Gravtyveri eller Gavtyveri.

På den uheldige Roats grav på Assistenskirkegård så anmelderen for nogen tid siden at der på den skrå sten som ligger over graven, stod oprejst et lille marmor- eller alabastkors. Ved et besøg på samme kirkegård forleden dag, fandt anmelderen at dette kors var taget bort og som det synes med vold. For stumper af cementen hvormed korset havde været hæftet til stenen, sad der endnu og røbede at det ikke var borttaget med noget instrument. Et sådant ran er så meget mere at undres over som denne del af kirkegården er indhegnet og lukket til visse tider på dagen, og man kan vel spørge: hvornår vil vi finde fred for vores venners grave?

(Politivennen nr. 650. Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 385)

Besværlige Marquiser.

Herr' Udgiver.

Tillad, at jeg i Deres Blad fremsætter spørgsmålet: "Er der nogen politieforordning, som byder, at sjovere skal stå på gaden og som forbyder dem at stå på fortovet for ikke at spærre passagen?"

Årsagen til at jeg ønsker dette spørgsmål besvaret er, at en del sjovere dagligt placerer sig udenfor den kælder som jeg beboer og Kongens Nytorv, til megen ærgrelse og stor skade for mig. Disse personer stiller sig ikke alene udenfor vinduerne, og skjuler således alt hvad jeg har stille til skue i det for de forbipasserende. De stiller sig endog for nedgangen til kælderen hvorved mange købere afskrækkes fra at gå ned til mig. Jeg har ofte forklaret dem at de gjorde uret imod mig ved at stille sig således udenfor min bopæl, og betage mig min næring, da jeg betaler en dyr leje og må svare skatter og afgifter af min næringsvej. Men det har kun hjulpet lidt. Nogle gange har jeg formået 2 til 3 af dem at forlade pladsen og at stå på gaden. Men nogle af dem har derimod leet ad mig og påstået at de havde lov til at stå der. Det er sket flere gange at de ved at stille sig således op til vinduerne har trykket en rude ind, og når enten jeg eller min dreng har spurgt om hvem der har gjort det, vil ingen være gerningsmanden. Men jeg har dog haft tabet. Jeg ønskede derfor svar på ovenstående spørgsmål, eller om muligt en af vore årvågne politibetjente måtte se ud til standpladsen og da vise sjoverne hvor de bør stå.

Beboeren af kælderen på hjørnet af Gothersgade og Kongens Nytorv.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 383-384)

En farlig glubsk urtekræmmersvend i Silkegaden.

Tirsdag den 20. i denne måned var anmelderen på hjørnet af Pilestræde og Silkegade vidne til en hændelse der i høj grad oprørte hans faderhjerte.

Udenfor den på det angivne sted værende urtekræmmerbutik var der lagt nogle sukkerfade. En del drenge morede sig med at betragte disse fade, javel endog med at berøre eller slikke dem, hvilket anmelderen imidlertid ikke nøje kan opgive da han først kom til efter at urtekræmmersvenden havde tilføjet en 7 års dreng et så farligt slag i hovedet med et stykke træ at blodet flød ud af det hul som slaget medførte tæt ved tindingen.

Da en sådan adfærd ikke alene er i strid med loven når den byder: "Ingen må tage sig selv ret, men enhver skal tale og dele sig til rette", men endog kan have følger der ikke let kan beregnes, så har anmelderen ikke villet undlade at give nævnte urtekræmmersvend det råd for fremtiden at moderere sin vrede og ikke tage de strengere midler i anvendelse hvor de mildere er tilstrækkelige.

Til slut vil anmelderen gøre opmærksom på at en slagtersvend for omtrent et år siden blev idømt en straf på 4 dages fængsel på vand og brød for voldsom adfærd imod en hund. Er man nu berettiget til at slutte fra dette præjudikat, da vil man let kunne gætte sig til resultatet når der måtte blive spørgsmål om hvorledes voldsomheder mod mennesker bør straffes.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 377-378)

"På hjørnet af Pilestræde og Silkegade tilføjede urtekræmmersvenden en 7 års dreng et så farligt slag i hovedet med et stykke træ at blodet flød ud af det nærved tindingen sig befindende, ved slaget tilføjede hul." (Silkegade. Pilestræde krydser ved det røde hus med karnappen med det grønne tag. Herefter hedder det Antonigade. I baggrunden skimtes Kr. Bernikowsgade. Eget foto, 2015)

Vægterraseri

Mandag aften den 9. i denne måned henimod 12 stod anmelderen i begreb med at tage afsked med en bekendt på hjørnet af Gammel Mønt og Sværtegade uden for spækhøkerbutikken, og blev da pludselig opmærksom på at vægteren der har post i Sværte og begge Regnegaderne, som en rasende for løs på nogle personer der uden at gøre mindste alarm passerede op ad Gammel Mønt. Anmelderen og medfølger gik derpå over på det andet hjørne uden for urtekræmmerbutikken for desto bedre at kunne se hvad der skete. 

Men inden de så sig om kom nævnte vægter farende tilbage og skubbede anmelderen og medfølger til side med armene med ordene: "Fortovet er for mig, og gaden for jer". Og da han ikke fandt at anmelderen og medfølger forføjede sig hurtigt nok væk, udstødte han de skammeligste skældsord mod dem, for derpå med et lignende raseri ned ad samme gade henimod Christen Bernikowsstræde hvor han med næverne slog løs på nogle personer der fredeligt gik der og som ikke i ringeste henseende fornærmede ham eller nogen anden.

Da man nu ikke vel kan være tjent med en sådan behandlingsmåde af en vægter og da man er overbevidst om at hans foresatte ønsker den humanitet de selv besidder forplantet på deres underordnede, så har anmelderen ikke villet undlade at offentliggøre foranstående i den forvisning at nævnte rasende vægter vil blive påtalt til at opføre sig lidt mere humant i fremtiden og desuden blive på sin post og ikke tillade sig sådanne excesser på en anden mands enemærker. Til slut bemærkes det at vægteren på Gammel Mønt var et ganske roligt vidne til hans farlige kollegas udviste tapperhed.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 375-377)

"Vægteren for som en rasende for løs på nogle personer der uden at gøre mindste alarm passerede op ad Gammel Mønt." (Gammel Mønt. I forgrunden hjørnet til Møntergade, ved lyskrydset i baggrunden fortsætter Kr. Bernikowsgade. Store Regnegade går til venstre, Sværtegade til højre. Eget foto, 2015)

Ærbødigst Anmodning til Politiemesteren paa Kjøbenhavns Rytterdistricts nordre Birk.

Lige så behageligt det må være for den almenhed der besøger Charlottenlund Skov at erfare at man nu er i begreb med at opføre et ordentlig, afsides liggende lokum i nævnte skov, ligeså ubehageligt må det være for enhver der besøger skoven at se en mødding henlagt tæt udenfor de oprejste telte og de udenfor disse anbragte borde, ved hvilke så mange familier under åben himmel nyder deres medbragte spise- og drikkevarer, og man kan heller ikke finde det passende eller rigtigt at nogle bunker af de afhuggede grene er henlagt å spadserevejen hvor de ikke alene gør passagen vanskelig for enhver, men endog besudler og ituriver damernes klæder. Dog det ville være en utilgivelig fuldstændighed hvis anmelderen udviklede sig nøjere for en mand som dette steds hæderlige og kundskabsrige politimester, og han indskrænker sig derfor kun til at fremsætte den ærbødige anmodning at det her påtalte måtte blive bortskaffet.

(Politivennen nr. 649, Løverdagen den 7de Juni 1828, s. 373-374)