i alle henseender nyttig og hensigtsmæssigt. Hvad der vil forbedre nævnte badeanstalt endnu mere, er de mindre badehuse som nu er henlagt på selve strømmen, hvoraf det ene allerede er færdigt. Med hensyn til såvel deres elegante og bekvemme indretning som især til beliggenheden er de langt mere fortrinlige end de gamle badehuse der ligger på strømmen. Det på grund af at strømmen skærer tværs gennem det nye hus som er lagt ved badeanstalten hvorved altså der altid er klart og rent vand. Derimod løber eller skærer strømmen langs igennem de gamle badehuse, hvilket har til følge at al urenhed løber fra det ene hus og ind idet andet, hvilket vist nok må være meget ubehageligt for de badegæster der nødes til at søge de midterste lukafer når de fra en af enderne er besatte.

Ejeren af disse gamle eller næsten på ny opbyggede badehuse vil derfor vist gøre sig publikum meget taknemmeligt hvis han snarest muligt foranstaltede nævnte hus som nu på ny er opbygget, måtte lægges i samme retning som det gamle. Ved denne forandring blev vundet at strømmen kom til at løbe tværs gennem huset og det blev forebygget at den ene badegæst ikke vaskede sig i den andens urenlighed. Også fra sædelighedens og velanstændighedens side betragtet håber man at høje ansvarlige søger at formå ejeren af nævnte badehuse til jo før jo hellere at gøre denne forandring, for derved at kunne befri de mange, såvel af mand- som især af kvindekønnet - der enten på en spadseretur eller af nødvendighed må passere Langebro - for et meget væmmeligt skue af de mange nøgne mennesker der når vejret tillader det, dagligt præsenterer sig samme steds, da disse, når huset blev vendt, kunne springe ud mod pælerækkerne.


(Politivennen nr. 495. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9800-9802)

Rysensteen Badeanstalt. Maleri formodentlig fra 1830'erne. I forgrunden badehusene og de separate afdelinger for mænd og kvinder. Se Redacteurens Anmærkning herunder. I baggrunden til højre Vor Frue Kirkes tårn og til venstre for det vist nok Sankt Petri kirkes tårn. Kreditering: Københavns Museum.

Redacteurens Anmærkning

I Statistisk-Topograpfisk Beskrivelse af Hoved-og Residensstaden Kjøbenhavn, 1839, står følgende: 

§ 24 Søbade-Anstalten
Vestlig for Langebro, er anlagt i Ryssensteens Bastion, paa Vejen til Tømmerpladsene, af en actieforening i Aaret 1824. Bygningen, med en liden Hauge, indeholder 13 Badeværelser med kolde og varme Bade, 6 for Herrer og 7 for Damer; Desuden Aftrædelsesværelser, et Restaurationsværelse, saavelsom Værelser for de Badegjæster, som i længere Tid benytte Badet. Man finder her alle de Beqvemmeligheder, hvorpaa Badegjæster kunne gjøre billig Fordring. Damernes Badeværelser og et Selskabsværelse er ganske adskilte fra Herrernes, som have egne Indgange. Spadseregangen under Volden og langs Stadsgraven, er forbeholdt Badegjæsterne. Paa Strandbredden, ved Badehuset, ere andre kolde Søbade anlagte paa Strømmen.

Rysensteens Bastion eksisterer ikke længere. Den lå i firkanten H. C. Andersens Boulevard-Christiansborggade-Vester Voldgade-Christians Brygge. Dengang lå badeanstalten syd for den daværende Langebro (i dag ville den have ligget nord for). Hvis man kigger på kortet fra 1815, er tømmerpladserne og Langebro tydeligt afmærket så lokaliseringen af søbadeanstalten skulle være nogenlunde præcis omkring Christiansborggade: Tømmerpladserne lå syd for Tivoli og Glyptoteket på Hovedbanegårdens og Politigårdens grunde.

 Om tidligere anstalter, se Redacteurens Anmærkning til indslaget "Om Badehuse".

Bemærk at datoen er forkert, det bør være den 25. juni 1825, således som det også rettes i nr. 496.

