Lige så behageligt det må være for den almenhed der besøger Charlottenlund Skov at erfare at man nu er i begreb med at opføre et ordentlig, afsides liggende lokum i nævnte skov, ligeså ubehageligt må det være for enhver der besøger skoven at se en mødding henlagt tæt udenfor de oprejste telte og de udenfor disse anbragte borde, ved hvilke så mange familier under åben himmel nyder deres medbragte spise- og drikkevarer, og man kan heller ikke finde det passende eller rigtigt at nogle bunker af de afhuggede grene er henlagt å spadserevejen hvor de ikke alene gør passagen vanskelig for enhver, men endog besudler og ituriver damernes klæder. Dog det ville være en utilgivelig fuldstændighed hvis anmelderen udviklede sig nøjere for en mand som dette steds hæderlige og kundskabsrige politimester, og han indskrænker sig derfor kun til at fremsætte den ærbødige anmodning at det her påtalte måtte blive bortskaffet.
(Politivennen nr. 649, Løverdagen den 7de Juni 1828, s. 373-374)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar