Ubehagelig Middagsduft paa Nørregade.

I dette blads nr. 547 påankes den ubehagelig morgenduft som brændevinsbrænderen i Torvegade på Christianshavn længe har opvartet sine genboere og naboer med. Dette er ligeledes tilfældet med akvavitfabrikaten *), som bor på Gammeltorv, og har sit akvavitværk på Nørregade nr. 251. Fra denne fabrik lader han et par gange om ugen sin stinkende kogødning eller renovationsrariteter læsses på den tværs over gaden holdende vogn, denne pålæsning vedvarer for det meste fra kl. 11 til 12 om formiddagen, og forårsager en ækel lugt både for genboer og naboer.

Det er derfor at anmelderen gennem dette blad vil gøre akvavitfabrikanten opmærksom herpå, og man tror at denne pålæsning i det mindste bør ske før kl. 10 om formmiddagen, men ikke til den her meldte tid da flere netop er i begreb med at nyde deres middagsmåltid, og som dessert må indånde denne væmmelige stank.

Det burde i det hele taget være enhver brændevinsbrænder pålagt om sommeren at lade sin blandede korenovation udføre senest kl. 6 om morgenen og om vinteren kl 8, og ikke besvære de omkringboende med denne ækle lugt på anden tid af dagen.

(Politivennen nr. 550. Løverdagen den 15de Juli 1826, s. 450-451)

Redacteurens Anmærkning

Nørregade 251 er vores dagens Nørregade 4.

Nørrebro.

Flere har undret sig over at denne bro som betragtes som en af Københavns forstæder, helt mangler en væsentlig nødvendighed: Belysning.

For anmelderen af dette er det ligeledes ubegribeligt hvorfor Nørrebro som har den største passage af kørende og ridende, skal savne dette gode da Vesterbro både har en del lygter samt vægter til at passe dem.

Da Nørreport nu står åben vinter og sommer hele natten og som sagt den meste passage finder sted gennem denne port, så var det ikke så urimeligt gennem dette blad at fremkomme med det ønske at denne bro måtte forsynes med 25 til 30 lygter, NB noget bedre indrettet end Københavns almindelige gadelygter der kun afgiver en meget sparsom belysning. Disse lygter burde anbringes fra Nørre Fælled til Fæstningsbroen og fra Assistenskirkegård til noget forbi Blågård.

Nørrebro bebos af en del familier både vinter og sommer, og flere familier og selskaber har sommerværelser der. Det er derfor meget ubehageligt både for den ene og anden i mørke sommer- og vinteraftner at vandre i mulm og mørke.

Anmelderen er overbevist om at Nørrebros beboere med største velvillighed ville yde en passende lygteskat samt underholde 1 til 2 vægtere der kunne passe lygterne og nogenlunde påse orden.

Man foreslår at anbringe 6 lygter fra enden af Nørre Fælles til hjørnet hvor vejen går til Peblingesøen, 5 lygter derfra til Peblingesøen, på broen over søen 6 ditto, i alleen 6 ditto, samt 5 til 6 stk. ved Blågård. I alt henved 28 til 30 lygter. Udgifterne til et så ringe antal lygter vil ikke forvolde Nørrebros beboere nogen frygtelig afgift. Og da forpagtningen af Nørrebros bom i flere henseender afgiver en klækkelig fortjeneste, så burde en del af denne lygteskat falde på bomforpagterne. For de kunne da vente at flere kørende, ridende og gående ville passere fra og til Nørrebro når man fandt den belyst.

Det ville vist nok være Nørrebros beboere højst kært hvis en sådan foranstaltning snart måtte finde sted. Og skal det glæde anmelderen om de høje vedkommende ville tage dette forslag i overvejelser.

(Politivennen nr. 550. Løverdagen den 15de Juli 1826, s. 447-449)

Redacteurens Anmærkning

En lignende artikel findes i Politivennen nr. 661, 30. august 1828: "Bøn om Belysning paa Nørrebro" s. 574-576. Heri henvises til tidligere artikler og konstaterer at der ikke er sket noget på trods af Nørrebros vækst og at der er ved at blive opført et teater.

