07 juli 2016

Det haarde Leie.

I den stærke storm natten mellem den 3. og 4. april dette år er et fartøj totalt forlist i nærheden af Vordingborg. Dette uheld skal om formiddagen være opdaget af nogle personer som skønt der mellem det opskyllede vrag og gods fandtes 2 mennesker, først om eftermiddagen kl. 1 (muligvis af gyldige grunde) anmeldte samme for øvrigheden. Hvilken derpå med dens velkendte skyndsomhed satte sig i bevægelse og med største iver søgte at bjerge det ilanddrevne brænde. De 2 fundne mennesker lod man derimod ligge urørt i grus og snavs ved stranden indtil om eftermiddagen kl. 6 da de efter al sandsynlighed var døde,. Men så blev disse omhyggeligt lagt på en vogn, kørt til byen og slænget ind i et sprøjtehus hvor indsenderen dagen efter så dem ligge i samme tilstand i hvilken de blev fundet ved havet. Dog med undtagelse af en guldring som var taget af kaptajnens finger, formodentlig for at rotterne i sprøjtehuset ikke skulle bide den af.

Det nævnte sprøjtehus er særdeles ubekvemt til sådanne, muligvis skindødes redning. For for det første ligger de blot indenfor døren på den bare jord med hovedet så nær ved tærsklen at de gennem åbningen derved og fra den udfaldne væg kan få frisk luft. For det andet ligger benene betydeligt højere end hovedet. Vandet har altså frit løb. Og for det tredje er lejet så hårdt at man absolut må være virkelig død hvis man skal ligge der længe.
At disse ulykkelige mennesker efter at have lidt mere end alle byfogeder og forstrandsejere, ikke er meddelt et bedre lokale til ligstue, synes at være et barbarisk handlet in specie da det ilanddrevne brænde og vrag er mere end tilstrækkeligt til at afholde bjergeløn, begravelse og embedsmandens sportler.

Når altså dette er tilfældet, hvorfor sørger da ikke stedets øvrighed for at disse efter alle mulig kendetegn agtværdige mænd nyder den samme gode medfart som de ville have vederfaret dersom de i deres hjem havde forladt jordelivet? Hvis byen (fx) med alle dens øvrige uheld og dårlige tilstand i den tid de døde mennesker hvis antal nu er steget til 3, ligger på sprøjtehusets bare jord var blevet hjemsøgt af ildebrand, ville man have handlet særdeles skånsomt hvis ligene var blevet slænget ud i rendestenen, da man i modsat fald for at komme til sprøjterne måtte have trådt disse aldeles til - intet.

Indsenderen kan heller ikke lade ubemærket at da den arme by Vordingborg har så mange, ja! flere små vognmænd end der kan leve, synes det ham at disse burde have været forundt den fortjeneste som hr. proprietær Hastrup får ved bjergningen af brændet og vraget. Dels fordi det er på byens grund tabet er sket, dels på grund af at byens indbyggere kunne trænge til alle de indtægter det er muligt at forskaffe disse. Og endelig fordi at Vordingborgs vognmænd efter alle rimelige slutninger havde gjort dette billigere end hr. Hastrup, og altså i følge anordningernes bud burde foretrækkes.

Efter rygtet skal den afsjælede skipper hedde P. Marcher fra Christianshavn og havde indtaget brænde ved Karrebæk.

J. Rasmussen, cand. juris.

(Politivennen nr. 746, Løverdagen den 17de April 1830, s. 245-248)

"I den stærke storm natten mellem den 3. og 4. april dette år er et fartøj totalt forlist i nærheden af Vordingborg." (J. P. Møller: Kysten ved Vordingborg med Gåsetårnet en tidlig morgen, 1848. Statens Museum for Kunst.)

Redacteurens Anmærkning

I Krak 1829 og 1830 optræder en skibsfører Chr. Marcher, Hummergade 239. Men fra 1831 optræder han ikke længere. Hummergade lå ikke på Christianshavn, så om det bare er et hændeligt sammentræf, kan ikke verificeres.

06 juli 2016

Bøn om en ny Brolægning i Kronprindsessegaden.

Den i året 1803 så meget smukt anlagt ny gade Kronprinsessegade har i senere år højligt trængt til en bedre brolægning. Da den nu er så forfalden at det er en Farimagsgade, så må med rimelighed undres over at ikke samtlige beboere i nævnte gade ansøger de ansvarlige autoriteter om at den måtte blive behørigt omlagt, samt at udløbsrenderne fra gårde og huse måtte forsynes med så dybt i jorden nedgående sten at disse ikke om vinteren igen nedsank, hvilket nu i flere år har været tilfældet så at sjældent fortovet er i nogenlunde orden, men endog farlig at passere på mørke aftener så at enhver som er bekendt i gaden, holder sig fra husene og til den modsatte side ved Kongens Have. At brolægningen i samme gade er dårlig overalt, derom kan enhver overbevise sig, og det er ikke at undre sig over da den for 26 år siden blev anlagt på havejord og siden den tid ikke har undergået nogen omlægning, men kun fået lidt forbedring ved rendestenene og udløbsrenderne, hvilket er et årligt spildt arbejde så længe som udløbsrenderne og kisterne ikke bliver sat med behørigt dybtgående sten der befæstes med jernstænger. Også var det at ønske om denne så højlig trængende brolægning måtte finde sted at den da ikke blev foretaget efter licitaion eller akkord, men af duelige arbejdere med dagløn og under behørig tilsyn.

