Ønske ved Renovationskulen på Amager.

Torsdag den 14. januar sank en meget velklædt person der kan fra en forsamling på Amager, ned i natrenovationskulen indtil armene. Han havde næppe været i stand til at redde sig hvis anmelderen ikke havde været i nærheden og med sin stok trukket ham op igen. Da kulen om vinteren når der er faldet sne, ligner en mark med buskvækster, kan mennesker som nyligt er kommet hertil og ikke har hørt noget om dens tilværelse, let falde i samme. Hvilket også de som spadserer på isen fra Toldboden til Prøvestenen er udsat for og fra sidstnævnte sted ville gå i land lige mod Amagerport. For at forebygge dette var det ønskelig om man gjorde folk opmærksom på ikke at løbe i kulen ved et rækværk af lægter eller ved andet varsko.

(Politivennen nr. 736, Løverdagen den 6te Februar 1830, s. 83-84)

Et Par Ord, betræffende den af Herr' Copiist Gylling oprettede Sygekasse for Tjenestefolk.

En sygekasse for tjenestefolk må unægtelig være meget ønskelig. Og det kan derfor ikke være underkastet tvivl at adskillige jo ville melde sig som interessenter i en sådan indretning ifølge den af kopiist Gylling i februar måned forrige år udstedte indbydelse, hvorefter kassen skulle træde i virksomhed allerede den følgende maj. Betalingen for hvert tyende bestemtes til 1 rigsbankdaler, 48 skilling sedler og tegn halvårlig, imod at patienten da nød kur og pleje på hospitalet.

Indsenderen heraf lod sig straks efter at indbydelsen var sket, tegne for to tjenestetyende, betalte sit kontingent og har endog betalt det årlige bidrag for halvåret, indtil 1. maj 1830. Lige så beredvillig som bestyreren af kassen var til at modtage hans penge, lige så sikkert havde indsenderen også ventet at når tilfældet blev som nu virkelig i vinter er indtruffet, at et af hans tyende blev sygt, han da uden omstændighed eller indvending kunne få samme indlagt på hospitalet på kassens regning. Men dette har ingenlunde været tilfældet. Tværtimod har han for egen regning hjemme hos sig selv måttet foranstalte tyendets kur og pleje. 

Man tillader sig her at spørge: Hvortil nytter nu den sygekasse som hr. Gylling har behaget at modtage pengene til? Kan det nytte enten husbonden eller det syge tyende at der måske endelig og endelig føjes anstalt til dets indlæggelse på hospitalet når det næsten er restitueret og principalen imidlertid har måttet bære alle de byrder som han netop ved at entrere i en sygekasse ville undgå? Enhver ved hvor bekosteligt og vanskeligt det er ikke alene med hensyn til læge og lægemidler en syg skal bruge, men også med hensyn til det nødvendige lokale og den fornødne opvartning. Her spørges igen: Om en interessent i hr. Gyllings sygekasse ikke af denne med ret kunne fordre disse udgifter godtgjort?

Indsenderen beder om at vedkommende (in specie: attrående nye interessenter i hr. Gyllings sygekasses) behageligt vil tage foranførte i overvejelse.

(Politivennen nr. 736, Løverdagen den 6te Februar 1830, s. 81-83)

Et langt senere foto af Frederiks Hospital til Amaliegade. Fundet på Rigshospitalet og uploadet til Væggen af Peter Højsted.

Redacteurens Anmærkning

Der er formentlig tale om fuldmægtig Joh. Gylling, Frederiks Hospital, Amaliegade 142, som beskrevet i Krak 1829. 

Denne form for sygekasse adskiller sig en del fra de sygekasser der udsprang fra midten af 1800-tallet af at ubemidlede sluttede sig sammen om en sygekasse. Bl.a. laugsvæsnet finansierede sygehjælp af bøder fra laugskassen. Og da det blev ophævet i 1857, blev der indført mere faste former for sygekasser på landet og i byerne. 

Amagertorv 4 er nutidens Amagertorv 8. Huset er fra omkring 1738, ombygget o. år 1800 og eksisterer endnu. (Huset ved renæssancehuset)

Artiklen besvares i Politivennen nr. 737, Løverdagen den 13de Februar 1830, s. 97-105.

Ønske om Mosaitternes Confirmation.