Ønske til Fordeel for uformuende Badegjæster.

I adskillige år og også i denne sommer har den såkaldte Køkkenkurv afgivet et i flere henseender bekvemt badested for de mange hvis omstændigheder gør en besparelse af den udgift nødvendig eller ønskelig som en daglig brug af badehusene medfører. Anmelderen heraf har nogle gange været vidne til at den ved indgangen til samme vagthavende underofficer beredvilligt har tilstedt ældre adgangen efter først at have forvisset sig om at de kunne svømme, og tillige at børn der er overladt til sig selv, er blevet bortvist. Men onsdag den 14. f. m. om eftermiddagen blev alle tilbagevist således som dette også enkelte dage før skal have været tilfældet.

For dem som ønsker at benytte lejligheden der og også i almindelighed blive indladt, er dette ubehageligt, og opvækker tillige den formodning om egenrådighed dersom man ikke vil antage at adgangen beror på de forskellige vagthavendes forgodtbefindende. Men under alle omstændigheder er det vist manges ønske at rette ansvarlige ville udstrække den allerede nu havende tilladelse til alle dage.

(Politivennen nr. 549. Løverdagen den 8de Juli 1826, s. 439-440)

I Adelgaden er en Høker end saa fæl, at han mon' Slaverne beværte med en Pæ'l.

Netop den samme spækhøker i Adelgade nr. 227 hos hvem en del slaver ifølge bladets næstforrige nummer spiste frokost den 20. i forrige måned, har atter ageret slavevært mandag den 3. i denne måned mellem kl. 6 og 7 om morgenen. 

En slaveunderofficer sammen med 4 slaver stod ganske fortrolige indenfor den åbne butiksdør og tømte et ølglas fyldt med finkel.

Skulle nævnte høker endelig ikke være i stand til at undvære et sådant slaveselskab, så vil man herved give ham det råd at ansøge tilladelse til at være privilegeret slavevært, og han vil da trygt og uforstyrret kunne underholde sig med disse personer.

Man slutter denne anmeldelse i det visse håb at vedkommende autoritet der med så megen beredvillighed søgte at sætte skranker for sådanne slavebesøg, vil gribe ind mod ovennævnte slaveunderofficer fornødne forholdsregler. Bladets udgiver opgiver om fornødent flere øjenvidner.

(Politivennen nr. 549. Løverdagen den 8de Juli 1826, s. 438-439)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen følger op på nr. 547, 24. juni 1826, s. 407-409. Artiklen følges op i nr. 552, 29. juli 1826, s. 491 og nr. 556, 26. august 1826, s. 567-568.

Adelgade 227 blev i 1859 til Adelgade 48, og i 1943 indbefattet i matrikel 650 "Dronningegården", dvs. det store byggekompleks Borgergade/Dronningens Tværgade.

Au, au, de slemme Steen!

Vil du, for benbrud ej stå fare,
Så lyt til vennens sang;
For Guds skyld, ven! O! tag dig vare
For Did'rik Badskjærs Gang!-

Et af de små stræder hvorigennem der bestandig er megen passage og hvis brolægning dertil er i en jammerlig forfatning, er unægtelig Didrik Badskærs Gang. Her findes aldeles intet fortov, i det mindste intet passabelt, og den egentlige gade er således ud og ind brolagt med store sten, at den er ikke er dansemester eller har lært at voltigere, tit har sin store nød med at komme derigennem især når der er færdsel af vogne. Man beder derfor høje vedkommende da terrænet desuden ikke er betydeligt, at der snart måtte foretages en forbedring ved denne brolægning.

(Politivennen nr. 548. Løverdagen den 1ste Juli 1826, s. 422-423)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 568, 18. november 1826, s. 764 blev bekendtgjort at omlægningen af gaden nu var iværksat.