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 232-233)

Spørgsmaale, der ønskes besvarede igjennem dette Blad.


  1. Er det passende at en ung underlærer der for nyligt er ansat ved en offentlig stiftelse, tillader sig at tiltale de voksne studerende der frekventerer stiftelsen, med det andet personlige pronomen, nemlig "Du?"
  2. Synes det ikke i høj grad upassende hvis en sådan underlærer endvidere tillod sig at give en voksen studerende en såkaldt "lussing" (ørefigen)?
  3. Kunne man rimeligvis kræve at den voksne studerende roligt skal tåle en sådan adfærd og kan det ikke let undskyldes, hvis han på stående fod udøvede jus talionis (gengældelsesretten)?
  4. Turde det ikke anses for mest passende at det ene og alene overlades til stiftelsens forstander at diktere enhver korporlig straf hvis de voksne studerende da absolut skal prygles?
  5. Har en kandidat med dansk-kirurgisk eksamen noget overordentligt fortrin for en kandidat med veterinæreksamen, og 
  6. Burde en dansk-kirurgisk kandidat hvis han tilfældigvis blev kaldt til lærer ved en stiftelse for voksne, til dels dannede studerende, ikke allermindst gøre sig skyldig i et forhold som det omspurgte?

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 230-232)

Strandveien mellem Taarbek og Skovsborg.

Denne vej er i en sådan tilstand at man ved at beføre den snarere skulle tro sig hensat i en afkrog af landets fjerne provinser end 12 km. fra hovedstaden i dens skønneste og mest besøgte egn. - I en række af år har indsenderen af disse linjer befaret denne vej og har således været øjenvidne til hvor uforstyrret den har gået sin ødelæggelse i møde, for at der engang hver andet eller tredje år med sparsom hånd er blevet lagt små klatter grus i store dybe huller, har ikke gjort stort standsning heri, da dagen efter at dette - såkaldte - vejarbejde var foretaget, sporet af dette foretagende allerede var udslettet. Man kan kun med nød opdage at denne vej engang har været indgrøftet, de store sten, buske og træer der endog kunne have hævd på at beholde den plads de nu indtager, opfylder det rum hvor grøften har været. Dette i forening med at vejen er overhængt og skygget af træer, at stenkiste mangler, og at de der forefindes, er forfaldne, har bragt vejen i dens nuværende tilstand. Ingen vanskelighed ved vedligeholdelsen er her at overvinde, tværtimod findes materiale til reparation lige ved hånden, og altså har blot forsømmelse og ligegyldighed bevirket et onde som vise og gode anordninger og lovbestemmelser skulle sikre os for, men som nu er mærkbar for mange.

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 229-230)

En Uskik, som begaaes af Hovedstadens Confirmanter.

I adskillige år har anmelderen været vidne til en uskik som begås af konfirmanderne af begge køn her i staden dagen efter og undertiden samme dag at de har været til konfirmation. Den består i at de forsamler sig i snesevis i konditorboden i Rosenborg Have (måske også i andre sådanne boder) hvor de gør sig til gode ikke alene med chokolade, kager osv, men også med snaps, punch osv. Og efter forlydende undertiden endog beruser sig der, hvilket anmelderen dog ikke har været vidne til. Anmelderen har endog hørt det fortælle at adskillige af disse unge mennesker samme dag som de har været til konfirmation, har besøgt danseboder på Vesterbro. 

Dog, man skal ikke tro alt hvad man hører. At det anførte i øvrigt er en dadelværdig uskik kan vel ikke nægtes, og anmelderen har troet at det i anledning af konfirmationen i denne måned ikke var af vejen at gøre de unges forældre og værger opmærksom herpå, og at opfordre dem til  at indskærpe deres børn og formyndere, at det ikke kan tillades dem at besøge sådanne steder før de selv ved arbejde har erhvervet sig noget af det mammon hvorfor man kan tiltuske sig nogle af konditorernes mange slags herligheder.

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 228-229)

"De forsamler sig i snesevis i konditorboden i Rosenborg Have hvor de gør sig til gode ikke alene med chokolade, kager osv, men også med snaps, punch osv. Og efter forlydende undertiden endog beruser sig der." (Henrich Christian From: Rosenborg Slot set fra haven, 1838. Statens Museum for Kunst.)