Mælkehandel.

Der blev mig for kort tid siden fortalt noget om en urtekræmmers mælkehandel, og jeg er nu selv blevet overbevist derom. Denne handel er vel en fri handel. Men dog højst upassende for urtekræmmerne, især da der er over en halv snes kælderbeboere der i nærheden som næsten ernærer sig kun ved denne handel. Man ønsker derfor på andres vegne at urtekræmmeren vil betjene sig af sin egen handel og ikke indlade sig i høkeres og værtshusholderes næringsvej. Men i tilfælde at handelen ikke bliver nedlagt, så bedes ejeren til sinegen fordel at lade mælkeskilte udhænges så at enhver kan blive opmærksom på det åbnede udsalg, da alle just ikke ved at det er på hjørnet af Wildersgade og Sankt Annæ Gade på Christianshavn.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 406-407)

Kaade Gadedrenge.

Det er et højst forargeligt syn at se og høre hvorledes gadedrenge huserer på vore gader. En vogn kan næppe lade sig se før de med skrig og skrål overfalder den, klynger sig op på den, ja er dristige nok til at rage om i vognen. Hvad modstand skal nu en gammel bonde, en halvvoksen dreng eller malkepige gøre? Kan det ikke indskærpes sådanne kåde drenge at de ikke må røre, endsige bestige en vogn der har enten tøj eller varer at sælge så må mere mærkbar overbevisning til. De må have prygl. Det var at ønske at autoriserede håndfaste personer vankede om for at hjælpe på dette uvæsen. Det er ubegribeligt hvorledes satte mænd kan tåle at være vidne til sådan adfærd. Ingen må lægge hånd på en vogn endsige stige op på den uden den der kører dens tilladelse. Og den støjen, piben og tuden som disse gemene finder fornøjelse i at anstille, gør ofte unge heste løbske.

På en tid af dagen da færdslen er stærkest om formiddagen, skulle man tro at der ikke burde være en halvvoksen dreng på vore gader der vankede om for at gøre spektakler. For efter alle de foranstaltninger som er i gang for at skaffe ungdommen fri undervisning, skulle man formode at enhver af disse på dette tidspunkt sad på sin skolebænk. Hvad må tilrejsende udlændinge vel tænke om os når de ser deres vogne og tøj ligesom overfaldne af disse vilde bisværme der under skrål og piben ledsager kørende indtil de bliver hæse? Det skulle være enhver skildvagt, enhver hyrekuskekarl der står ledig, endog i en anden husbonds port, tilladt at jage dem fra vognen.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 400-402)

Spærret Passage.

Ved at henlede den ansvarlige øvrigheds opmærksomhed på at passagen på hjørnet af Rosenborggade og Sankt Gertruds Stræde som oftest er aldeles spærret derved at bønder (der efter rygtet søger hos den på hjørnet af nævnte gader i gården nr. 152 boende høker) ikke alene placerer deres vogne rækkevis, dels langs i og dels tværs over disse gader, men endog fordrer hestene af foderkar, hensat på rendestensbrættet, der ligger tværs mellem disse gader, hvilket forårsager at man må gøre omvej af andre gader for at komme ind i Sankt Gertruds Stræde fra den ende, ytres tillige det ønske at denne uorden snarest muligt må blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 394-395)

Farlig Uorden paa Hauserpladsen.

Som et bidrag til de andre der flere gange er fremkommet i dette blad mod den københavnske gadeungdoms kådheder m.m. tjener følgende:

På en på den ovennævnte plads beliggende grund som tilhører hr. murermester Sibbern, og som er aldeles uindhegnet til den side der vender ud til Suhmsgade, forsamler sig dagligt en del større og mindre gadedrenge som morer sig med kortspil og forskellige slags lege. Skønt de ved denne lejlighed i deres sædvanlige maner tillige både hujer og skriger, hvorved de i flere henseender ulejliger beboerne i de tilstødende huse, skulle man dog ikke have påtalt sådant, når dette var den eneste ulempe som deres forsamlinger medfører. Men da de tillige morer sig med at kaste sten, dels efter nabohusenes tage, vinduer etc. etc., ja endogså ved at kaste efter nogle træer der står i en lille have ved den førnævnte plads, hvis toppe rager op over et plankeværk der indhegner haven, og udsætter de personer som går i denne have for den største fare, så anser man det for en pligt at annoncere denne uorden, der hvis den ikke i tide blev påtalt og søgt hæmmet, kunne have meget ubehagelige følger. Den her nævnte forsamling er især talrigst på søn- og helligdagene, idet der foruden de anførte individer tillige forsamler sig en del læredrenge på den påankede, uindhegnede grund, og på disse dage er især stenregnen stærkest og mest vedholdende. Således holdt fx sidstafvigte søndag en forspændt vogn i en af nabogårdene omtrent et kvarters tid, og mens den således holdt, faldt der adskillige sten i vognen og en ditto på den ene hest, hvilket nær havde forårsaget at hestene var blevet løbske. Blot i anmelderens have og på en dertil stødende plads har hans folk opsamlet over 150 sten af større og mindre vægt.

Annoncenten slutter med det ønske: at hr. Sibbern ville gøre sit til at hæmme den påankede og lignende uordner ved at indhegne den omtalte grund der tilhører ham, ligesom han heller ikke rager i tvivl at politiet jo vil søge at standse en i sine følger så farlig uorden som den skildret ovenfor.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 390-392)

Besværlig Stank ved Blaagaard.

Ved at passere den vej som nu anlægges fra Nørrebro forbi Blågårds Have over Blågårds førhen tilhørende jorde indtil Ladegårdsvejen, møder man en væmmelig, gennemtrængende, utålelig stank der kommer fra en svinegård hvis bygninger er opført tæt ved nævnte vej og hvorfra svineurinen gennem små render ledes ned i en grøft som er gravet ved siden af samme vej og synes at være omtrent 1½ alen dyb. 

Da denne svineurin på grund af grøftens lave beliggenhed ikke kan få nødvendigt afløb, må den blive stående i grøften indtil den kan synke ned i jorden. Og man forbavses ved at høre rygtet sige at det antal af omtrent 50 stykker svin som nu holdes i førnævnte svinegård, efter ejerens bestemmelse skal kompletteres til 200 stykker. Man frygter at denne svineurin når den varme sommertid kommer, vist vil blive langt farligere stinkende end den er nu for de mangfoldige mennesker som er nødsaget til  dagligt at benytte berørte sti og arbejde i dens nærhed, samt for de utallige som gerne passerer den. Så derfor ængstes man også ved forestillingen om at anførte urin ved at synke ned i jorden muligt træffer på adskillige sandrevler, hvorigennem den kan ledes til Peblingesøen og forpeste dens vand for Københavns indbyggere. 

Rimeligvis ønskes det derfor at ejeren af oven nævnte svinegård som skal være hr. drejermester Ulrichsen, vil vise så megen agt for menneskehed at han ufortøvet fjerner sit anlagte svineri og nærer derhos det håb at høje vedkommende vil sørge for dette rimelige ønskes hastige opfyldelse.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 388-389)

Redacteurens Anmærkning.

Klagen hjalp ikke. For en måned efter i nr. 655 fremsattes en lignende klage. Se også en mere udførlig Anmærkning fra Redacteuren til dette indslag.