Anmældelse af en i Philosophgangen indtruffen Ulykke, og Forslag til Forebyggelse af flere Lignende.

Fredag den 10. dennes henimod aften på hvilken tid en del mennesker, især børn, samles i Filosofgangen for at glæde sig i den frie natur, indtraf den ulykke på det sted at et par heste løb løbske med en vogn, hvorved et pigebarn på henved 6 år blev kørt ihjel på stedet. Denne sørgelige tildragelse har ledt indsenderen heraf - som før ligeledes har været vidne til at løbske heste har passeret nævnte sted - på den tanke at fremkomme med et forslag til lignende ulykkers forebyggelse i fremtiden, og består af dette: At Filosofgangen måtte gives et forsvarligt rækværk, lig det som er anbragt langs med esplanaden ud til Esplanaden: fra bommen ved Vesperport til bommen ved Ny Kongensgade. Man vil måske kunne indvende at sådant ikke var nødvendigt fra hjørnet af Farvergade til sidstnævnte bom, da der på dette strøg findes en grøft. Men da denne ikke er bredere end end rendesten, og har flere overgange, er det indlysende at det er meget let overvindelig hindring for heste i forvildet tilstand. En bom måtte anbringes lige for Lavendelstræde, for opkørslen til møllen hvortil den den der posterede skildvagt kunne have nøgle, og måtte for resten rækværket have de fornødne indgange eller åbninger for fodgængere, men tillige slutte så tæt til de forskelige bomme at den tilsigtede nytte blev opnået. Da vedkommende autoriteter altid er villige til at fremme gavnlige indretninger for staden, så håber man at dette forslag også vil måde fortjent opmærksomhed.

(Politivennen nr. 495. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9798-9800)

Bemærk at datoen er forkert, det bør være den 25. juni 1825, således som det også rettes i nr. 496.

14 februar 2016

Ønske om Forbud mod Svømmen ved Toldboden og flere steder.

Indsenderen af dette har gennem flere somre set på en uskik med det stille ønske at de ansvarliges opmærksomhed engang måtte rettes mod det. Men da dette hidtil ikke er sket, vil han nu pege på den, og i sømmelig beskedenhed ytre det ønske at se den fjernet. Denne uskik er den almindelige svømning ved Toldbodtrappen, bommen, Langelinje og vejen ud forbi Classens Have. Disse sidste er som bekendt meget yndige spadsereveje, og meget besøgt af stadens østlige beboere. Ligesom toldboden og dens brohoved med den skønne udsigt over Reden, Holmen og havnen under en sjældent behagelig aftenscene. 

"Denne uskik er den almindelige svømning ved Toldbodtrappen, bommen, Langelinje og vejen ud forbi Classens Have." (Parti af Toldboden, C. F. Christensen, 1820-29. Formentlig er der tale om havneområdet forrest i billedet. Statens Museum for Kunst).

Hvor hårdt! at så yndige spadseresteder ophører at være tilgængelige for damer så snart vejret tillader svømning. For hvilken far, slægtning eller elsker kan tage kære kvindelige personer med til steder hvor deres blufærdighed krænkes så groft? Og hvor forlegen og ilde må en fintfølende mand ikke føle når han på en spadseretur med damer uventet ser et par nøgne mennesker komme frem tæt ved vejen han skal passere. At sædelighedspolitiet i tænkeren øjne har samme vigtighed som sikkerheds- og bekvemmelighedspolitiet, er en forvisning der giver indsenderen det sikre håb at dette vink ikke vil blive upåagtet hvis det når de ansvarliges opmærksomhed. 

Vores fædreland har gjort så store fremskridt til sand kultur - og hvad er den foruden offentlig agtelse for sædelighed - at det må smerte patrioten når det første den fremmede møder er et syn der så lidt kan indgyde ham fordelagtig mening om det folks delikatesse han indtræder iblandt. Når den dannede udlænding ved landgangen fra paket- og dampskibet leder sit kvindelige selskab op ad trappen mellem nøgne mennesker der ganske uden følelse for kvindelig blufærdighed trænger sig nysgerrige omkring dem, eller øver deres kåde og ublu kunster i vandet. 

