Bøn om nogle Forbedringer i Charlottenlunds Skov.

Det er anmelderen heraf meget behageligt at erfare at erindringen i dette blads nr. 615 fra forrige år angående borthugning af de gamle hasler som så aldeles havde overlevet sig selv, i Charlottenlunds Skov ikke har været uden virkning da man i disse dage har fundet mange bunker af denne hugning ligge hist og her i nævnte skov, formodentlig til salg og bortkørsel. Man tvivler ikke på at en sådan borthugning efter omstændigheder vil blive fortsat til næste vinter, og det vil være til skovens forskønnelse når unge skud kommer op hvor de gamle blev hugget væk.

Men hvad der endvidere endnu kunne være til forbedring, ja endnu mere snarere en nødvendighed i nævnte forlystelsesskov og som synes endog for øjeblikket at være et meget forargeligt skue, er det at det lokum der er anbragt ved den venstre ende af teltene, står så aldeles bart og blottet for alt skjul. Især må det være ubehageligt for damerne at blive så frit beskuet af alle i nærheden gående eller stående mandspersoner når de efter naturens orden nødvendigvis skal besørge denne ellers så aldeles nødvendige bekvemmelighed. 

"Ved den venstre ende af teltene står det anbragte lokum så aldeles bart og blottet for alt skjul." (J. P. Møller: Parti i Charlottenlund Skov, 1830. Statens Museum for Kunst).

Anmelderen henstiller derfor dels til forvalteren på Charlottenlund og dels til lejerne eller ejerne af teltene, som begge formodes at have betydelige fordel af Københavns indbyggeres og andres besøg i nævnte skov, enten at opsætte et højt risgærde eller også et plankeværk af brædder foran nævnte lokum som helt kan skjule samme fra de to sider og derimod kun åbne en sådan adgang til samme bagfra ved en eller to små omveje så især damerne kan besøge samme ubemærket. Bedre og mere ønskeligt ville det være om der blev indrettet endnu et andet lokum og at det ene udelukkende blev bestemt for damer og det andet for kavalerer, dog noget fra hinanden.

Måske et af Gentofte sogns fattiglemmer ville kunne finde rigeligt udkomme så længe sommeren varede ved at holde alt i orden, såsom ved at lukke op og i, ved at besørge rengøringen osv. For de fleste der besøgte indretningen, ville vist nok gerne give en skærv til den nødlidende opvarter.

(Politivennen nr. 646, Løverdagen den 17de Maj 1828, s. 318-320).

Redacteurens Tilføjelse.

Af en artikel i Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende, den 10. december 1828 kan man aflæse den stigende bekymring for forlystelseslivets udvikling i København:

Kjøbenhavn, den 25de November. Man har i den sildigere Tid heri Staden seet flere mærkelige exempler paa den frappante Overhaandtagen af Sands for Forlystelser, hvorom allerede den bestandige voxende Mængde af Klubber og dramatiske Selskaber længe har afgivet et uforkasteligt Vidnesbyrd. Blandt de nyeste exempler herpaa fortjener at anføres, at der i Søndags Aftes paa een og samme Tid gaves Forestillinger paa det Kgl. Theater og paa begge Moerskabstheatrene udenfor Vester- og Nørreport, Concert i et musiklask Selskab, Comedie i et af de dramatiske Selskaber og Assemblee i en af Hovedstadens Klubber, og at disse forskjellige Forlystelser, uagtet kun et af de offentlige Skuespilhuse (Nørrebroes-Theatret) havde propfuldt Huus, dog vare i den Grad besøgte, at man uden Overdrivelse kan anslaa Tallet af dem, der deeltoge i samme, til henved fem Tusinde. Da al denne Anledning til offentlig Forlystelse fandt Sted paa en Søndag, og saaledes paa en Dag, da i ældre Tider det gjensidige Familie-Samqvem næsten udelukkende dyrkedes, synes man heraf ikke uden Føie at kunne slutte til en forholdsmæssig betydelig Aftagelse i den private, huuslige Selskabelighed - omendskjøndt Forholdet vel endnu ikke her kan siges at afgive et saa ugunstigt Resultat for denne, som det for Tiden er Tilfældet i flere fremmede Hovedstæder.

Efterretning for Vedkommende.

Anmelderen har hørt at befordringsvognene eller de såkaldte returvogne hvert år bliver besigtiget for at de skal være forsvarlige og således at rejsende som benytter dem, intet har at udsætte på dem. Men hvis dette er tilfældet, da må det være længe siden et sådant syn fandt sted. For forleden dag så anmelderen i Store Kongensgade en sådan vogn der skulle befordre to damer til Helsingør, og som manglede alt hvad man kan henregne til bekvemmelighed. Ja selv trinnet op på den venstre side af vognen var borte. Karlen havde ingen stige, og det havde set slemt ud for de stakkels damer dersom ikke en husejer i nabolaget der så deres forlegenhed, havde ladet en karl hente en trappestige ved hvis hjælp de endelig slap op på den høje og umagelige vogn.