Det er bekendt at konfirmation eller religionseksamen for ungdommen af den mosaiske trosbekendelse afholdes den første uge i maj og første uge i november, men da tjenestetyendes skiftetid er bestemt til den første dag i disse måneder, så kunne sådanne af den mosaiske tro ikke let få tjeneste før ½ år efter konfirmationen fordi de ikke kan tiltræde den på den bestemte dag. Ligeledes går det med drengebørn der er bestemt til at lære en eller anden profession. Man vover derfor at indstille til høje vedkommende om det ikke skulle findes gavnligt at konfirmationen afholdtes i april og september da således den her nævnte hindring i unge menneskers anbringelse ville hæves.

Politivennen nr. 735, Løverdagen den 30te Januar 1830, s. 69-70)

En fæl Drenge-uorden

En del af vores gadedrenge har i vinter fundet på et skadeligt morskab, nemlig at slå smæld med pisk hvorved forbigående kan få slået et øje ud eller på anden måde beskadiges. Men næppe er dette uvæsen drevet så vidt som på Vesterbro hvor der udenfor nr. 36 i lang tid hver dag, to eller tre voksne slagterdrenge har foretaget deres øvelser med lange piske. De vælger gerne dertil den tid da forældrene eller principalen er inden i byen for at sælge kød. 

Ved at stille sig en på fortovet og to på gaden spærrer de ganske vejen såvel for fodgængere som for kørende så at de første udsættes for at få rap og de sidste for at deres heste bliver sky for de vældige smæld som de forstår at frembringe med deres piske. Anmelderen som under en langvarig sygdom ofte blev skræmt op af en kvægende slummer ved disse heftige smæld, besværede sig derover hos drengenes foresatte. Men disse svarede med latter og sagen blev værre end før. Han besluttede derfor at fremsætte sin anke offentligt i håb om at der da vel træffes anstalter til at hæmme denne uskik.

(Politivennen nr. 735, Løverdagen den 30te Januar 1830, s. 67-68)

En besynderlig Liigfærd.

Det er så langt fra at anmelderen ynder pragtfulde eller bekostelige begravelser, at han tværtimod anser det for dårligt således at bortødsle summer som de afdødes familier enten må sætte sig i gæld for at skaffe, eller dog siden må føle savnet af. Men han holder det på den anden side for upassende at en jordefærd sker på en måde der støder velanstændigheden eller tiltrækker sig mængdens særdeles opmærksomhed.

Anmelderen var i næst forrige uge vidne til en sådan ligfærd i Lille Kongensgade. Uden for huset nr. 76 holdt de fattiges ligvogn. Kusken samt en mand iklædt en grøn frakke bar den ene ende af kisten og en skomager i sin arbejdsdragt med grønt forklæde og stribet nattrøje tillige med hans læredreng i samme kostume, bar den anden ende. Og satte således liget i vognen, hvorpå kusken tog sin sørgelige kappe på, steg op og kørte bort med liget uden at et eneste menneske fulgte samme. Hvilket vakte den derfor samlede mængdes største forundring.

På nærmeste forespørgsel har anmelderen erfaret at den afdøde var en 84 årig olding ved navn A. Molinari, født i Italien, kom han i sin ungdom til Danmark, hvor han i henved 60 år har ernæret sig ved at forfærdige meteorologiske instrumenter. Hans duelighed i dette fag var almindeligt kendt. Vel efterlod han sig aldeles ingen formue, men dog formodentlig så meget at det kunne være tilstrækkeligt til at skaffe ham en anstændig begravelse. Hvilket han som borger i over et halvt århundrede vel kunne have fortjent og som han sikkert også havde fået hvis hans herværende landsmænd og bekendte var blevet underrettet om hans død. Men dette skete ikke ligesom hans dødsfald endnu ikke er offentligt bekendtgjort.

(Politivennen nr. 735, Løverdagen den 30te Januar 1830, s. 65-67)

Lille Kongensgade. Nr. 7 lå til venstre, hvor Magasin ligger.

Redacteurens Anmærkninger

Lille Kongensgade 76 (fra 1859 Lille Kongensgade 7) eksisterer ikke mere. Den lå på det areal hvor Magasin ligger nu. Molinari står i Krak 1829: "Molinari, A. Barometm., l. Kongensgade 76"