Det er sandt nok at svømning er en lige så gavnlig som behagelig legemsøvelse hvis almindelighed er et nationalgode som vi takker vores nærværende faderlige regering for. Men et lige vigtigt anliggende er nationalsædelighed. Og hvor kan der være sædelighed hos et folk som ikke kendte blufærdighed? Hvordan skal denne bestå når mandkønnet ikke agter den? Man siger ikke heller at der gives andre spadsereveje at søge. For de nævnte er så langt at foretrække for landevejen der er indhyllet i støv, overgår dem i stille ynde som vederkvæger sindet at man hellere bør tillades at sige, der gives steder nok at svømme ved. Som: uden for Kalkbrænderierne, skibsværfterne og andre afsondrede steder. Ligesom brug er i andre lande, hvor dertil er anvist enkelte pladser som endog sine steder sikres ved udsatte vagter for uvedkommendes nærværelse. 

Hvor denne for sundheden så befordrende legemsøvelse er anset, både for dens gode og onde følger at være af nationalvigtighed nok til at fortjene politilove og opsyn. Sluttelig erindres at der eksisterer en forordning af 14. juni 1794 hvorved det forbydes at svømme ved Toldboden, kanalerne, Knippels-, Holmens og Højbro under straf af 1 eller 2 timer i gabestokken.

(Politivennen nr. 493. Løverdagen den 11te Juni 1825, s. 9749-9752)

Redacteurens Anmærkning

De mange artikler i Politivennen om dette emne synes ikke at have ført nogen vegne. Samme klagepunkt kan læses i artiklen "Ønske om Forbud mod den bestandige Badning, som finder Sted ved lange Linie og sammes Nærhed." i Politivennen nr. 967, lørdag den 12. juli 1834, s. 494-497. 
 

13 februar 2016

Bøn for Klæderne.

Tirsdag den 30. maj kl. 9 om morgenen gik anmelderen forbi posten ved porten til Ehlersens Kollegium. Uden at ane noget, bliver han uformodentlig standset i sin gang og ser sin frakke klæbet fast til posten der nyligt (måske endnu samme morgen) var blevet tjæret. Da fortovet er meget smalt, må en endog sagte vind nødvendigt sætte den forbigåendes frakke i berøring med posten, og det var desårsag meget at ønske at en stang eller et andet mærke i sådant tilflælde for fremtiden måtte blive hensat indtil tjæren var tørret ind.

(Politivennen nr. 492. Løverdagen den 4de Juni 1825, s. 9745)

Fælt Syn og værre Lugt.

Bag et plankeværk for gården i Lille Amagergade nr. 329 står adskillige arbejdsvogne, hvoriblandt to natrenovationsvogne, uden noget skur eller dække under åben himmel. De der bor lige overfor, har udover et ikke smukt udsigt truslen om at forgå af stank når de åbner et vindue for at få frisk luft i værelserne. Da det næppe er tilladt ejeren af disse vogne at henstille dem således, og i den tilstand som de er i fra den natlige kørsel, så anmodes han herved om at tænke på at hans naboer og genboer på trods af at de ikke er rige, men dog mennesker der i det mindste bør nyde luften sådan som den her gives, uden nogen vilkårlig meddelt pestagtig smitte og altså bringe hans vogne i skur. Skulle man derimod atter have årsag til at føre anke over det, da vil sikkert vores retfærdige politi og sundhedspoliti bringe ham til bedre overbevisning.

(Politivennen nr. 492. Løverdagen den 4de Juni 1825, s. 9743-9744)

Redacteurens Anmærkning

Amagergade 329 blev sammenlagt med 328 i 1821. I 1859 skiftede det nummer til Amagergade 6/Christianshavns Vold 23 og i 2008 til Amagergade 6. 


"Bag et plankeværk for gården i Lille Amagergade nr. 329 står adskillige arbejdsvogne, hvoriblandt to natrenovationsvogne, uden noget skur eller dække under åben himmel". (Amagergade set fra volden, foto af Hauerslev, 1898. Nogenlunde heromkring om vognene have stået. Kreditering: Københavns Museum)