Rotter på Assistenshuset.

En pålidelig mand beklagede sig forleden dag over skødesløshed ved Assistenshuset i følgende fortælling:

"Min søn som er meget øm over sine klæder, pantsatte sin bedste kjole på Assistenshuset for at have den i sikker og god forvaring fordi han rejste på landet med flere andre kjoler der var aftalt på det nøjeste hos den franske skrædder for 66 rigsbankdaler, 2 mark 11½ skilling for møls og tjæres antændelse. Da kjolen blev indløst, fandtes at den ene lomme, hvori formodentlig gemtes noget brystsukker, var ædt op af de tyrkisktænkende rotter, hvilken malheur vel ikke ville have fundet sted når huset var forsynet med katte eller man havde anvendt det simple middel at sætte vand for rotterne, da det er bekendt at rotterne ikke skærer klæde eller papir når de ikke savner drikke."

Fortælleren var af den mening at Assistenshuset bør være ansvarlig for det pant der indsættes og altså i dette tilfælde godtgøre tabet. Herpå vil indsenderen ikke indlade sig mere vidtløftigt, men efterligne hr. Baron Wedel-Jarlsberg i blot at fortælle utøjets gerninger.

(Politivennen nr. 513. Løverdagen den 29de October 1825, s. 10115-10117)

"Min søn pantsatte sin bedste kjole på Assistenshuset for at have den i sikker og god forvaring fordi han rejste på landet med flere andre kjoler der var aftalt på det nøjeste hos den franske skrædder". (Assistenshuset. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Den nævnte baron kan være Fritz Wedel Jarlsberg. Under den kortvarige lempelse af trykkefriheden i årene op til 1799 ivrede han for denne. Ifølge Wikipedia havde han i 1821 udgivet et skrift med tvivlsomme idéer nationale økonomis forbedring. Det var gennem censur i Kancelliet, men blev udgivet. 

Et Par Bemærkningen ved Søbadeanstalten.

Den heldige bestræbelse som bestyrelsen hidtil har vist for at bringe søbadeanstalten til muligste fuldkommenhed, opmuntrer mig til at gøre den opmærksom på nogle forandringer som efter min mening kunne lede til det samme mål.

1) De trætøfler som findes i badeværelserne til brug for badegæsterne, er et meget ubekvemt fodtøj, især for dem hvis fødder ikke passer til dem. Kunne sådanne ikke helt undværes hvis man fra hvilebænken til badekarrets korkplade på gulvet anbragte en strimmel filt eller kalmuk af en alens bredde. Denne var både behagelig og varm at træde på.

2) De fleste badende som stiger ud af det varme bad, ønsker sig vist især på den koldere årstid en let og vis bedækning, hvori de indsvøbte kunne hvile sig nogle minutter og til dels klæde sig på. Dertil har bestyrelsen allerede anskaffet flonelsbadeskjorter som er åbne foran. Men der gives ikke få som ikke kan lide uldent på den bare krop. For sådanne ville det være behageligt om de kunne få disse badeskjorter af hvidt bomuldstøj.

3) For dem som ønsker at foretage hudens gnidning i eller efter det varme bad, hvilken gnidning dels er behagelig, dels gavnlig, savnes frottehandsker eller børster. Handskerne kunne sys som bælgvanter af stærkt lærred, indvendig beklædt med groft hvidt klæde eller vadmel og indrettes til at fæste om håndleddet for ikke at glide af under arbejdet. Børsterne kunne enten indrettes som aflange, flade og smalle puder, fæstede på en træplade, stoppet med krølhår og udvendigt beklædt med skæg eller stiv hård plys. Eller også som vores virkelige børster, korte og af blødere hår. Det forstår sig selv at ingen sådan brugt handske eller børste måtte udleveres til nyt brug uden først at være vasket og tørret. De fleste sådanne handsker måtte sys til den højre hånd og afpasses efter det almindeligste mål for mandfolk- og fruentimmerhænder.

4) Bestyrelsen har anmodet badegæsterne om at lade badevandet løbe ud for at vinde tid for den efterfølgende, men er dette altid tilrådeligt? Bør ikke karret for at undgå al mulig smitte når vandet er løbet ud, skrubbes og tørres af opvarterne? Og dette sker uden tvivl bedst før vandet er fuldkomment afløbet. Skulle opvarterne allerede have ordre til sådant forhold, beder jeg om tilgivelse for en unødvendig anmærkning.

(Politivennen nr. 513. Løverdagen den 29de October 1825, s. 10097-10100)

Redacteurens Anmærkning

Der må være tale om den søbadeanstalt som er omtalt i Redacteurens Anmærkning til artiklen fra 2. juni 1825. Se denne.

Bekendtgørelse.

Efter hvad man senere har erfaret var den person der på en så skammelig måde mishandlede en sovende engelsk matros i Lille Kongensgade, ikke virkelig, men kun interimsportør på Frederiks Hospital. Han har senere for at undgå videre ubehagelighed absenteret sig da han rimeligvis kunne gætte sig til sagens udfald. Den mishandlede matros er taget under kur på nævnte hospital.

