Ny Kongensgade Testamente

Da min doktor har fortalt mig og jeg nu mærker at min sidste time er for hånden, og da jeg i min sygdom flere gange forgæves har råbt om hjælp for mig elendige stakkel, så vil jeg nu da jeg ser mig forladt af alle, opsætte min sidste vilje og dele mit efterladenskab. Jeg er kun en ussel gade og mine ejendele derfor ringe. Rigtig nok bør mange ansete folk om mig, ja endog en af statens højeste embedsmænd, Sjællands stiftamtmand. Men det skal man ikke kunne se på min forunderligt dejlige brolægning. Derfor har jeg på simpel vis delt mine ejendele således:

1. Alle de "skældsord" og "forbandelser" jeg har modtaget i de sidste 3 til 4 år giver jeg til hver den der ikke vil gavne konge og folk, men kun tænker på sig selv. Findes ingen sådanne hos os, da skal arvegodset velindpakket sendes til Ibrahim Pascha på Morea.
2. Den store vandursten der ligger midt i rendestenen op mod volden, skænker jeg til grækerne for at hænge om halsen på den første undertrykker og blodsuger de fanger.
3. Endvidere er mit ønske at stadens samtlige ligtornelæger ville nedsætte sig i min nærhed. For en for deres metier mere velsignet og for fodgængere mere forbandet gade vil de næppe finde inden for Københavns volde.
4. Det sure, stinkende vand der nu i så lang tid har stået i mine rendesten (da det intet afløb har), vil jeg overlade til stadens farverlav da det efter det grønne bundfald at dømme vil afgive en dejlig håbets farve.
5. De fæle gadedrenge der alarmerer mine beboere især op mod volden, vil jeg overlade til søndagsskolerne og den indbyrdes undervisning som med Guds hjælp nok vil sætte skik på dem.

Således har jeg ved fuldkommen sans og samling underskrevet denne min sidste vilje.
København den 30. maj, 1828.

Ny Kongensgade bag Slottet.

(Politivennen nr. 649, Løverdagen den 7de Juni 1828, s. 367-368)

"Jeg er kun en ussel gade og mine ejendele derfor ringe." (Ny Kongensgade i dag med Christiansborg i baggrunden. Eget foto, 2015)