(Politivennen nr. 749, Løverdagen den 8de Mai 1830, s. 291-292)
08 juli 2016
Noget om de saakaldte Probenreutere.
(Politivennen nr. 749, Løverdagen den 8de Mai 1830, s. 291-292)
Om Spærring af Veien ved Assistence-kirkegaarden.
På grund af det og da vejen jo er for alle, tager anmelderen sig den frihed at bede de ansvarlige også udenfor staden at indføre den sædvanlige orden ved vognes opstilling då at stenbroen ikke må spærres der for jordvejen ikke kan passeres uden fare.
(Politivennen nr. 748, Løverdagen den 1ste Mai 1830, s. 284-285)
Jagtvej 53. Tæt på nuværende Nørrebros Runddel (Søllerødgade/ Julius Blomsgade. Tegning, formentlig fra omkring år 1900, men Stadsarkivets kort antyder at ejendommen lå der også i 1856. Fra Grandjean: Stamtavler over to kjøbenhavnske familier Jæger og Knudsen, 1913.
07 juli 2016
Det haarde Leie.
Det nævnte sprøjtehus er særdeles ubekvemt til sådanne, muligvis skindødes redning. For for det første ligger de blot indenfor døren på den bare jord med hovedet så nær ved tærsklen at de gennem åbningen derved og fra den udfaldne væg kan få frisk luft. For det andet ligger benene betydeligt højere end hovedet. Vandet har altså frit løb. Og for det tredje er lejet så hårdt at man absolut må være virkelig død hvis man skal ligge der længe.
(Politivennen nr. 746, Løverdagen den 17de April 1830, s. 245-248)
"I den stærke storm natten mellem den 3. og 4. april dette år er et fartøj totalt forlist i nærheden af Vordingborg." (J. P. Møller: Kysten ved Vordingborg med Gåsetårnet en tidlig morgen, 1848. Statens Museum for Kunst.)
Redacteurens Anmærkning
I Krak 1829 og 1830 optræder en skibsfører Chr. Marcher, Hummergade 239. Men fra 1831 optræder han ikke længere. Hummergade lå ikke på Christianshavn, så om det bare er et hændeligt sammentræf, kan ikke verificeres.06 juli 2016
Bøn om en ny Brolægning i Kronprindsessegaden.
Den i året 1803 så meget smukt anlagt ny gade Kronprinsessegade har i senere år højligt trængt til en bedre brolægning. Da den nu er så forfalden at det er en Farimagsgade, så må med rimelighed undres over at ikke samtlige beboere i nævnte gade ansøger de ansvarlige autoriteter om at den måtte blive behørigt omlagt, samt at udløbsrenderne fra gårde og huse måtte forsynes med så dybt i jorden nedgående sten at disse ikke om vinteren igen nedsank, hvilket nu i flere år har været tilfældet så at sjældent fortovet er i nogenlunde orden, men endog farlig at passere på mørke aftener så at enhver som er bekendt i gaden, holder sig fra husene og til den modsatte side ved Kongens Have. At brolægningen i samme gade er dårlig overalt, derom kan enhver overbevise sig, og det er ikke at undre sig over da den for 26 år siden blev anlagt på havejord og siden den tid ikke har undergået nogen omlægning, men kun fået lidt forbedring ved rendestenene og udløbsrenderne, hvilket er et årligt spildt arbejde så længe som udløbsrenderne og kisterne ikke bliver sat med behørigt dybtgående sten der befæstes med jernstænger. Også var det at ønske om denne så højlig trængende brolægning måtte finde sted at den da ikke blev foretaget efter licitaion eller akkord, men af duelige arbejdere med dagløn og under behørig tilsyn.
(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 232-233)
Spørgsmaale, der ønskes besvarede igjennem dette Blad.
- Er det passende at en ung underlærer der for nyligt er ansat ved en offentlig stiftelse, tillader sig at tiltale de voksne studerende der frekventerer stiftelsen, med det andet personlige pronomen, nemlig "Du?"
- Synes det ikke i høj grad upassende hvis en sådan underlærer endvidere tillod sig at give en voksen studerende en såkaldt "lussing" (ørefigen)?
- Kunne man rimeligvis kræve at den voksne studerende roligt skal tåle en sådan adfærd og kan det ikke let undskyldes, hvis han på stående fod udøvede jus talionis (gengældelsesretten)?
- Turde det ikke anses for mest passende at det ene og alene overlades til stiftelsens forstander at diktere enhver korporlig straf hvis de voksne studerende da absolut skal prygles?
- Har en kandidat med dansk-kirurgisk eksamen noget overordentligt fortrin for en kandidat med veterinæreksamen, og
- Burde en dansk-kirurgisk kandidat hvis han tilfældigvis blev kaldt til lærer ved en stiftelse for voksne, til dels dannede studerende, ikke allermindst gøre sig skyldig i et forhold som det omspurgte?

