Vil du for brækning ej stå fare,
Da er der bedst, det må du tro,
Du finkeldrikken lader fare
I Bagsværds ellers gode kro.
Onsdag den 4. i denne måned rejste anmelderen sammen med 3 af sine bekendte til Bagsværd hvor man begav sig til kroen for at tage nogle forfriskninger. På det ellers smagfuldt serverede bord blev efter de rejsendes ønske og forlangende hensat en flaske med dansk brændevin. Denne drik var af en så dårlig kvalitet at anmelderen ved blot at tage en halv snaps i munden uden at synke en dråbe deraf var nær ved at kaste op. Og bedre gik det ikke heller en af hans medfølgere. På vores gentagen forespørgsler gav opvarteren det svar at hun var uvidende om hvor hendes husbond købte denne så yderst dårlige drik. Og vi måtte da skønt ugerne tage vores tilflugt til en anden udansk drik, der var lige så velsmagende som det os leverede vel afproppede øl.
Da anmelderen senere har fået kundskab om at kromanden, herr Schauch, selv har tilladelse til at brænde brændevin, så er det at formode at han selv brænder hvad han bruger i kroen, og man kan derfor ikke såvel for de rejsendes som hans egens skyld tilbageholde det ønske at han ville antage en person i sin tjeneste som besad større færdighed i kunsten at brænde brændevin end han selv eller den person der nu forestår brænderiet.
Ved denne lejlighed kan anmelderen ikke lade ubemærket at kørebroen udenfor kroen fra stalden lige hen til haven er i en yderst slet forfatning, og tør han holde sig forvisset om at herr Schauch ved at anvende nogle dalere på dens omlægning ikke alene ville havne sig selv, men endog fortjene de vejfarendes skønsomme og forbindtligste tak.
(Politivennen nr. 649, Løverdagen den 7de Juni 1828, s. 371-372)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar