(Politivennen nr. 702, Løverdagen den 13de Juni 1829, s. 392)
10 juni 2016
Æ-Æ paa Christianshavn.
(Politivennen nr. 702, Løverdagen den 13de Juni 1829, s. 392)
Om Afgivter til Stadsmusicanten.
Imod anførte kan vel indvendes at det ikke er de musicerende, men derimod de respektive danseværter der afkræves denne skat for den tilladelse selv at vælge musici, men disse må dog alligevel betale, om de end også ikke tjener mere end hvad stadsmusikanten har betinget sig, med mindre de vil renoncere på al fortjeneste af den slags.
Nu spørger jeg: er stadsmusikanten i København berettiget til at kræve en afgift af de værter der holder dans? Det vil sige af de musici der spiller hos nævnte værter? Det synes næppe at være rimeligt, da han uden disse bistand ikke vil kunne opfylde alles ønsker eller ekspedere alle de bestillinger på musik der muligvis under en eller anden omstændighed kunne indløbe. Med hensyn til oboister som udgør det største antal af disse musici, mener jeg at de som enhver anden militærperson, kunne tillades ved at udøve deres kunst, at erhverve et bidrag til deres udkomme, uden at betale for tilladelsen til det. I det mindste kunne denne betaling tåle at indskrænkes en god del, med mindre der hviler særdeles betydelige afgifter på embedet, hvorom man ønskede sig underrettet. For er dette ikke tilfældet, da retfærdiggøres vistnok den ytring at stadsmusikantembedet i København er et af de mageligste og dertil mest indbringende.
(Politivennen nr. 702, Løverdagen den 13de Juni 1829, s. 387-389)
09 juni 2016
Varsko for en glubsk Hund i Pedermadsensgang.
(Politivennen nr. 701, Løverdagen den 6te Juni 1829, s. 384-385)
Slemt tiggeri i Sorgenfri.
Det fortjener derfor vist nok at undersøges om denne kones sygdom er virkelig eller kun påtaget. I første tilfælde burde hun forsørges og forplejes af vedkommende sogns fattigkasse og børnene anbringes til noget andet end at øve tiggeri, og i sidste burde det alvorligt forbydes hende at spille sådan komedie. At man formoder sygdommen er forstilt, har sin grund deri at den kommer så ofte på, og at hun når ejeren af huset jager hende fra stedet, skælder ud og bander både ham og de tilskuere der ikke vil give hende noget, ligesom hun også straks efter et sådant anfald kan vandre rask til et andet sted, hvor hun under mange velsignelser trygler om almisse. Af hendes mund udgår således velsignelse og forbandelse, og dette bør jo efter skriften ikke være.
(Politivennen nr. 701, Løverdagen den 6te Juni 1829, s. 377-378)
Om Slamkisternes Rensning.
For at stadens grave og kanaler ikke skal opfyldes med det mudder og de urenligheder som især i regnvejr gennem rendestene føres til disse, har man i nærheden af dem anlagt slamkister der modtager de grove urenligheder og blot tillader vandet afløb. Men hensigten med slamkisterne vil aldeles ikke opnås når de ikke renses på behørig måde. Anmelderen har flere gange set såvel slamkisten ved Holmens Kanal, for enden af teaterbygningen, som også kisten i Overgaden Nedenvandet, for enden af Sofiegade, renses således at en stor del af indholdet er kommet i kanalen til skade for havnevæsnet der siden med stor bekostning må besørge dem opmudrede. Rensningen har nemlig bestået i at nogle karle har opøst urenlighed på gaden hvor det ofte har ligger over en halv dag, og foruden at have udbredt en for de nærværende ulidelig stank, er en stor del af samme flydt ned i kanalerne. Ved rensningen af slamkisten for enden af Sofiegade ville den største del af det opøste indhold være løbet i kanalen, hvis ikke nogle af de nærboende gårdejere havde ladet deres folk opkaste en dæmning af jord for det. Anmelderen tillader sig derfor at foreslå at rensningen foretages således:
1) At indholdet ikke opøses før de vogne der skal bortkøre det, er kommet for at modtage det.
2) At kontrahenterne i bortkørslen måtte indskærpes at bruge tætte vogne som de der bruges ved natrenovationen. Ja var de tættere, skadede det ikke.
(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 368-370)