(Politivennen nr. 512. Løverdagen den 22de October 1825, s. 10094-10095)

Skammelig Fremfærd mod en sovende engelsk Matros.

Motto: Hvis du ikke lemmer, liv vil vove
Stå ej på gaden for at sove.

Hr. Udgiver.

Da det er enhver god undersåts pligt at bidrage til at se nedrig kådhed og ondskab straffet, bedes De at indføre følgende bevislige faktum i Deres gavnlige blad.

Onsdag den 5. oktober i middagsstunden stod en engelsk matros ved en forspændt vogn i Lille Kongensgade og sov. Han støttede hovedet på en pose som han havde lagt på vognen. Adskillige forbigående standsede vel ved at se ham, men da de erfarede at han sov, gik de igen. Endelig kom en karl (portør på Frederiks Hospital), rygende på sin pibe til stedet. Og da han blev opmærksom på matrosen, betragter han ham noget, går derpå hen til ham, griber ham i håret, løfter hovedet op og rusker ham. Men matrosen som sov meget tungt - en følge af en stærk rus som man siden erfarede han havde haft - vågnede ikke. 

"En engelsk matros stod ved en forspændt vogn i Lille Kongensgade og sov, støttende hovedet på en pose han havde lagt på vognen." (Lille Kongensgade 2015. Eget foto).

Nu fandt portøren på et andet middel. Han begyndte nemlig at puste ham røgen af sin pibe i ansigtet, hvorpå matrosen begyndte at røre på sig. Men da han dækkede sit ansigt til med posen for at undgå tobaksrøgen, trak portøren den fra ham, stak piben ind under hans arm op mod kinden og brændte ham således i ansigtet med pibehovedet, idet han vedblev at dampe og puste røgen ud af piben. Nu vågnede matrosen. Men efter længe at have søgt at skærme sig mod denne påtrængende og ondskabsfulde vækker, tabte han tålmodigheden og hans harme brød ud imod denne så skadefro plageånd. Han sprang op imod portøren. Men da han ikke kunne tale dansk, og så sig omgivet af en del mennesker, trak han i sin forvirring og forbitrelse en kniv op af lommen, formodentlig for at forsvare sig med en,eller hævne sig på sin tyran. Men da denne så dette, fik han af en tilstedeværende en stang eller knippel og for med den ind på matrosen samt mishandlede ham med morderiske slag. Dette bragte den endnu berusede matros endnu mere i harnisk. Han kastede sin trøje for i mag at slås med sin modstander. Men da denne havde trukket sig lidt tilbage og den berusede ikke straks fik øje på ham, løb han ned ad gaden. 

Imidlertid var der adskillige der anmodede portøren om at begive sig bort, hvortil han dog ikke var villig, men gav tværtimod sin hat til en af tilskuerne, og da matrosen kom tilbage, for han straks løs på ham, kastede ham ned i rendestenen og slog ham atter morderisk, hvorefter han endelig gik sin vej. Matrosen blev efter at have ligget og jamret sig meget bragt hen til hr. amtskirurg Westphal som drog omsorg for at han blev bragt på hospitalet. 

Anmelderen kan ikke undlade at offentliggøre ovenstående skønt han beklager derved at fremsætte et eksempel på at der blandt de godmodige danske findes enkelte som uden given årsag udøver sådan niddingsdåd mod sagesløs mand og således skænder det danske navn hos fremmede.

(Politivennen nr. 511. Løverdagen den 15de October 1825, s. 10074-10077)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 512. 22. oktober 1825, s. 10094-10095. 

Uorden af Slagterdrenge.

Anmelderen så i lørdags mellem klokken 6 og 7 i skumringen ikke en hyrdedreng, endnu mindre en Oehlenschlägers hyrdedreng, men en slagterdreng drive en stor flok får og lam ned af den alle som almindeligvis kaldes Kærlighedsstien og som vores gode majestæt med bekostning har anlagt og forskønnet til Københavns indbyggeres bekvemmelighed og fornøjelse. Var dette endda sket på Ægteskabsvejen (det er den som går i lige linje med ovennævnte op til broen ved Peblingesøen), så ville man ikke have påtalt det. For på den vokser ikke træer, men kun nælder og tidsler. Men at forvolde ødelæggelse på en vej som øvrigheden med bekostninger har anlagt til publikums fornøjelse, er en uforskammethed som bør anmeldes for at de ansvarlige opsynsmænd kan blive gjort opmærksom på sådanne utilladelige friheder som slagterdrenge og andre tiltager sig.

(Politivennen nr. 511. Løverdagen den 15de October 1825, s. 10072)

"En slagterdreng drev en stor flok får og lam ned af den alle som almindeligvis kaldes Kærlighedsstien og som vores gode majestæt med bekostning har anlagt og forskønnet til Københavns indbyggeres bekvemmelighed og fornøjelse". (Sortedamssøen omkring 1830)

Redacteurens Anmærkning

Kærlighedsstierne gik langs søerne. Ægteskabsstien var betegnelsen for stykket fra Søtorvet til Østerbrogade, også kaldet Skilsmissestien.