Man anmelder dette da det kunne være muligt at vognen kunne få retur med fremmede rejsende og der er vist ingen tvivl om at disse da ville finde en sådan befordring dårlig og ubekvem, især med hensyn til betalingen. At nogen vognmand skulle befordre rejsende med vogne der ikke var synet og godkendt, kan man vel ikke formode. Hvem denne omtalte vogn tilhørte, ved anmelderen ikke. Men kusken var en næsvis holstener der besvarede de spørgsmål han blev stillet, studs og inurbant.

(Politivennen nr. 646, Løverdagen den 17de Maj 1828, s. 316-317).

Drengeuorden

Om aftenen fra kl. 6 til henimod 9 samler der sig i Antonigade en flok drenge som der driver deres spøg på en for beboerne meget kedelig måde. Denne spøg består i en rædsom hujen og skrigen, skælden og smælden så at man ikke kan få ørenlyd i husene. Taler man til dem og formaner dem til ro, bliver disse skalke argere end før. Ja det er endog sket at en sådan rolighedsprædikant har fået sin stuedør slået op og et stykke brænde kastet efter hans hoved til salær for hans forelæsning. Gadens beboere ville være meget taknemmelig for den som kan udspekulere et brugbart middel mod dette onde.

(Politivennen nr. 646, Løverdagen den 17de Maj 1828, s. 315-316).

Tre Spørgsmaale.

1) Hvor kan det tillades at så mange personer af forskellig køn spadserer omkring i de såkaldte kancellibygninger dels for at tigge, dels for at sælge og måske af andre meget upassende grunde da dette dog ikke synes anstændigt i de kongelige bygninger.

2) Kunne det ikke lade sig gøre at der anbragtes bænke hist og her på Christianshavns Vold mellem møllen ved Sankt Annægade og qvintus da mange, især aldrende personer som spadserer der, sikkert gerne ønsker engang imellem at hvile sig? De ansvarshavende ville derved meget forpligte sig de spadserende som ønsker at vandre denne vej.

3) Kunne der ikke hist og her på gaderne anbringes steder hvor trængende lidt mere skjult kunne skille sig ved deres fluidum uden at dette bliver stående som nu og derved forårsager ikke alene et væmmeligt syn, men også især om sommeren en meget ubehageligt lugt? At man på enkelte steder finder andet menneskeligt der foruden det stygge syn osv. så ofte har til følge at man træder i det og som følge af det medfører den ubehagelige stank, synes bedre at kunne afværges da dette sikkert som oftest hidrører fra gadedrenge der uden at genere sig, på de første de bedste steder søger at skille sig af med deres byrde.

(Politivennen nr. 645, Løverdagen den 10de Maj 1828, s.309-310).

Veien fra Lygten til Ballerup.

Den dårligste blandt de dårlige veje i omegnen af København er uden tvivl denne. Skønt den nu er tør, er den dog af den beskaffenhed at man med et og samme køretøj må tilbringe omtrent dobbelt så lang tid på den som på en sædvanlig jævn jordvej af samme længde. Ved nattetid vil jeg ikke råde min værste fjende at køre på den. Hvorvidt en sådan vej svarer til vejforordningens (13. december 1793) *) §§ 6 og 58, vil jeg overlade til jurister at afgøre. Jeg vil blot gøre opmærksom på at de bønder som må benytte sig af denne vej for at køre til torvs, lider en skade på deres køretøj som vist ikke kan erstattes derved at de er fri for at betale bompenge.

Den omstændighed at nogle medlemmer af landets højeste regeringskollegium formodentlig med det første vil passe denne vej for at overvære eksamen på Jonstrup Seminarium kan måske være en opmuntring for de ansvarlige til snart at bringe den i bedre stand. Jordsmonnet er på ingen måde ugunstigt for en god vejs anlæg. Det er let at skaffe vandet afløb og når dette sker når vejen jævnes og forsynes med et godt lag af harpet grus, vil den ikke stå langt tilbage for en chausse **)

Den 5. maj 1828
Br.

*) På de veje som ikke bliver chausseer, bruges tit opfyldning og planering blåt ler og rødt ler hvor samme haves, og oven på lægges jord, sand og grus, hammerskjæl, stenkulstøv, murstensbrokker, samt hvor passagen ikke er for stærk, bygningsgrus og så fremdeles

**) Udgiveren kan ved denne lejlighed ikke tilbageholde det ønske han længe har næret, nemlig at såvel den her omhandlede vej som vejen fra Kollekolle til København måtte sættes i samme stand som Strandvejen fra Slukefter til Dyrehaven. For uagtet disse veje egentlig ikke er kongeveje, befærdes de dog langt mere end mange strækninger af disse. Og man har alt for ofte set og erfaret den skade disse vejes dårlige tilstand, især om for- og efteråret, tilføjer landboernes køretøj og heste. Da man ikke alene i England, men endog i de fleste andre europæiske lande er kommet til den overbevisning at vejes anlæg bedst og billigst befordres af private mod at disse får tilladelse til at hæve bompenge i et vist antal år, så var det endvidere højligt ønskeligt hvis en eller flere privatpersoner ville påtage sig de omhandlede vejanlæg og tør man holde sig forvisset om at tilladelse dertil ikke vil nægtes og at entreprisen desuden ville give gode renter.

(Politivennen nr. 646, Løverdagen den 17de Maj 1828, s. 310-312).