Ubehagelig Stank i adskillige Huse, hvor man holder Heste.

Det er væmmeligt for enhver som må passere en gade hvor en brændevinsbrænder lader udføre kogødning. Især når den som det oftest er tilfældet, er blandet med menneskeekskrementer. Men lige så stygt er det for enhver som er bosiddende i et hus, hvis ejer er besidder af en eller flere heste og som lader disses gødning, sammenblandet med menneskeditto udføres med bønder om dagen. Disse ingredienser udbreder en pestilentialsk stank som fordeler sig overalt i huset så at man må forføje sig ud af huset hvis man ikke holder sig for næsen. Man spørger derfor de ansvarlige om disse uhumskheder ikke kunne udføres om natten eller på en anden måde hvorved lugtorganerne ikke blev fornærmet så eftertrykkeligt.

(Politivennen nr. 715, Løverdagen den 12te September 1829, s. 595-596)

Et stødende Skue i Gothersgaden.

I ved, højtærede matroner, at særken er en modstridende genstand for øjet. Så hvorfor hænge dem offentlig frem på gaden til alle skue? Skjul dette klædebon kønt, ærede madammer, og når I vasker det, så tør det der hvor ikke alle kan beglo det. For ve den, forargelsen kommer fra! Således ville moralisten kunne råbe når han en 3 til 4 gange ugentlig har lejlighed til at betragte den række af særke og skjorter mm. der hænger langs muren mellem sprøjtehuset og eksercerhuset i Gothersgade og som aldeles ikke afgiver noget kønt prospekt for forbigående. For ikke at tale om at vinden undertiden fører den fortovspasserende en sådan våd, pjaltet særk i øjnene. Man ved heller ikke hvorvidt sådan noget er overensstemmende med politilovene om gadeorden. Men man vover her at ønske det afskaffet som noget upassende i en af hovedstadens største og smukkeste gader.

(Politivennen nr. 715, Løverdagen den 12te September 1829, s. 591-592)

Umusicalske Toner af en Musøcalisch.

I huset nr. 77 i Brolæggerstræde hører man hver aften en ynkelig skrålen og skrigen. Man har erfaret at denne stammer fra en mosaist der bor der, og som med hug straffer sin halvvoksne søn. Da denne ubehagelige skrigen ikke alene vækker husbeboernes samt genboers og naboers medynk, men forstyrrer dem i deres nattero, så anmodes vedkommende om at holde måde med sin revselse. Eller hvis denne absolut skal findes nødvendigt, da at foretage den på en anden tid. Skulle denne anmodning ikke bære frugt, håber man at husets vært vil bidrage til at hans beboere må nyde den nattero de med rimelighed kan gøre krav på. 

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 586-587)

Brolæggerstræde 3 er det hvide hus med porten, til venstre for midten i billedet bag den høje personbil. (Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen nr. 714 bekendtgjordes at den slemme skrålen og skrigen af den lille mosaist i Brolæggerstræde nr. 77 ophørte straks efter anken om det i Politivennen nr. 714. 

Brolæggerstræde 77 er nutidens Brolæggerstræde 3. Huset er opført 1796 af murermester Lauritz Thrane for brændenvinsbrænder Jeppe Hans Lijndgaard og er et af Københavns historiske huse.

Med Patroner skal man være varsom.

I alle stater er det meget vanskeligt at omgås med patroner. De spiller med deres klienter det bekendte spil: bedste Bestrup, og viser sig en gnist af patriotisk iver som mishager en eller anden af denne fyrige korporation, da springer den itu og tilføjer skade. Således også med krigens patroner med hvilke man bør omgås varsomt. Men dette sker langt fra altid. Man ser ofte det kongelige og borgerlige militær tabe (jeg siger ikke for meget) nærmere 100 end 50 patroner som drengene gramsende slås om og udøver farlige optøjer med. 

Forleden blev en velklædt dreng svedet slemt i ansigtet ved en af disse bortødslede patroner som tændt blev kastet på ham. Dette er et blandt mange eksempler på de slemme følger af sådant misbrug som opfordrer de ansvarliges opmærksomhed for fremtiden. Man tror at dette ikke vil være vanskeligt skønt de københavnske drenge rigtig nok er slemme, ja så tøjlesløse at de undertiden løber skrålende efter de kongelige vogne ved offentlige højtideligheder.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 585-586) 

Skiden Opdækning i Myntergaden.

Allerede i nogle år har en fejl fundet sted ved afløbsslusen mellem Møntergade og Pilestræde så at vandet sjældent kan få flugt og ofte samler sig til en stillestående pøl der afgiver den afskyeligste stank, således at man i denne tid må holde sine vinduer lukket i stedet for at kunne indånde den behagelige og forfriskende sommerluft. Stanken har fuldkommen lighed med den man hjemsøges af når det behager vedkommende kørekarle at opvarte publikum med en dosis vellugt mellem kl. 10 og 11 om aftenen. Hertil kommer endnu den store ubehagelighed at Pilestræde er forsynet med en brændevinsbrænder og en fiskebløder hvis duftende udførsler og udgydelser ofte bringer lugteorganet i forlegenhed. Den sidste slags næringsvej burde aldeles forvises fra en stor stad når vedkommende ikke kan eller vil indrette det således at det rådne fiskevand gaves afløb efter kl. 11 om aftenen, eller i den tidligste morgenstund. For det er dog alt for ubehageligt at indånde sådant når man om aftenen kl. 9 eller 10 kommer hjem fra en spadseretur som man har foretaget sig for at styrke sundheden.

Man håber med sikkerhed at vedkommende vil ufortøvet sørge for ovenmeldte sluseafløbs istandsættelse samt at opsigtsbetjentene måtte beordres ikke at tilstede fejekoner og fejekarle at dæmpe gadestøvet ved at overøse gaden med uhumskheder fra rendestenene, men at hente et par spande vand dertil. For ellers gør de kun ondt værre og forpester den luft der trænger ind gennem åbenstående vinduer.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 584-585)