Ønske fra Frederiks Hospital.

En af de vigtigste anordninger en læge udsteder ved sygelejet, er at den syge skal nyde uafbrudt ro. Og denne anordning føler enhver sig forpligtet til at efterkomme. Ja endog vedkommende hvem det ikke påhviler som umiddelbar pligt at være om den syge, forholder sig i almindelighed stille og rolige, når de ved at syge er i nærheden, som muligvis kunne foruroliges ved larm og støj. Det synes altså at være pligt for enhver der bor nær ved et hospital at sørge for, ikke ved nogen slags utidig støjen at overbevise de syge om at de er langt fra at befinde sig i rolighedens bolig.

Imidlertid synes det at portneren, opsynsmanden, betjenten (eller hvad han ellers er) ved det katolske kapel i Bredgade anser denne pligt temmelig negativ, da på samme sted høres en hund der især i de seneste måneder har foruroliget patienterne på den side som vender mod kapellet med gøen, tuden og allehånde spektakel. Sandsynligvis er denne tuden for en del forårsaget ved at dyret mangler næringsmidler. På grund af at dets tuden er periodisk, er en af hovedperioderne for dets ubehagelige virksomhed den tid da middag holdes på hospitalet, og det altså formodentlig kan lugte maden. Om nu barmhjertigheden mod det har været større i juledagene end ellers, eller hvilken anden beroligende årsag der har fundet sted, kan man ikke vide. Men vist er det at hunden var meget mere stille og lod sig mindre høre i de dage end ellers var tilfældet, hvilket dog i de seneste dage atter har forandret sig da den især i middagstiden atter er blevet særdeles urolig.

Adskillige på hospitalet er så syge at de slet ikke kan tåle denne uharmoniske musik. Ofte kan det træffe at den syge just på den tid kunne nyde et øjebliks blund hvorfor nævnte betjent anmodes om at fodre sin hund så rundhåndet at den ikke af sult skal drives til på en sådan måde at tilkendegive sit mishag som mere træffer aldeles uskyldige end den det burde påminde. Men hvis ører formodentlig er alt for forhudede siden hundens tuden endnu ikke har kunnet nå dem.

(Politivennen nr. 628 Løverdagen den  12te Januar 1828, s. 26-28).

"Portneren ved det katolske kapel i Bredgade anser denne pligt temmelig negativ, da på samme sted høres en hund der især i de seneste måneder har foruroliget patienterne på den side som vender mod kapellet med gøen, tuden og allehånde spektakel." (Frederiks Hospital i Bredgade, nu Dansk Design Museum. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020)

En Bøn ved Kjøbenhavns Børs.

Allerede begynder dette fjerde Christians hæderlige minde at fremtræde lyst og skønt af den uhumskdynge og den svaghedstilstand hvorunder det så længe sukkede. Mens endnu opmærksomheden er henvendt på Børsen, vover indsenderen at fremkomme med efterfølgende bøn.

Der er nemlig ved denne bygning der dog omslutter og omsluttes af så mange mennesker i deres daglige dont - intet lokum. Butiksejerne må i den henseende søge hjælp dels hos de omboende, dels ved benyttelse af nøgler til de kongelige kollegiers priveter. Herved må de fjerne sig langt fra Børsen som en isoleret bygning, og mange ubehagelige tilfælde hvoraf forkølelse ikke er en af de ringeste, er forbundet dermed. Da nu en sådan forkølelse er lige farlig hvad enten den kommer a posteriori eller ad posteriori, så er indsenderen bøn denne: At Børsen ved den generalreparation som nu foretages, måtte forsynes med et nærliggende lokum. Sikkert vil alle butikkernes taknemmelighed lønne vedkommende for indretningen af dette nødvendige rekvisit ved ethvert velindrettet hus.

(Politivennen nr. 628 Løverdagen den  12te Januar 1828, s. 21-22).

Varsko til Bageren i Sqvaldergaden.

Man mener at man bør gøre Dem opmærksom på at en stor mængde duer næsten dagligt besøger Deres rugloft i pakhuset længst nede i gaden. Muligvis er det Deres egne duer, og det kan i givet fald synes ligegyldigt, om disse søger føden der eller om denne gives dem i gården. Men der findes folk som tænker på at duerne giver vederlag for det de har nydt og at sådant let kunne komme i brødet eftersom man i almindelighed ikke plejer at foretage nogen ængstelig rensning med rug som blot grovmales. Og da sådanne folk vel ikke ynder sådant blandingsbrød, kunne de fratage Dem deres næring. Hvilket jo ville være tab for Dem. Man er derfor så fri at give Dem det råd at spænde et net for lugen.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 11-12).

Et Ønske.

Man ønsker ret meget at høje ansvarshavende vil drage omsorg for at den store børssal ikke fremtidigt som hidtil, bliver brugt til lege- og forsamlingsplads for børn af den laveste klasse, da disse i modsat fald vist nok om føje tid, vil anbringe sådanne prydelse af snavs, kridt, farve og andet mere på søjlerne og væggene som man har største grund til at ønske bandlyst fra dette sted.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 9).

Varsko til Kjelderbeboeren i ny Adelgade nr. 320

Fra den i titlen nævnte kælder er der i lang tid næsten hver morgen, ja undertiden endog om dagen, blevet udkastet sådanne ekskrementer som man ellers plejer at skjule i det rum i gården som er bestemt for det. Da denne urenlighed ikke alene afgiver et væmmeligt skue, men tillige en forpestende stank, så anmodes kælderherren om at en sådan ulejligende uskik bliver afskaffet, da Sundhedspolitiet i modsat fald vist nok vil råde båd på det.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 4).