Slemt tiggeri i Sorgenfri.

En kone på henved 50 år med 3 børn fra 6 til 10 år har i denne sommer taget sit standkvarter i Sorgenfri for at trygle. Hvor ubehageligt det end er at overhænges af tiggere på steder hvor man søger adspredelse og forfriskning, ville man dog ikke omtale denne kone hvis ikke hendes adfærd var således at den forvolder ængstelse og skræk hos kvinder og nervesvage personer. For hun sætter sig ofte på en sten ved det såkaldte Lottenborghus som ligger på vejen der fører til Frederiksdal, og får ondt. Eller som man formodet, lader som hun får ondt, hvorpå børnene omringer hende med tuden og skrigen og ynkelige gebærder for at vække skovbesøgernes medlidenhed. 

Det fortjener derfor vist nok at undersøges om denne kones sygdom er virkelig eller kun påtaget. I første tilfælde burde hun forsørges og forplejes af vedkommende sogns fattigkasse og børnene anbringes til noget andet end at øve tiggeri, og i sidste burde det alvorligt forbydes hende at spille sådan komedie. At man formoder sygdommen er forstilt, har sin grund deri at den kommer så ofte på, og at hun når ejeren af huset jager hende fra stedet, skælder ud og bander både ham og de tilskuere der ikke vil give hende noget, ligesom hun også straks efter et sådant anfald kan vandre rask til et andet sted, hvor hun under mange velsignelser trygler om almisse. Af hendes mund udgår således velsignelse og forbandelse, og dette bør jo efter skriften ikke være.

(Politivennen nr. 701, Løverdagen den 6te Juni 1829, s. 377-378)

Om Slamkisternes Rensning.

For at stadens grave og kanaler ikke skal opfyldes med det mudder og de urenligheder som især i regnvejr gennem rendestene føres til disse, har man i nærheden af dem anlagt slamkister der modtager de grove urenligheder og blot tillader vandet afløb. Men hensigten med slamkisterne vil aldeles ikke opnås når de ikke renses på behørig måde. Anmelderen har flere gange set såvel slamkisten ved Holmens Kanal, for enden af teaterbygningen, som også kisten i Overgaden Nedenvandet, for enden af Sofiegade, renses således at en stor del af indholdet er kommet i kanalen til skade for havnevæsnet der siden med stor bekostning må besørge dem opmudrede. Rensningen har nemlig bestået i at nogle karle har opøst urenlighed på gaden hvor det ofte har ligger over en halv dag, og foruden at have udbredt en for de nærværende ulidelig stank, er en stor del af samme flydt ned i kanalerne. Ved rensningen af slamkisten for enden af Sofiegade ville den største del af det opøste indhold være løbet i kanalen, hvis ikke nogle af de nærboende gårdejere havde ladet deres folk opkaste en dæmning af jord for det. Anmelderen tillader sig derfor at foreslå at rensningen foretages således:

1) At indholdet ikke opøses før de vogne der skal bortkøre det, er kommet for at modtage det.

2) At kontrahenterne i bortkørslen måtte indskærpes at bruge tætte vogne som de der bruges ved natrenovationen. Ja var de tættere, skadede det ikke.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 368-370)

Varsko paa Vesterbro.

Det var ønskeligt om grøften langs alleen fra Vesterbros ravelin til Farimagsvejen som nu er så opfyldt med mudder, snart måtte renses da den ellers i varmen vil forårsage en ulidelig stank der især vil falde besværlig for dem som går ud af porten for at nyde frisk luft. I lige måde var det godt om det rækværk der er ved siden af stensætningen over åløbet ved forrige slagter Christensens sted måtte blive istandsat, da det i dets nuværende tilstand ikke kan forhindre at børn eller fulde mennesker som måtte støde på samme, faldt i åen.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 365)

Ønsker paa Nørrebro.

1) Det fortov som for en del år siden blev lagt på Nørrebro fra hjørnet af Blegdamsvej forbi Blågård til vejen der fører til den mosaiske kirkegård, var og er til megen nytte for fodgængere, men ville blive det endnu mere når det blev helt igennem stampet. For stenene i det er så ujævne og spidse opstående at det volder en meget ubehageligt fornemmelse at betræde dem når man ikke kan holde sig til fliserækken. Det har nu været i en så ubekvem tilstand i mange år, men kunne vist med et ringe arbejde afhjælpes hvorved vedkommende vile gøre sig de der besøger Nørrebro, og det derboende publikum meget forbundet.

2) Anmelderen heraf og flere venter at når teatret på Nørrebro i henseende til det omgivelser bliver komplet færdigt og det interimistiske plankeværk mv. borttaget, at der da om ikke før, sørges for en ordentlig brolægning som kan føre ind i bygningen. For et skammeligt søle har man måttet vade i, fx i afvigte efterår og altid når vejrliget ikke er tørt. Og at altså også stykket af jordvejen fra Nørrebros stenbro til træbroen der fører over grøften, brolægges. Dette kunne dagligt fodgængere hvis vej falder forbi Blågård, allerede rimeligvis have fordret, på grund af det uføre man ved denne indkørsel som den nu er, undertiden må vade over. For hvis fordring har vel her største grund, sidstnævnte fodgængeres eller det publikum der besøger teatret.

Skønt man formodede at denne træbro kun var interimistisk, må det modsatte næsten nu antages, eftersom der for enderne af dens rækværk er oprejst 2 store piller hvorpå i et par dage var anbrabt lygter, men som senere kun har tjent til at opslå plakater på. Uden hensyn til i hvilket tilsigtet øjemed pillerne er anbragt der, kan der rimeligvis føres anke over dem. For der er så lidt taget hensyn til at jordvejen egentlig er for fodgængere at man har tilladt sig at oprejse dem således at de står henimod 5/4 alen ind på jordvejen. Da man altså anser dette som et indgreb i det offentliges ejendomsret, og da fodgængere som passerer denne vej, især på mørke aftner, risikerer at få ansigt og lemmer forstødt på disse piller, venter man dem snarest muligt borttaget og rækværket forkortet inden dets behørige grænser. Ligesom også såfremt der fremdeles skal blive indkørsel over træbroen, at i det mindste det omtalte stykke af jordvejen brolægges.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 361-364)

Et offentligt Locum.

Ved at passere over volden forleden dag, blev anmelderen heraf opmærksom på en uskik som hersker ved Nørreports vagts sprøjtehus, nemlig: nævnte sprøjtehus står et lille stykke fra volden, og ved den ene ende er gitterværket brækket iru så at denne lille plads eller åbning der er mellem volden og sprøjtehuset, tjener pøbel og drenge til et offentligt lucom.

Da det er såre stødende for øjet for ikke at tale om den ubehagelige stank sådant medfører på varme dage, håber man at vedkommende vil sørge for at gitterværket bliver istandsat og sådan uskik hæmmet.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 359)